Kære læser !
En uge uden så mange nyheder, dog er artiklerne som altid interessante, ligesom EU-Domstolen har bidraget med fire domme.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Moms - forhøjet omsætningsgrænse for små og mellemstore virksomheder
Vejledning - Salg af fast ejendom 2014, moms
Skatter og afgifter
Momskompensation for velgørende foreninger er som en æske fyldte chokolader – you never know what you’re gonna get
Notat om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger
Bindende svar
Certificeringsvirksomhed fra andet EU - Fast driftssted (skat) - Fast forretningssted (moms) - Omvendt betalingspligt
Domme
Korrektion - afgiftsgrundlag - fradragsberettiget købsmoms - større kompleks af anpartsprojekter
Ikke offentliggjorte kendelser
Nyt fra EU-Domstolen
4 domme
Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140203' AND [SkatteraadChanged] <= '20140209') OR ([LSRChanged] >= '20140203' AND [LSRChanged] <= '20140209') OR ([ByretChanged] >= '20140203' AND [ByretChanged] <= '20140209') OR ([LandsretChanged] >= '20140203' AND [LandsretChanged] <= '20140209') OR ([HojesteretChanged] >= '20140203' AND [HojesteretChanged] <= '20140209')) ORDER BY AppelId DESC
BeierholmMoms - forhøjet omsætningsgrænse for små og mellemstore virksomheder Som følge af vækstpakken er omsætningsgrænserne og kredittiderne for afregning af moms ændret pr. 1. januar 2014. |
BeierholmVejledning - Salg af fast ejendom 2014, moms Det betyder, at der skal betales moms ved erhvervsmæssigt salg af byggegrunde og nye bygninger. Det samme gælder i et vist omfang ved salg af ombyggede og renoverede ejendomme. |
Kromann ReumertI denne uge:
|
PwCSom led i vedtagelsen af finansloven er der lagt loft over, hvor meget der kan udbetales i momskompensation til velgørende foreninger m.fl. Samtidig er der fastsat nye regler for beregningen. Den afsatte økonomiske ramme er markant lavere end det beløb, der blev udbetalt i 2013 vedrørende 2012. Ændringerne medfører derfor, at den enkelte forening kan forvente et lavere beløb end hidtil. |
RigsrevisionenNotat om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Notatet er baseret på redegørelser fra skatteministeren, justitsministeren og finansministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
|
Vedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Momsloven § 16, stk. 1, § 18, § 46, stk. 1, nr. 3 og § 47, stk. 1 og 2
Skatterådet bekræfter, at det udenlandske selskab ikke har fast driftssted i Danmark, da selskabet ifølge det oplyste leverer sine ydelser i og fra et andet EU-land på baggrund af skriftligt materiale, og da selskabet ikke udfører planlægning og tilsyn på byggepladsen.
Skatterådet bekræfter, at selskabet ikke kan anses for registreringspligtigt for moms. Selskabet kan momsmæssigt ikke anses for at have fast forretningssted i Danmark. Ydelserne leveres til en afgiftspligtig aftager, som er betalingspligtig for momsen (såkaldt omvendt betalingspligt). De omhandlede certificeringsopgaver har momsmæssigt beskatningssted her i landet dels som ydelser vedrørende fast ejendom dels efter den såkaldte hovedregel, afhængigt af om ydelserne er direkte rettet mod en fast ejendom.
Vedrører: Momsloven § 15, stk. 1 og § 7, stk. 1 (dagældende)
Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes skøn over modværdien af de pantebreve, der udgjorde betalingen for de i sagen omhandlede afgiftspligtige beplantnings- og vedligeholdelsesydelser og dermed nedsættelsen af momsfradraget for indgående afgift af disse ydelser for de i sagskomplekset omfattede 20 HH-kommanditselskaber (stadfæstelse af SKM2012.202.VLR ).
