MomsMails

Andre services

MomsMail 2024, uge 39

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Ny momsregel med stor praktisk betydning
Moms ved monterings- og installationsarbejder i udlandet
Regler om registrering af brugere bliver lagt i graven
Skal der betales lønsumsafgift af koncerninterne lån?
Skatteministeren har fremsat ændringsforslag til reglerne om registrering af firmabil-brugere

SKM-meddelelse
Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2024

Afgørelser
Forhøjelse af selskabets lønsumsafgiftstilsvar
Hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Ny momsregel med stor praktisk betydning

Fra nytår bliver det tilladt at henføre momsen af en købsfaktura til den periode, hvor fakturaen bogføres fremfor til den periode, hvor fakturaen er dateret. Det får betydning i forhold til nogle af de mange fakturaer, der modtages omkring et månedsskifte.

BDO

Moms ved monterings- og installationsarbejder i udlandet

Det kan give momsudfordringer, når danske virksomheder sælger nøglefærdige anlæg eller maskiner mv. til kunder i andre EU-lande, og hyrer en underleverandør til at stå for dele af leverancen. Udenfor EU kan egen montering føre til lokal momsregistrering.

Beierholm

Regler om registrering af brugere bliver lagt i graven

Skatteministeriet vil ændre de nye regler om registrering af ansatte som brugere af virksomheders køretøjer. Et lovforslag er netop sendt i høring

Deloitte

Skal der betales lønsumsafgift af koncerninterne lån?

Skatterådet har i et bindende svar konkluderet, at koncerninterne lån principielt medfører en pligt til betaling af lønsumsafgift, men hvor meget det reelt rammer i praksis, siger det bindende svar intet om.

Revisorgruppen Danmark

Skatteministeren har fremsat ændringsforslag til reglerne om registrering af firmabil-brugere

Den 1. juli 2024 trådte nye regler i kraft for registrering af brugere af køretøjer i virksomheder. Reglerne har givet anledning til kritik og skatteministeren har hastefremsat et ændringsforslag til bekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft 15. oktober 2024.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2024

SKM2024.477.SKTST

Listen over godkendte luftfartsselskaber for 2024 er opdateret med yderligere 1 selskab.

Skattestyrelsen har anerkendt, at i alt 24 luftfartsselskaber mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik og derfor står på listen for 2024.Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen, skal årligt ansøge Skattestyrelsen. Meddelelsen opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms på leverancer af og til de enkelte luftfartøjer.

Afgørelse: Forhøjelse af selskabets lønsumsafgiftstilsvar

SKM2024.475.LSR

Sagen angik opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for 2017 til 2019 for en detailbutikskæde, som havde både momspligtige aktiviteter (varesalg) og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (formidling af lån og forsikringer). Selskabet havde ikke registreret det faktisk anvendte tidsforbrug på henholdsvis den lønsumsafgiftspligtige og den momspligtige aktivitet for de ansatte, som udøvede begge aktiviteter i selskabet, og derfor skulle der ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ske en fordeling efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4, stk. 4, 1. pkt., jf. § 4, stk. 3, 4. pkt.

Skattestyrelsen var ikke enig i selskabets skønsmæssige opgørelse af det skattemæssige overskud for de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter på baggrund af en omsætningsfordeling, idet resultatet af et mere omkostningstungt varesalg herved fik en uforholdsmæssig stor indflydelse på resultatet. Skattestyrelsen tilsidesatte derfor selskabets fordeling og erstattede den med en fordeling, som var baseret på Skattestyrelsens skøn "tilnærmet sektor", hvor overskudsandelen blev fastsat på baggrund af bruttoresultatet ved de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og et skøn over øvrige omkostninger (f.eks. lønninger, fællesomkostninger og afskrivninger) og omsætningsfordelingen efter momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde tilsidesat selskabets skøn og sat et andet skøn i stedet.

