MomsMails

Andre services

MomsMail 2024, uge 47

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Håndtering af madmoms i bogholderiet
Godtgørelse af elafgift – ladebokse og elbiler
I skal registreres for CBAM, hvis I fortsat skal kunne importere varer omfattet af CBAM
EU (ECOFIN) vedtager ViDA-pakken

SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2025
Regulering af satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen for 2025

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - Genoptagelse vedrørende afgiftstilsvar efter øl- og vinafgiftsloven for tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin m.m. på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol.

Afgørelser
Ret til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52 samt for sagsomkostninger pålagt af henholdsvis landsretten og Højesteret - Krav fra Skattestyrelsen om tilbagebetaling af udbetalt godtgørelse - Forældelse
Det afdampede opløsningsmiddel toluen - Afbrænding i RTO-anlæg - Afgiftsfritagelse efter energiafgiftslovene / kuldioxidafgiftsloven
Moms og lønsumsafgift - Almennyttig forening

Domme
Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - ekstraordinær genoptagelse
Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag og skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar
Indbringelse af Landsskatterettens afgørelse for domstolene efter indbringelsesfristens udløb
Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g
Selvanmelder - motorankenævnets skøn over handelsprisen

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
2 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Håndtering af madmoms i bogholderiet

Reglerne for den momsmæssige behandling af udgifter til indkøb af mad- og drikkevarer kan synes besværlige, men med det rigtige setup er det ikke besværligt at sikre virksomheden fradrag for købsmoms i de tilfælde, hvor dette er muligt.

EY

Godtgørelse af elafgift – ladebokse og elbiler

Skattestyrelsen har den 12. november 2024 udstedt et styresignal vedrørende lempede krav til de elmålere.

PwC

I skal registreres for CBAM, hvis I fortsat skal kunne importere varer omfattet af CBAM

Er I klar til at anmode om en CBAM-registrering? Vi nærmer os hastigt 2025, og det betyder, at det snart er tid til at igangsætte anmodninger om at opnå autorisation for CBAM.

PwC

EU (ECOFIN) vedtager ViDA-pakken

EU (ECOFIN) har endeligt vedtaget ViDA-pakken, som moderniserer momsreglerne på tværs af EU.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2025

SKM2024.585.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.

SKM-meddelelse: Regulering af satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen for 2025

SKM2024.582.GÆLDST

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2025

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - Genoptagelse vedrørende afgiftstilsvar efter øl- og vinafgiftsloven for tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin m.m. på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol.

SKM2024.582.GÆLDST

Styresignalet beskriver muligheden for genoptagelse af afgiftstilsvar for tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin m.m. på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. som følge af ændring af øl- og vinafgiftsloven, jf. lov nr. 333 af 9. april 2024. Ændringen medfører, at der fra 1. juli 2024 ikke længere opkræves tillægsafgift af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, selv om varerne forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.

Afgørelse: Ret til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52 samt for sagsomkostninger pålagt af henholdsvis landsretten og Højesteret - Krav fra Skattestyrelsen om tilbagebetaling af udbetalt godtgørelse - Forældelse

SKM2024.581.LSR

Sagen angik, om det var med rette, at Skattestyrelsen havde nægtet at udbetale omkostningsgodtgørelse til klageren med henvisning til, at klageren ikke hæftede for i alt 13 fakturaer, som var udstedt af bistandsyderen til klageren samt for de sagsomkostninger, som klageren var blevet pålagt at betale af Vestre Landsret og Højesteret.

Der forelå to forskellige aftalegrundlag i sagen. Et aftalegrundlag vedrørende den bistand, som blev ydet ved byretten og Vestre Landsret, og et aftalegrundlag vedrørende den bistand, som blev ydet til sagen ved Højesteret.