SKM2014.100.BR Konkurs - omstødelse - forringelse af betalingsevne | Vedrører: Konkursloven § 67 Sagen omhandlede hvorvidt fire betalinger til SKAT, der var foretaget senere end tre måneder før fristdagen var omstødelige, jf. konkurslovens § 67, stk. 1. Et selskab foretog over en periode på 45 dage i alt fire betalinger til SKAT. Betalingerne angik A-skat og AM-bidrag, og fandt sted ca. 4 - 8 uger efter sidste rettidige betalingsdag. Der var tale om betalinger på henholdsvis kr. 300.000, kr. 754.620, kr. 1.641.978 samt kr. 1.629.691. Betalingerne skete efter gentagne indkaldelser til udlægsforretning, og efter at SKAT havde overvejet at kræve sikkerhedsstillelse fra selskabet. Retten fandt, at der var tale om betalinger af A-skat og AM-bidrag for separate perioder, hvorfor der ikke var grundlag for at vurdere betalingerne samlet. Ud fra en vurdering af de enkeltvise betalinger i forhold til selskabets indtægter og udgifter i samme periode som betalingernes foretagelse samt i forhold til selskabets indestående på de specifikke betalingstidspunkter fandt retten, at ingen af betalingerne udtømte selskabets likviditet. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at betalingerne på afgørende vis havde forringet selskabets betalingsevne. Endvidere var der tale om betaling af A-skat og AM-bidrag, som SKAT modtog som et normalt led i sin oppebørselsvirksomhed, og betalingerne gik i det væsentligste til dækning af A-skat og AM-bidrag, som forfaldt senere end 3 måneder før fristdagen, hvorfor der ikke var tale om betaling af gammel gæld. Ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder fandt retten således videre, at betalingerne fremtrådte som ordinære. Betalingerne kunne derfor ikke omstødes efter konkurslovens § 67. |
Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 13. Straffeloven § 89 T var tiltalt for som daglig leder af et tagrensefirma at have selvangivet den skattepligtige indkomst for lavt med i alt 568.240 kr. og angivet momsen for lavt med 142.060 kr., hvorved han havde unddraget for 310.198 kr. i alt. Ved ransagning havde man fundet 90 rense/malebilag i en lade som var holdt udenfor selvangivelse, momsregnskab o.s.v. T forklarede at konen blev registreret i stedet for ham fordi han var gået ned med en stor momsgæld. Det var T, der lavede fakturaerne. Når betaling gik ind, blev de overgivet til bogholderen. Han havde intet arbejde udført uden at der blev lavet regninger. Alt blev sendt til revisor. Bilagene fra laden var taget fra hans tilbudsmappe, eller var en huskeliste til sig selv. De ting, der var noteret heri havde ikke noget med betaling at gøre. Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af momslovens § 82, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 og skattekontrollovens § 13, stk. 1. Straffen blev fastsat til en bøde på 420.000 kr. Byretten lagde til grund at T alene havde haft ansvaret for den daglige ledelse og drift af selskabet. Male- og rensebilagene blev fundet i en lade adskilt fra andet materiale og samtlige bilag var forsynet med initialer der angiver, at arbejdet er udført. Retten fandt det godtgjort at der også var betalt herfor og at bilagene var udtryk for arbejde, der ikke indgik i selvangivelserne og ej heller var momsberigtiget. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden på 320.000 kr. da det ikke kunne afvises, at der var ydet gratis arbejde til enkelte kunder og at indtægten for enkelte kunder var mindre som følge af, at der alene var sket tagrensning og ikke maling. | |
SKM2014.101.VLR Straffesag - råstofafgift - salg af grus - manglende registrering | Vedrører: Affalds- og råstofafgiftsloven § 33 T drev i årene 2004-2009 uregistreret virksomhed ved at grave grus, dels i en personligt drevet virksomhed og dels i selskabsform. T var ikke hos SKAT registreret herfor og unddrog i perioden 979.300 kr. i affalds- og råstofafgift. T forklarede, at han ikke havde kendskab til papirarbejdet i virksomheden. Revisor kom og fulgte op på regnskabet en gang om måneden og han troede revisoren tog sig af affalds- og råstofafgiften. T havde ikke tænkt over, om der kom en opkrævning fra SKAT. Det var først da SKAT mødte op hos ham i 2010, at han blev klar over, at han skulle have indbetalt afgifter for de pågældende år for at indvinde råstoffer. Byretten fandt, at T var ansvarlig for at registreringspligten i råstofafgiftsloven blev overholdt. Virksomheden havde desuden ved salg af grus indkrævet råstofafgiften hos køberne, men havde igennem en længere årrække ikke sørget for at afgiftsbeløbet blev afregnet overfor SKAT. Den manglende registrering og den manglende