Afgørelse: Hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige

SKM2024.473.LSR

Sagen angik, om klagerens anmodning om gældseftergivelse skulle imødekommes. Gældsstyrelsen havde afslået gældseftergivelse bl.a. under henvisning til den økonomiske værdi af klagerens pensionsordninger og baggrunden for gældens opståen samt gældens alder, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 4. Landsskatteretten fandt efter inddragelse af gældssaneringspraksis, at værdien af klagerens pensionsordninger ikke skulle medtages i helhed ved vurderingen af, hvorvidt den økonomiske betingelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, var opfyldt. Der blev således lagt vægt på, at klageren ikke havde indbetalt uforholdsmæssigt store beløb på pensionsordningerne i forhold til klagerens forhold på tidspunktet for indbetalingerne, og at klageren ikke ville få usædvanligt gode forhold ved udbetaling af pensionsordningerne. Der var konkret ikke grundlag for at medtage pensionsordningerne i deres helhed ved vurderingen, selvom pensionsordningerne havde en relativt betydelig værdi, da indbetalingerne var foretaget løbende på sædvanlig vis og uden sammenhæng med klagerens senere økonomiske vanskeligheder. Pensionsordningerne skulle i stedet medtages med et forholdsmæssigt beløb, da klageren havde forladt arbejdsmarkedet uden samtidig at påbegynde udbetaling af pensionsordningerne, hvorved klageren selv havde valgt at udskyde udbetalingstidspunktet, og klagerens indkomst skulle opgøres efter, hvad klageren ville kunne få udbetalt. Der forelå samtidig ikke forhold, der talte afgørende imod eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Det talte ikke i sig selv afgørende imod gældseftergivelse, at klageren havde drevet virksomhed under anvendelse af virksomhedsordningen, og der var ikke grundlag for at antage, at klageren havde forsøgt at undgå at betale restskatten, eller at klageren havde indrettet sig på eftergivelse. Landsskatteretten fandt endvidere, at det forhold, at gælden var stiftet i 2017 og 2019, ikke var til hinder for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Der blev herved henset til, at gældens alder efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, skal inddrages ved vurderingen efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, mens gældens alder ikke var en omstændighed, der kunne begrunde, at eftergivelse nægtes efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Herefter fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til delvis gældseftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, og ændrede Gældsstyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed, og Landsskatteretten overlod det til Gældsstyrelsen i første instans at træffe afgørelse om afdrag og afdragsperiode.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 30-09-2024 - 29-10-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 04-10-2024 dom i C-171/23 UP CAFFE
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 287, nr. 19) - momsfritagelsesordning for små afgiftspligtige personer - misbrug gennem oprettelse af et nyt selskab

Den 04-10-2024 dom i C-475/23 Voestalpine Giesserei Linz
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168, litra a) - ret til fradrag af moms - en afgiftspligtig persons erhvervelse af et gode - vederlagsfri tilrådighedsstillelse af dette gode til fordel for en underleverandør med henblik på udførelse af arbejde til fordel for den afgiftspligtige person - afslag på fradrag af moms vedrørende dette gode

Den 17-10-2024 dom i C-60/23 Digital Charging Solutions
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 14 og 15 - opladning af elkøretøjer - opladning via udstyr, der stilles til rådighed af et selskab, og som giver adgang til et netværk af ladestationer, der drives af forskellige operatører - transaktionens kvalificering i momsmæssig henseende - »levering af varer« - overdragelse i henhold til kommissionsaftaler

Den 28-11-2024 dom i C-567/23 BG Technik II
Toldunion

Tarifering under pos. 8713 90 00 i den kombinerede nomenklatur uanset Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1367 af 6. august 2021

Indstillinger

C-596/23 Pohjanri

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 36 - onlinekøb af varer, der er punktafgiftspligtige i en anden medlemsstat - varer, som fremsendes eller transporteres direkte eller indirekte af sælger eller på dennes vegne - transport ved et transportselskab anbefalet af sælgeren - national lovgivning, hvorefter sælgeren anses for at hæfte for betalingen af punktafgifter, der forfalder i bestemmelsesmedlemsstaten

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 36, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF
skal fortolkes således, at
punktafgiftspligtige varer skal anses for »fremsendt eller transporteret direkte eller indirekte af sælger eller på dennes vegne til en anden medlemsstat«, således at sælgeren hæfter for betalingen af punktafgiften i denne anden medlemsstat, bl.a. når sælgeren giver kunden vejledning med hensyn til valget af det selskab, der skal varetage fremsendelsen og/eller transporten af de omhandlede varer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve under hensyn til samtlige omstændigheder i tvisten i hovedsagen.

Domme

C-432/23 Ordre des avocats du Barreau de Luxembourg

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - udveksling af oplysninger efter anmodning - påbud til en advokat om at meddele oplysninger - advokaters tavshedspligt - artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Domstolens dom:

1) Artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
skal fortolkes således, at
juridisk rådgivning fra en advokat på det selskabsretlige område er omfattet af anvendelsesområdet for den skærpede beskyttelse af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved denne artikel, således at en afgørelse, der pålægger en advokat at give forvaltningen i den anmodede medlemsstat - med henblik på udveksling af oplysninger efter anmodning som fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF - den fulde dokumentation og information vedrørende den pågældendes forhold til sin klient i forbindelse med en sådan konsultation, udgør et indgreb i den ret til respekt for kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved den nævnte artikel.
2) Undersøgelsen af de aspekter, som det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål vedrører, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 2011/16, henset til artikel 7 og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder.
3) Artikel 7 og artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for et påbud som det, der er beskrevet i nærværende domskonklusions punkt 1, der er støttet på en national lovgivning, hvorefter en advokats rådgivning og repræsentation på skatteområdet ikke, medmindre der er risiko for strafferetlig forfølgning af klienten, er omfattet af den skærpede beskyttelse af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient, som er sikret ved denne artikel 7.