Ud fra en konkret vurdering og fortolkning af aftalegrundlaget fandt Landsskatteretten, at klageren hæftede for de fakturaer, som vedrørte udgifter til sagkyndig bistand, som var ydet ved byretten og Vestre Landsret samt sagsomkostninger pålagt af Vestre Landsret. Landsskatteretten henså blandt andet til, at det var Skatteministeriet, som havde indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvorfor klageren som udgangspunkt var berettiget til 100 % godtgørelse for udgifterne, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, og det forhold, at bistandsyderen i aftalebrevet havde skrevet, at klageren ikke behøvede at betale de fremsendte fakturaer, måtte ifølge Landsskatteretten anses som et udtryk for, at bistandsyderen havde forsøgt at opfylde sin almindelige oplysningspligt efter de advokatetiske regler.

Hvad angik udgifterne til sagen ved Højesteret, fandt Landsskatteretten, at det ikke var godtgjort, at klageren havde påtaget sig at betale for mere end fastsat i aftalen mellem bistandsyderen og klageren, hvorfor betingelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, alene var opfyldt, hvad angik klagerens egen andel af udgifterne til sagen ved Højesteret.

Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren var berettiget til 100 % omkostningsgodtgørelse, hvad angik udgifterne til sagen ved Vestre Landsret. Landsskatteretten ændrede endvidere Skattestyrelsens afgørelse, hvad angik udgifterne til sagen ved Højesteret, hvorefter klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af et beløb på 29.426 kr.

Afgørelse: Det afdampede opløsningsmiddel toluen - Afbrænding i RTO-anlæg - Afgiftsfritagelse efter energiafgiftslovene / kuldioxidafgiftsloven

SKM2024.577.LSR

Et selskab havde påklaget Skatterådets bindende svar på selskabets spørgsmål 1, hvorefter Skatterådet ikke kunne bekræfte, at selskabets afbrænding af det afdampede opløsningsmiddel toluen var afgiftsfritaget efter energiafgiftslovene. Selskabet anvendte toluen til at opløse gummi, som blev lagt på en papirdug, hvorefter toluenen blev afdampet i en konvektionsovn. Procesluften fra konvektionsovnen, indeholdende afdampet toluen, blev ledt ind i et RTO-anlæg, hvor den blev forbrændt med henblik på rensning for uønskede molekyler. Hele eller dele af energimængden i den rensede procesluft blev herefter overført til en ny mængde procesluft, der blev tilført RTO-anlægget. Som følge af RTO-anlæggets særlige interne varmegenindvinding forløb forbrændingsprocessen uden tilsætning af eksterne brændsler. Den overskydende varme fra RTO-anlægget blev bl.a. anvendt til at opvarme konvektionsovnen.

Landsskatteretten fandt, at toluenindholdet i procesluften var omfattet af mineralolieafgiftslovens afgiftspligtige vareområde, idet toluenindholdet udgjorde et kulbrintebrændstof, og idet dette ved hjælp af det hertil særligt indrettede RTO-anlæg blev anvendt som brændsel til opvarmning efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, henset til fortolkningen af dette begreb fastlagt ved EF-domstolens dom af 29. april 2004 (C-240/01). Landsskatteretten fandt endvidere, at hverken hele eller dele af toluenindholdet i procesluften var fritaget for afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11 og 12, hvorefter et energiprodukt, eller en forholdsmæssig del heraf, der medgik direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, var fritaget for afgift. Landsskatteretten henviste til fortolkningen af den tilsvarende undtagelse i energibeskatningsdirektivets art. 21, stk. 3, fastlagt ved EU-domstolens dom af 6. juni 2018 (C-49/17). Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.

Selskabet havde endvidere påklaget Skatterådets bindende svar på selskabets spørgsmål 2, hvorefter Skatterådet ikke kunne bekræfte, at selskabets afbrænding af det afdampede opløsningsmiddel toluen var afgiftsfritaget efter kuldioxidafgiftsloven, men dog henviste til begrundelsen. Heraf fremgik bl.a., at idet kuldioxidafgiftsloven ikke indeholdt regler, som fastsatte eller kunne anvendes til at fastsætte en kuldioxidafgiftssats for toluen, kunne der ikke opkræves kuldioxidafgift af toluen. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2 under henvisning til Skatterådets begrundelse.