betaling måtte karakteriseres som groft uagtsom. Endvidere fandt byretten, at det ikke kunne anses for utvivlsomt, at reguleringen af afgiften senere ville have fundet sted. Byretten fastsatte straffen til en takstmæssig bøde på 475.000 kr. Landsretten fandt, at der var tale om en enkel og letforståelig registreringspligt, som T havde fået en individuel vejledning om i forbindelse med tilladelsen til selve råstofvindingen. T burde ved en almindelig gennemgang af virksomhedens bogholderi og regnskab have været bekendt med, at der ikke blev afregnet råstofgifter. Herefter kunne T kun ved grov uagtsomhed have været bekendt med, at den manglende afgiftsbetaling gennem årene skyldtes, at virksomheden slet ikke var registreret. Den omstændighed, at T troede at revisoren skulle stå for registreringen, at han efter sin egen forklaring ikke gik i detaljer med regnskaberne, og at han ikke førte den fornødne kontrol med afregningen af virksomhedens afgiftsbetalinger kunne ikke føre til anden vurdering af karakteren af den udviste uagtsomhed. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom. |
Journalnr: 09/0218494
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret vedrørende uregistreret virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 20-12-2013
Journalnr: 07/0207481
Yderligere erhvervelsesmoms
Sagen drejer sig om opkrævning af yderligere erhvervelsesmoms ved køb af en bil i Tyskland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-12-2013
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-02-2014 dom i T-81/12 Beco mod Kommissionen
Handelspolitik
Annullation af Kommissionens afgørelse K(2011) 9112 endelig af 13. december 2011 om afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af antidumpingtold opkrævet på import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan
Tidligere dokument: T-81/12 Beco mod Kommissionen - Dom
Den 13-02-2014 dom i C-18/13 MAKS PEN
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) – fortolkning af artikel 63, artikel 178, stk. 1, litra a), artikel 226, stk. 1, nr. 6) samt af artikel 242 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – begrebet »afgiftsunddragelse« – angivelse på fakturaen udstedt af en virksomhed, der ikke råder over det personale, de anlæg og de aktiver, der er nødvendige for at levere ydelsen – mangel på regnskabsmæssigt bevis – udarbejdelse af falske dokumenter for at begrunde gennemførelsen af ydelsen – den nationale rets forpligtelse til ex officio at fastslå afgiftsunddragelse – fradragsretten betinget af faktisk erlæggelse af en ydelse – krav om overholdelse af internationale regnskabsnormer for at opfylde behovet for en regnskabsførelse, der er tilstrækkelig detaljeret til at gøre det muligt at kontrollere fradragsretten – nødvendigheden af eventuelt at påføre fakturaerne oplysninger om den faktiske erlæggelse af tjenesteydelsen – national lovgivning, hvorefter tjenesteydelsen anses for erlagt på tidspunktet for opfyldelsen af de nødvendige betingelser for anerkendelse af indtægten fra nævnte ydelse i overensstemmelse med den relevante lovgivning
Tidligere dokument: C-18/13 „MAKS PEN“ - Ny sag
Den 13-02-2014 indstilling i C-480/12 X
Toldunion
Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, af artikel 356, stk. 1, og artikel 859, nr. 2), litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks, og af artikel 7 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – overskridelse af den af afgangstoldstedet fastsatte frist for at frembyde varerne for bestemmelsestoldstedet, som medfører en betinget opståelse af toldskyld og ikke til, at toldskylden automatisk opstår – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – begrebet indførsel
Tidligere dokument: C-480/12 X - Indstilling
Den 27-02-2014 dom i C-454/12 Pro Med Logistik Pongratz
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Bundesfinanzhof (Tyskland) – fortolkning af artikel 98, stk. 1, sammenholdt med kategori 5 i bilag III til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, og artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, sammenholdt med kategori 5 i bilag H til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, med senere ændringer – princippet om neutralitet – en medlemsstats retsforskrifter der fastsætter en momsmæssig forskellig behandling af tjenesteydelser, der ud fra forbrugerens synspunkt er identiske og opfylder samme behov – forskellig behandling af befordring af syge personer med taxi og befordring med udlejningsbil med chauffør
Tidligere dokument: C-454/12 Pro Med Logistik Pongratz - Dom
Den 27-02-2014 dom i C-82/12 Transportes Jordi Besora
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Tribunal Superior de Justicia de Cataluña (Spanien) – fortolkning af artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed – mineralolier – særlig afgift på detailsalg af visse kulbrinter – andre indirekte afgifter end dem, som tjener specifikke formål – afgift, der tjener et formål, som kan opnås ved en anden harmoniseret afgift – afgift, der er indført samtidig med overførsel af visse beføjelser til regioner, og som delvist har til formål at dække regionernes udgifter forbundet med disse nye beføjelser – rent budgetmæssigt formål
Tidligere dokument: C-82/12 Transportes Jordi Besora - Indstilling
Den 27-02-2014 dom i C-571/12 Greencarrier Freight Services Latvia
Toldunion
Præjudiciel – Augstakas tiesas Senats (Letland) – fortolkning af artikel 70, stk. 1, første afsnit, og artikel 78, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks – anvendelse af resultaterne af en undersøgelse af en del af de varer, der er omfattet af en toldangivelse, til identiske varer, der er omfattet af andre angivelser – toldmyndighedernes accept af en sådan praksis – efterfølgende kontrol – udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til angivelser, der ikke længere kan verificeres
Tidligere dokument: C-571/12 Greencarrier Freight Services Latvia - Indstilling
Den 27-02-2014 dom i C-601/12 P Ningbo Yonghong Fasteners mod Rådet
Handelspolitik
Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-150/09, Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd mod Rådet, hvorved Retten ikke gav medhold i en påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina
Den 27-02-2014 indstilling i C-374/12 Valimar
Handelspolitik
Præjudiciel – Varhoven administrativen sad (Bulgarien) – fortolkning af artikel 2, stk. 8 og 9, og artikel 11, stk. 9 og 10, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab – disse bestemmelsers forrang for institutionernes implicitte beføjelser i medfør af samme forordnings artikel 11, stk. 3, såfremt der ikke er sket ændring af omstændighederne – fastsættelse af eksportprisen – Kommissionens forpligtelser – gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1279/2007 af 30. oktober 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Den Russiske Føderation og om ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Thailand og Tyrkiet, for så vidt som den indfører individuelle antidumpingforanstaltninger angående importen af kabler og tovværk af stål, der er produceret af selskabet Severstal-Metiz
Tidligere dokument: C-374/12 Valimar - Indstilling
Den 06-03-2014 dom i C-606/12 Dresser Rand
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) – fortolkning af artikel 17, stk. 2, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – overførsel til en anden medlemsstat – begrebet arbejde på en vare – vurdering af muligheden for at tilpasse varerne til andre varer – krav om, at varen returneres til den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret – mulighed for at behandle forsendelsen som en overførsel til en anden medlemsstat ved forsendelse til en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev sendt
Tidligere dokument: C-606/12 Dresser Rand - Ny sag
Den 13-03-2014 dom i C-107/13 FIRIN
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Administrativen sad Veliko Tarnovo (Bulgarien) – fortolkning af artikel 168, litra a), sammenholdt med artikel 65, artikel 90, stk. 1, artikel 185, stk. 1, samt artikel 205, sammenholdt med artikel 168, litra a), og artikel 193 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – princippet om momsens neutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet – fradrag for indgående afgift – akontobetaling for varer, der er klart bestemt inden leveringen – nægtelse af fradrag ved akontoopkrævning når der ikke er sket levering af varer – leverandørens mulighed for at berigtige det oprindeligt foretagne fradrag og indvirkningen på nægtelse af at indrømme et sådant fradrag – nægtelse af momsfradrag for adressaten for en levering på grund af det solidariske ansvar hvorefter en anden person end den afgiftspligtige pålægges afgiftsskylden – udpegelse af den solidarisk ansvarlige person på grundlag af formodninger baseret på civilretlige retsinstitutter
Tidligere dokument: C-107/13 FIRIN - Ny sag
Den 13-03-2014 dom i C-204/13 Malburg
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Bundesfinanzhof (Tyskland) – fortolkning af artikel 4, stk. 1 og 2, og af artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – fradragsrettens indtræden og omfang – et opløst selskabs selskabsdeltagers erhvervelse af en del af selskabets klientgrundlag med henblik på at indskyde det som naturalapport i et nyt selskab – mulighed for fradrag for indgående afgift