Afgørelse: Moms og lønsumsafgift - Almennyttig forening

SKM2024.571.LSR

Sagen angik klage over et bindende svar fra Skatterådet på en række spørgsmål om, hvorvidt en forenings aktiviteter var momsfritaget. Der var tale om, at foreningens medlemmer bl.a. betalte et gebyr for at blive optaget i foreningen og et løbende kontingent. Foreningens hovedkontor håndterede medlemsadministrationen og kontingentopkrævningen. Som kontingentbetalende medlem havde man adgang til forskellige arrangementer, ligesom medlemmerne modtog et medlemsblad fire gange årligt, som dækkede den samlede forening, samt også lokale medlemsblade, der dækkede de lokale aktiviteter.

Landsskatteretten fandt, at foreningens aktiviteter for sine medlemmer havde et formål i sig selv og ikke kun kunne anses som en organisatorisk ramme, og at det ikke var godtgjort, at foreningen havde vedtægtsbestemte formål af filantropisk karakter. Landsskatteretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem de aktiviteter, som medlemmerne fik adgang til via betalingen af et kontingent, herunder adgang til arrangementer og blade m.v. og foreningens indsamling og udlodning af midler til velgørenhed. Landsskatteretten fandt herefter, at foreningen ikke opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Under henvisning hertil fandt Landsskatteretten det heller ikke godtgjort, at foreningens formål var almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. Landsskatteretten bemærkede videre, at foreningens velgørende aktiviteter isoleret set ikke kunne anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, idet foreningen ikke havde godtgjort, at foreningen opfyldte betingelsen om, at foreningens overskud udelukkende anvendtes til foreningens velgørende formål. Landsskatteretten stadfæstede det bindende svar.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.580.BR

Retten fandt, at der havde været grundlag for en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster og momstilsvar i 2012-2014, da sagsøgeren havde haft et negativt privatforbrug.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat, idet den af sagsøgeren afgivne forklaring og de fremlagte erklæringer ikke var bestyrkede ved objektive kendsgerninger. Henset til indsætningernes hyppighed og omfang sammenholdt med sagsøgerens øvrige indkomst lagde retten til grund, at sagsøgeren drev uregistreret virksomhed i 2012 og 2013.

Retten fandt endelig, at fristerne for ordinær fastsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar var opfyldt for en del af perioden, og at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af sagsøgerens momstilsvar for den øvrige periode var opfyldt, idet sagsøgeren havde undladt at indberette den momspligtige omsætning fra uregistreret virksomhed, selvom sagsøgeren var bekendt med de faktiske forhold.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag og skønsmæssig forhøjelse af indkomst og momstilsvar

SKM2024.570.BR

Sagerne angik dels om skattemyndighederne, efter den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, var berettiget til at tilsidesætte skatteyderens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst, dels om skattemyndighederne var berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skatteyderen, en enkeltmandsvirksomhed, som drev købmandsforretning, blev udtaget til kontrol, da Skattestyrelsen konstaterede, at han i sin selvangivelse for indkomståret 2015 havde oplyst, at hans revisor havde taget forbehold ved enkeltmandsvirksomhedens årsregnskab. Skattestyrelsen fandt herefter, at virksomhedens regnskaber ikke kunne danne grundlag for et skattemæssigt årsregnskab. Skattestyrelsen forhøjede således skatteyderens indkomst for 2015-2016 baseret på ikke-bogførte indsætninger på virksomhedens bankkonto samt baseret på en privatforbrugsberegning, som viste et negativt privatforbrug i 2015. Herudover forhøjede Skattestyrelsen enkeltmandsvirksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 baseret på de samme ikke-bogførte indsætninger. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelserne baseret på indsætninger og nedsatte efter en konkret vurdering forhøjelsen af indkomsten baseret på privatforbrugsberegningen for 2015 fra 248.800 kr. til 216.336 kr.

Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte regnskabet i enkeltmandsvirksomheden og ansætte indkomsten henholdsvis fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt. Videre fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser var tilsidesættelige. Endelig fandt retten, at afgørelserne var tilstrækkeligt begrundet, og at afgørelserne ikke var mangelfulde.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Indbringelse af Landsskatterettens afgørelse for domstolene efter indbringelsesfristens udløb

SKM2024.568.BR

Sagen angik, om en virksomhed var berettiget til at indbringe en afgørelse truffet af Landsskatteretten efter udløbet af indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om dels at nægte virksomheden et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser i henhold til momslovens § 37, dels at virksomheden var ansvarlig for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Virksomheden påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.

Skatteankestyrelsen opdelte ved modtagelse af klagen spørgsmålet om momsfradrag henholdsvis indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i to sager med hver sit sagsnummer, hvilket virksomheden blev orienteret om. Landsskatteretten traf herefter særskilte afgørelser i sagerne om momsfradrag henholdsvis indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For domstolene indbragte virksomheden alene Landsskatterettens afgørelse vedrørende indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Efter udløbet af fristen for indbringelse en administrativ afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, anmodede virksomheden retten om, at Landsskatterettens afgørelse vedrørende virksomhedens momsfradrag blev inddraget til påkendelse i sagen. Skatteministeriet nedlagde heroverfor påstand om afvisning. Spørgsmålet blev udtaget til særskilt forhandling på skriftligt grundlag.

Med henvisning til at fristreglen er en absolut fristregel, og at det klare udgangspunkt når en sag anlægges efter fristen er, at sagen skal afvises, gav retten Skatteministeriet medhold i, at Landsskatterettens afgørelse angående virksomhedens momsfradrag, skulle afvises.

Dom: Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g

SKM2024.564.ØLR

Der var ikke grundlag for at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 25. februar 2020 efter skatteforvaltningslovens § 35 g, da de tidsmæssige betingelser herfor ikke var opfyldt, og da appellanten ikke havde sandsynliggjort, at Landsskatterettens afgørelse var materielt forkert. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

Dom: Selvanmelder - motorankenævnets skøn over handelsprisen

SKM2024.559.BR

Sagen angik, om der var grundlag for at ændre den af sagsøgeren selvanmeldte handelspris af et køretøj. Retten fandt det sandsynliggjort, at den selvanmeldte handelspris var forkert bl.a. som følge af, at sagsøgeren i sammenligningsgrundlaget havde anvendt motorkøretøjer, som havde en andenmotorstørrelse end det anmeldte køretøj. Der var derfor grundlag for at ændre den selvanmeldte handelspris. Spørgsmålet var herefter, om sagsøgeren havde påvist et sikkert grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets skøn over køretøjets handelspris. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde påvist dette.Det var heller ikke godtgjort, at motorankenævnet fejlagtigt havde undladt at give sagsøgeren et "klargøringsfradrag" eller et fradrag for særlig anvendelse. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Nye straffesager

SKM2024.565.ØLR

Straffesag - forsvarer - salærstørrelse - betaling - foreløbig

I en administrativ straffesag, som skulle sendes til politiet med en tiltalebegæring, havde S fået beskikket en forsvarer. Forsvareren havde bedt byretten om salær for sit arbejde medens sagen blev behandlet i Skattestyrelsen.

Byretten fastsatte forsvarerens salær til 9.825 kr. med tillæg af moms. Salæret skulle betales af statskassen.

Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer ikke endeligt skulle betales af Skattestyrelsen. Indkærede påstod afvisning under henvisning til retsplejelovens § 968, stk. 4, subsidiært stadfæstelse.

Landsretten bemærkede, at kærebegrænsningsreglen i retsplejeloven ikke fandt anvendelse, da byrettens afgørelse blev truffet før retsplejelovens § 968, stk. 4's ikrafttræden.

Landsretten henviste til de almindelige bemærkninger, som lå til grund for forsvarerbistandsloven, hvori der stod, at forsvarerbistandsloven lå tæt op ad retsplejelovens regler om beskikkelse af en forsvarer for en sigtet under den politimæssige efterforskning, og at bestemmelserne tog sigte på den situation, hvor straffesagen fandt sin afslutning i skattemyndighedernes regi.