Tidligere dokument: C-204/13 Malburg - Ny sag
Den 13-03-2014 dom i C-366/12 Klinikum Dortmund
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Bundesfinanzhof (Tyskland) – fortolkning af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – begrebet transaktioner i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje – transaktion, der ikke udgør en levering af tjenesteydelser som omhandlet i direktivets artikel 6 – transaktion, som gennemføres af en anden afgiftspligtig person end den, der yder hospitalsbehandlingen og plejen – transaktion i nær tilknytning til ikke-afgiftsfritaget pleje
Tidligere dokument: C-366/12 Klinikum Dortmund - Indstilling
Den 13-03-2014 dom i C-464/12 ATP PensionService
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Østre Landsret (Danmark) – fortolkning af artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 6), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – fritagelser af transaktioner vedrørende anbringelse af midler eller kontokurantkonti og af forvaltningen af investeringsforeninger – levering af tjenesteydelser i forbindelse med indbetalinger til en pensionskasse
Tidligere dokument: SKAT: EU-domstolens dom i sag C-464/12 ATP PensionsService A/S - Forældelse og
Den 13-03-2014 dom i C-599/12 Jetair og BTW-eenheid BTWE Travel4you
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Rechtbank van eerste aanleg te Brugge (Belgien) – fortolkning af artikel 49 TEUF og 63 TEUF, samt artikel 26, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – fortolkning og gyldighed af artikel 153, 309 og 370 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – særordning for rejsebureauer – levering af tjenesteydelser, der indebærer benyttelse af andre afgiftspligtige til gennemførelse af transaktioner uden for Unionen – uden fritagelse – lighedsprincippet, princippet om momsens neutralitet og proportionalitetsprincippet
Tidligere dokument: C-599/12 Jetair og BTW-eenheid BTWE Travel4you - Ny sag
Den 13-03-2014 dom i C-155/13 SICES m.fl.
Toldunion
Præjudiciel – Commissione Tributaria Regionale di Mestre-Venezia (Italien) – fortolkning af artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 af 29. marts 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande – ingen overdragelse af rettigheder i henhold til A-licenser – selskaber, der er indehavere af importlicenser, og som før enhver indførelse har købt kinesisk hvidløg af et selskab, der ikke er indehaver af sådanne licenser, og som efter betaling af den skyldige told har videresolgt hvidløget til selvsamme selskab
Tidligere dokument: C-155/13 SICES m.fl. - Dom
Den 13-03-2014 dom i C-29/13 Global Trans Lodzhistik
Toldunion
Præjudiciel – Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) – fortolkning af artikel 243 og 245 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og artikel 181a, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks – princippet om ret til forsvar og om retskraft – ret til at anfægte en afgørelse fra toldmyndigheden om efteropkrævning af toldskyld, selv hvis nævnte myndighed har truffet endelige afgørelser – formaliteten med hensyn til et søgsmål uden forudgående administrativ klage – toldmyndighedens afgørelse truffet under tilsidesættelse af proceduremæssige krav – rettens forpligtelse til i et sådant tilfælde at træffe afgørelse i søgsmålet uden at tage hensyn til forpligtelsen til først at anfægte afgørelsen administrativt
Tidligere dokument: C-29/13 „Global Trans Lodzhistik“ - Ny sag
Udgør tilrådighedsstillelse af faciliteter i et sportsanlæg, som udelukkende anvendes til fodbold, hvorved der ved tilrådighedsstillelse skal forstås muligheden for på visse tidspunkter at anvende og udnytte stadionets fodboldbane samt omklædningsrum til spillere og dommere i højst 18 dage i hver sportssæson (en sportssæson løber fra 1. juli i et kalenderår til den 30. juni det efterfølgende år), udlejning af fast ejendom, der er afgiftsfritaget i henhold til artikel 13, punkt B, litra b), i ... | |
Appellanten har anført to anbringender til støtte for den appel, som denne har iværksat til prøvelse af den dom, hvorved Retten stadfæstede Kommissionens afgørelse af 5. august 2011, hvorved appellantens ansøgning om fritagelse for importafgifter blev afvist. For det første har appellanten anført, at Retten har tilsidesat artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1430/79 1 og artikel 239 i EF-toldkodeksen2 , ved ikke at have anerkendt, at der forelå en »særlig ... |