På denne baggrund fandt Landsretten, at der i en situation som den foreliggende, hvor sagen efter det oplyste skulle oversendes til videre behandling ved politi- og anklagemyndighed, ikke på nuværende tidspunkt var grundlag for at tage endelig stilling til, hvem der skulle betale salæret til den beskikkede forsvarer.

Landsretten ændrede herefter byrettens afgørelse således, at det af retten fastsatte salær til den beskikkede forsvarer, foreløbigt betaltes af statskassen.

SKM2024.563.VLR

Straffesag - forsvarer - salærstørrelse - kæresvarskrift modtaget efter kærefristens udløb - tillige advokat under kontrolsagen

I en administrativ skattestraffesag med en samlet skatteunddragelse på 135.402 kr. havde sigtede S fået en beskikket en forsvarer. Skattestyrelsen henlagde straffesagen.

I forbindelse med salærsagen anførte Skattestyrelsen, at sagen grundet dele af dens genstand, kryptovaluta, havde været kompliceret, men bemærkede dog, at forsvareren på forhånd var bekendt med en større del af sagens akter, idet han repræsenterede S under kontrolsagen, som lå til grund for skattestraffesagen. Skattestyrelsen havde segmenteret sagens transaktioner, herunder med bidrag af advokaten i forbindelse med kontrolsagen.

Forsvareren havde oplyst, at hans samlede tidsforbrug i sagen udgjorde 15,65 timer, hvoraf størstedelen af tidsforbruget bestod af gennemgang af sagens akter og juridiske undersøgelser (8 timer), gennemgang og segmentering af sagens transaktioner med henblik på vurdering af, om der var tale om en "kryptosag" eller "sag om indsætninger" (3 timer) samt forberedelsesmøder med klient (2 timer).

Byretten fastslog, at salæret skulle fastsættes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende salærtakster og under hensyntagen til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Retten fandt, at det forhold, at advokaten tidligere havde repræsenteret S i forbindelse med kontrolsagen, der lå til grund for skattestraffesagen, ikke i sig selv kunne begrunde, at salæret af den grund skulle nedsættes, henset til at kontrolsagen blev afsluttet for ca. 2 år siden. Retten fandt endvidere, at der ikke kunne tilkendes salær i fuldt omfang for juridiske undersøgelser, herunder gennemgang af praksis og relevante bestemmelser og vejledninger.

Byretten fastsatte forsvarerens salær til 27.000 kr. med tillæg af moms og afgjorde, at beløbet skulle betales endeligt af det offentlige.

Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer nedsattes. Forsvareren nedlagde påstand om, at kæremålet skulle afvises, da der ikke var betalt kærafgift, og at salæret skulle forhøjes til 30.752,25 kr. med tillæg af moms og procesrente fra den 27. maj 2024, subsidiært stadfæstelse.

Landsretten bemærkede, at kæremålet var afgiftsfrit.

Kæresvarskriftet var modtaget efter kærefristens udløb. Der var ikke oplyst omstændigheder, som kunne begrunde en tilladelse til at nedlægge påstand om forhøjelse af det tilkendte salær, hvorfor påstanden blev afvist.

Salæret til den beskikkede forsvarer under en administrativ skattestraffesag skulle fastsættes i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom. Efter sagens karakter og omfang og det tidsforbrug, der med rimelighed kunne anses for at have været nødvendigt til en forsvarlig varetagelse af hvervet, fandt landsretten, at salæret passende kunne fastsættes til 22.000 kr. med tillæg af moms.

SKM2024.569.ØLR

Straf - moms - bogføringsloven

T var tiltalt for som forhold 1-3 for overtrædelse af momsloven, ved for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014, som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms for 118.547 kr.

Som forhold 4 var T tiltalt for ved for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014, som hovedanpartshaver og direktør i et selskab, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et negativt momstilsvar på 69.365 kr. for selskabet, selvom momstilsvaret rettelig var 0 kr., hvorved statskassen blev unddraget 69.365 kr. i moms.

Som forhold 5 var T tiltalt for overtrædelse af bogføringsloven ved i perioden fra 1. januar 2015 til 25. april 2016, som direktør i et selskab, at være ansvarlig for, at bogføringen ikke var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder at selskabets indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang, og at der i fornødent omfang forelå dokumentation i form af bilag for samtlige ind- og udbetalinger, samt ved at have undladt at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrørte.

Anklagemyndigheden påstod T idømt en bøde på 310.000 kr.

T nægtede sig skyldig og forklarede, at der ikke havde været aktivitet i enkeltmandsvirksomheden i perioden fra 1. januar 2014 til 30. september 2014, idet hele virksomhedsaktiviteten var flyttet til selskabet pr. 1. januar 2014. Han sendte regnskabsbilagene videre til sin revisor, som udarbejdede regnskaber og registrerede virksomhedens udgående og indgående afgift.

Byretten fandt, at det uanset T's forklaring på grundlag af de udstedte fakturaer måtte lægges til grund, at T ikke effektivt havde ophørt aktiviteten i enkeltmandsvirksomheden pr. 31. december 2013, idet fakturaerne fra samarbejdspartnerne løbende i 1., 2. og 3. kvartal 2014 blev udstedt til enkeltmandsvirksomheden. Det var T, der som ejer og ansvarlig for enkeltmandsvirksomheden var ansvarlig for, at virksomhedens aktiviteter og udgående og indgående afgift blev registreret korrekt. T fandtes herefter skyldig i forhold 1-3.

Vedrørende forhold 4 fandt retten, at det i tilstrækkelig grad var bevist, at dokumentationen for det negative momstilsvar, ikke var udstedt af den anførte virksomhed, og T fandtes herefter skyldig i forhold 4.

T blev frifundet for forhold 5, idet der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for påstanden.

T idømtes som tillægsstraf en bøde på 155.000 kr. Bøden blev nedsat under henset til den udstrakte sagsbehandlingstid forud for sagens fremsendelse til retten.

T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 25-11-2024 - 24-12-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 28-11-2024 dom i C-622/23 rhtb
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - anvendelsesområde - afgiftspligtige transaktioner - entreprisekontrakt til opførelse af et ejendomsprojekt - bygherrens ophævelse af kontrakten - begrebet »vederlag« - kvalificering - forpligtelse til at betale det fulde aftalte beløb med fradrag af de af tjenesteyderen sparede omkostninger - artikel 73 - afgiftsgrundlag

Den 28-11-2024 dom i C-129/23 BG Technik
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering af varer - toldpos. 8703 - personmotorkøretøjer og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til personbefordring - toldpos. 8713 - invalidekøretøjer - forordning (EF) nr. 718/2009 - gennemførelsesforordning (EU) 2021/1367 - SELVO 4800-køretøj - begrebet »invalid«

Den 28-11-2024 dom i C-567/23 BG Technik II
Toldunion

Tarifering under pos. 8713 90 00 i den kombinerede nomenklatur uanset Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1367 af 6. august 2021

Den 05-12-2024 dom i C-680/23 Modexel
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 183, stk. 1 - betingelser for udøvelse af fradragsretten - overførelse af overskydende moms - begrebet »den følgende periode« - tilbagebetaling af overskydende moms - ophør af økonomisk virksomhed

Den 05-12-2024 dom i C-506/23 Network One Distribution
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - toldskyldens opståen og inddrivelse - forordning (EU) nr. 952/2013 - inddrivelse af antidumpingtold vedrørende import fra Kina - opkrævning af morarenter i henhold til forordning nr. 952/2013 - national lovgivning, hvorefter der ud over morarenter pålægges strafgebyr

Den 12-12-2024 dom i C-527/23 Weatherford Atlas Gip
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til fradrag af moms - erhvervelse af administrative tjenesteydelser leveret inden for samme koncern - nægtelse af retten til fradrag