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) – fortolkning af artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, af artikel 356, stk. 1, og artikel 859, nr. 2), litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks, og af artikel 7 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – overskridelse af den af afgangstoldstedet fastsatte frist for at frembyde varerne for bestemmelsestoldstedet, som medfører en betinget opståelse af toldskyld og ikke til, at toldskylden automatisk opstår – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – begrebet indførsel
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, senest ændret ved forordning (EF) nr. 648/2005 sammenholdt med artikel 859, stk. 2, litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 skal fortolkes således, at alene en overskridelse af fristen for forsendelse fastsat i henhold til artikel 356, stk. 1, i gennemførelsesforordningen ikke fører til en toldskyld som følge af unddragelse af toldtilsyn i henhold til toldkodeksens artikel 203, men til en toldskyld på grundlag af toldkodeksens artikel 204. De interesserede parter skal for at kunne gøre den i gennemførelsesforordningens artikel 859, stk. 2, litra c), omhandlede undtagelse gældende fremlægge alle de oplysninger for toldmyndighederne, der kan godtgøre, at de krævede betingelser er til stede.
2) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, særlig artikel 7, stk. 3, første afsnit, skal fortolkes således at der ikke opstår momspligt ved indførsel, hvis varerne tages ud af toldproceduren, selv om der opstår toldskyld på grundlag af toldkodeksens artikel 204 som følge af tilsidesættelse af en af de forpligtelser, som følger af anvendelsen af den toldprocedure, som varerne er henført under.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Curtea de Apel Bucuresti (Rumænien) – fortolkning af artikel 1, 3, 4 og 6 i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet – tilbagebetaling af moms i en medlemsstat til afgiftspligtige personer etableret i en anden medlemsstat, som i den førstnævnte medlemsstat har udpeget en fiskal repræsentant i henhold til de nationale bestemmelser, som var gældende før denne medlemsstats tiltrædelse af Unionen – betingelse om den afgiftspligtige persons manglende momsregistrering i den pågældende medlemsstat, for at der kan ske tilbagebetaling – begrebet yderligere betingelse i forhold til betingelserne fastsat i artikel 3 og 4 direktiv 79/1072/EØF – forenelighed henset til samme direktivs artikel 6 – direkte virkning af artikel 3 og 4 i direktiv 79/1072/EØF
Domstolens dom:
Bestemmelserne i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, sammenholdt med artikel 38, 171 og 195 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2007/75/EF af 20. december 2007, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der er etableret i en medlemsstat, og som har foretaget levering af elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler etableret i en anden medlemsstat, kan påberåbe sig ottende direktiv 79/1072 i denne anden medlemsstat med henblik på at opnå tilbagebetaling af betalt indgående merværdiafgift. Denne ret udelukkes ikke af den omstændighed i sig selv, at der er udpeget en fiskal repræsentant, som er registreret med hensyn til merværdiafgift i denne sidstnævnte stat.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Curtea de Apel Oradea (Rumænien) – fortolkning af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – fortabelse af retten til momsfradrag med henvisning til den manglende angivelse heraf på fakturaen inden for rammerne af ordningen med omvendt betalingspligt – princippet om retssikkerhed – beslutning, hvorved det pålægges at betale det momsbeløb, der er fejlagtigt fratrukket, samt renter, morarenter og bøder, når der foreligger en endelig beslutning, der anerkender fradragsretten – princippet om afgiftsneutralitet – betaling af moms, der af tredjemand er fejlagtigt angivet på en faktura – manglende intervention fra afgiftsmyndighedernes side med henblik på rettelse af fakturaen og manglende adgang til efterfølgende berigtigelse
Domstolens dom:
1) I forbindelse med en transaktion underlagt ordningen med omvendt betalingspligt under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og princippet om afgiftsneutralitet ikke til hinder for, at modtageren af tjenesteydelser fratages retten til at fradrage den merværdiafgift, han uberettiget har indbetalt til leverandøren af tjenesteydelserne på grundlag af en fejlagtigt udstedt faktura, herunder når det er umuligt at korrigere denne fejl på grund af tjenesteyderens konkurs.