Den 12-12-2024 dom i C-331/23 Dranken Van Eetvelde
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 205 - solidarisk hæftelse for en tredjemands afgiftsgæld - hæftelsens betingelser og omfang - bekæmpelse af momssvig - solidarisk hæftelse for betaling af moms, som ikke giver mulighed for at foretage en vurdering på grundlag af hver enkelt afgiftspligtig persons bidrag til afgiftssvig - proportionalitetsprincippet - artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - princippet ne bis in idem - bedømmelseskriterier - faktiske omstændigheder vedrørende forskellige regnskabsår, der er genstand for administrativ eller strafferetlig forfølgning - vedvarende overtrædelse med samme forsæt - de faktiske omstændigheder er ikke identiske

Den 12-12-2024 dom i C-781/23 Malmö Motorrenovering
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EU-toldkodeksen - forordning (EU) nr. 952/2013 - artikel 250 - proceduren for midlertidig import - artikel 251 - tidsrum inden for hvilket importerede varer kan forblive under denne procedure - utilstrækkeligt tidsrum til at opfylde formålet med den bevilgede anvendelse - toldskyld, der opstår som følge af en manglende overholdelse af dette tidsrum - betingelser for forlængelse af det nævnte tidsrum - import af en racerbil

Den 12-12-2024 dom i C-388/23 Golden Omega
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EØF) nr. 2658/87 - fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - pos. 1516 - fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf - fiskeolie i form af ethylestere - esterificering af fedtsyrer med ethanol - gennemførelsesforordning (EU) 2019/1661 - gyldighed

Den 19-12-2024 dom i C-596/23 Pohjanri
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 36, stk. 1 - onlinekøb af varer, der er punktafgiftspligtige i en anden medlemsstat - transport ved en transportør anbefalet af sælgeren - national lovgivning, hvorefter sælgeren anses for at hæfte for betalingen af punktafgifter, der forfalder i bestemmelsesmedlemsstaten

Den 19-12-2024 dom i C-573/22 Foreningen C m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 370 og bilag X, del A, nr. 2) - undtagelse - anvendelsesområde - et offentligt radio- og fjernsynsforetagendes virksomhed, der finansieres af en obligatorisk licensafgift, som betales af indehaverne af apparater, der kan modtage radio- og fjernsynsudsendelser

Den 19-12-2024 indstilling i C-427/23 Határ Diszkont
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 1, litra c) og artikel 78 - tilbagebetaling af beløb, der er betalt som forskud på moms af købere, der ikke er hjemmehørende i Den Europæiske Union - administrationsgebyr - selvstændig momspligtige ydelse - begreberne »sammensat enkelt ydelse«, »ydelse, der er sekundær i forhold til hovedydelsen« og »ydelsers selvstændighed« - fritagelser i henhold til artikel 1235, stk. 1, litra d), og artikel 146, stk. 1, litra e) - beskyttelse af den berettigede forventning - afgiftsgrundlag

Den 19-12-2024 indstilling i C-794/23 Finanzamt Österreich (TVA facturée par erreur à des consommateurs finals II)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - moms (TVA) - tjenesteydelse - urigtig, for høj angivelse af moms på fakturaen - fakturaer udstedt til ikke-momspligtige personer, som ikke har ret til at fradrage indgående moms - hæftelse for risiko for tab af afgiftsindtægter - bestemmelse af de fakturaer, for hvilke der er risiko for tab af afgiftsindtægter - medlemsstaternes procesautonomi - bevisbyrde - skatte- og afgiftsmyndighedens skønsbeføjelse - kriterier for et sagligt skøn

Den 19-12-2024 dom i C-591/23 ZCC Europe
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 8113 og 8209 - hårdmetalstænger bestående af sintrede keramiske metaller (cermets) - gennemførelsesforordning (EU) 2021/910 - gyldighed - tariferingskriterier

Indstillinger

C-137/23 Alsen

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 14, stk. 1, litra c) - fritagelse for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof med henblik på sejlads i EU-farvande - gasolie, der anvendes til fremdrift af et fartøj, og som ikke indeholder den krævede afgiftsmærkning - direktiv 95/60/EF - afgiftsmærkning af gasolier og petroleum - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - den generelle ordning for punktafgifter - artikel 7, stk. 2 - punktafgifternes forfald - overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer - oplægning af punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning, for hvilke der ikke er opkrævet punktafgift - artikel 8, stk. 1 - person, der hæfter for betalingen af den forfaldne punktafgift - person, der har oplagt den punktafgiftspligtige vare - punktafgiftspligtige varer, der oplægges af en godkendt oplagshaver - gasolie uden den krævede afgiftsmærkning - proportionalitetsprincippet

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 14, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet er ikke til hinder for en national bestemmelse, der gør anvendelsen af afgiftsfritagelsen betinget af, at gasolien har det minimumsindhold af mærkestoffet, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum, for så vidt som den person, som har fået afslag på fritagelsen, fordi den pågældende gasolie ikke indeholdt den krævede mængde mærkestof, har mulighed for at fremlægge bevis for en overensstemmende anvendelse af gasolien for de nationale myndigheder.
2) Skatte- og afgiftsmyndighederne i en medlemsstat kan på grundlag af artikel 7, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, sammenholdt med samme direktivs artikel 8, stk. 1, litra b), opkræve skyldige punktafgifter af en skibsfører, når det efter en kontrol foretaget af disse myndigheder er blevet konstateret, at denne skibsfører har oplagt gasolie uden den krævede afgiftsmærkning med henblik på fritagelse i henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/96, også selv om denne har købt gasolien (hvorom det er konstateret, at den mangler den krævede afgiftsmærkning) hos en godkendt oplagshaver.
3) Proportionalitetsprincippet er ikke til hinder for, at en forfalden punktafgift i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/118 faktisk inddrives hos skibsføreren i dennes egenskab af ejer af skibet, selv om denne ikke havde nogen grund til at betvivle, at gasolien var blevet leveret fritaget for punktafgifter i henhold til gældende bestemmelser i EU-retten og national ret.

Domme

C-624/23 SEM Remont

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - momsfradrag - princippet om momsens neutralitet - for sen indgivelse af en registreringsansøgning - udstedelse og indhold af fakturaer - faktura, hvorpå der ikke er anført indgående moms - afgift beregnet på grundlag af en rapport - ingen berigtigende faktura - ret til fradrag - udelukket

Domstolens dom:

1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010,
skal fortolkes således, at
det ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter modtageren af en levering, hvoraf der skal svares merværdiafgift (moms), fratages den ret til fradrag af denne afgift, der er fastsat i dette direktiv, i et tilfælde, hvor leverandøren for det første har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til denne lovgivning til at indgive en momsregistreringsanmeldelse og har udstedt fakturaer til modtageren, hvorpå der ikke er anført moms, og for det andet under en afgiftskontrol har udfærdiget en rapport med angivelse af denne moms, og hvori denne leverandør også fremstod som modtager af denne levering.
2) Direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, og princippet om merværdiafgiftens (moms) neutralitet
skal fortolkes således, at
de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som udelukker muligheden for at berigtige en faktura i det tilfælde, hvor den faktura, som leverandøren har udstedt til modtageren af en momspligtig levering, for det første ikke indeholdt en angivelse af denne afgift, og leverandøren for det andet under en skattekontrol foretaget hos denne leverandør har udfærdiget en rapport, hvori momsen er anført, og hvori leverandøren ligeledes angives som modtager af denne levering.

C-297/23 P Harley-Davidson Europe og Neovia Logistics Services International mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Appel - fælles handelspolitik - foranstaltninger, der skal sikre udøvelsen af Den Europæiske Unions rettigheder i henhold til internationale handelsregler - forordning (EU) nr. 654/2014 - gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - EU-toldkodeksen - afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (BOO) truffet af nationale toldmyndigheder - delegeret forordning (EU) 2015/2446 - bestemmelse af visse Harley-Davidson motorcyklers ikkepræferenceoprindelse - begrebet »bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget« - Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilbagekaldelse af BOO-afgørelser - delegationen af beføjelser - berettiget forventning - retten til en god forvaltning - ret til at blive hørt

Domstolens dom:

1) Appellen forkastes.
2) Harley-Davidson Europe Ltd og Neovia Logistics Services International bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.