2) Retssikkerhedsprincippet er ikke til hinder for en administrativ praksis fra de nationale skattemyndigheders side, som består i inden udløbet af en præklusiv frist at tilbagekalde en beslutning, hvorved de har anerkendt den afgiftspligtige persons ret til fradrag for merværdiafgift, idet de som følge af en ny undersøgelse pålægger ham at betale denne afgift og morarenter.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) – fortolkning af artikel 63, artikel 178, stk. 1, litra a), artikel 226, stk. 1, nr. 6) samt af artikel 242 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem – begrebet »afgiftsunddragelse« – angivelse på fakturaen udstedt af en virksomhed, der ikke råder over det personale, de anlæg og de aktiver, der er nødvendige for at levere ydelsen – mangel på regnskabsmæssigt bevis – udarbejdelse af falske dokumenter for at begrunde gennemførelsen af ydelsen – den nationale rets forpligtelse til ex officio at fastslå afgiftsunddragelse – fradragsretten betinget af faktisk erlæggelse af en ydelse – krav om overholdelse af internationale regnskabsnormer for at opfylde behovet for en regnskabsførelse, der er tilstrækkelig detaljeret til at gøre det muligt at kontrollere fradragsretten – nødvendigheden af eventuelt at påføre fakturaerne oplysninger om den faktiske erlæggelse af tjenesteydelsen – national lovgivning, hvorefter tjenesteydelsen anses for erlagt på tidspunktet for opfyldelsen af de nødvendige betingelser for anerkendelse af indtægten fra nævnte ydelse i overensstemmelse med den relevante lovgivning
Domstolens dom:
1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en afgiftspligtig person foretager fradrag af merværdiafgift, der er anført på fakturaer, som er udstedt af en leverandør, såfremt det viser sig, at selv om tjenesteydelsen er blevet leveret, er den reelt ikke blevet leveret af denne leverandør eller af dennes underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver, eftersom omkostningerne i forbindelse med ydelsen ikke er blevet dokumenteret i deres regnskaber, eller at identiteten på personer, der har underskrevet visse dokumenter som leverandører, har vist sig at være ukorrekt, såfremt to betingelser er opfyldt, nemlig at sådanne faktiske omstændigheder udgør svigagtig adfærd, og at det, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsretten, var led i denne svig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2) Når de nationale domstole er forpligtet til eller har mulighed for ex officio at inddrage anbringender, der støttes på en bindende national retsregel, gælder dette også med hensyn til en bindende EU-retlig regel såsom den, hvorefter det kræves, at de nationale myndigheder og domstole skal nægte at indrømme ret til fradrag af merværdiafgift, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug. Ved bedømmelsen af, om påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, tilkommer det disse domstole i videst muligt omfang at fortolke national ret i lyset af ordlyden af og formålet med direktiv 2006/112 for at nå det med direktivet tilsigtede resultat, hvilket kræver, at de gør alt, hvad der henhører under deres kompetence, idet de tager den nationale lovgivning i dens helhed i betragtning og anvender fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret.
3) Direktiv 2006/112, som ifølge artikel 242 navnlig kræver, at enhver afgiftspligtig person skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre merværdiafgiftens anvendelse og skattemyndighedernes kontrol hermed, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at den omhandlede medlemsstat inden for de begrænsninger, der er fastsat i direktivets artikel 273, kræver, at enhver afgiftspligtig person i denne forbindelse overholder alle nationale regnskabsregler, som er i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, forudsat at de foranstaltninger, der træffes i denne henseende, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå formålene om at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og undgå svig. I denne forbindelse er direktiv 2006/112 til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjenesteydelse anses for leveret på det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse af indtægterne fra den omhandlede ydelse er opfyldt.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Højesteret (Danmark) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, af artikel 5, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, af artikel 9, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker, og af artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder – foranstaltninger med henblik på at forhindre markedsføring af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer – privatperson, der har bopæl i en medlemsstat, og som på en internetside fra en sælger fra et tredjeland har købt et varemærkeforfalsket ur til private formål – myndighederne i den nævnte medlemsstats tilbageholdelse af det nævnte ur, der er blevet sendt til køberen som postpakke, og suspension af frigivelsen af uret
Domstolens dom:
Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, skal fortolkes således, at indehaveren af en intellektuel ejendomsrettighed til en vare, der via en internetbutik i et tredjeland er solgt til en person, som har bopæl på en medlemsstats område, på det tidspunkt, hvor denne vare kommer ind på denne medlemsstats område, er omfattet af den beskyttelse, der er sikret denne indehaver ved den nævnte forordning, alene af den grund, at den nævnte vare er blevet købt. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt, at den omhandlede vare desuden forud for salget er indgået i et salgsudbud eller en reklame rettet mod forbrugerne i denne medlemsstat.
Sagen omhandler:
Præjudiciel – Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) – fortolkning af artikel 20 i protokol 4 til Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, som ændret ved Associeringsrådet EU-Egypten afgørelse 1/2006 af 17. februar 2006 – erstatningsvarecertifikat, der udstedes efterfølgende, når varerne ikke længere befinder sig under de udstedende toldmyndigheders kontrol
Domstolens dom:
Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2001og godkendt ved Rådets afgørelse 2004/635/EF den 21. april 2004, skal fortolkes således, at en vares egyptiske oprindelse, som omhandlet i den præferencetoldordning, som er indført med denne aftale, kan bevises, selv når varen blev delt, da den ankom til en første medlemsstat med henblik på at udføre en del heraf til en anden medlemsstat, og det erstatningsvarecertifikat EUR.1, som er udstedt af toldmyndighederne i den første medlemsstat for den del af varen, der blev udført til den anden medlemsstat, ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et sådant certifikat i artikel 20 i protokol nr. 4 til denne aftale om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde, som ændret ved Associeringsrådet EU-Egyptens afgørelse nr. 1/2006 af 17. februar 2006.
Et sådant bevis forudsætter dog, dels at præferenceoprindelsen af den vare, som oprindelig blev indført fra Egypten, fastlægges ved et varecertifikat EUR.1 udstedt af de egyptiske toldmyndigheder i henhold til nævnte protokol, dels at importøren beviser, at den del af varen, der er udskilt i denne første medlemsstat og sendt videre til den anden medlemsstat, svarer til en del af den vare, der er indført fra Egypten i den første medlemsstat. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt i hovedsagen.
Sagen omhandler:
Annullation af Kommissionens afgørelse K(2011) 9112 endelig af 13. december 2011 om afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af antidumpingtold opkrævet på import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan
Domstolens dom:
1) Kommissionens afgørelse K(2011) 9112 endelig af 13. december 2011 om en anmodning om tilbagebetaling af antidumpingtold opkrævet på import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan annulleres.
2) Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Beskyttelse mod dumpingimport og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af EU
Nyhedsbrev til virksomheder
Rettelse til toldtariffen - nye opdelinger
Præcisering i nyhedsbrevet af 28. januar 2014 (Vægtbaseret emballageafgift)
Blanket
Binding ruling - Information about the vehicle - 21.078 EN
Bilag 2 | Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af beslutningsforslaget |
Bilag 3 |
Bilag 101 |
Bilag 103 |
Bilag 106 | Henvendelse af 15/1-14 fra Advokat Knud Borup Jensen, Skive vedrørende momsafregning |
Spm. 149 |
Spm. 171 |
Spm. 172 |
Spm. 173 |
Spm. 174 |
Spm. 181 |
Spm. 182 |
Spm. 192 |
Spm. 193 |
Spm. 197 |
Spm. 214 |
Spm. 221 |
Spm. 233 |
Spm. 235 |
Spm. 249 |