![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Lønsumsafgift og koncerninterne udlån – ny praksis på vej?
Nye regler for registrering af brugere af køretøjer
Sidste udkald for at søge momsrefusion i andre EU-lande for 2023
Bliv klar til de nye momsindberetningsregler for delvist momsfradrag
Afgørelser
Fastsættelse af nyprisen for et køretøj - oplysninger af relevans for fastsættelsen - registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6
Forhøjelse af momstilsvar - Delvis fradragsret for moms af afholdte udgifter
Afslag på ansøgning om dispensation til at sidemontere nummerpladen på en motorcykel
Forhøjelse af spiritusafgift på baggrund af manglende opfyldelse af betingelserne for afgiftslempelse efter moderationsordningen i spiritusafgiftsloven
Domme
Fradrag for købsmoms - skønsmæssig fastsættelse af fradrag for fællesomkostninger - fradrag for importmoms
Nyt på inddrivelsesområdet
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmLønsumsafgift og koncerninterne udlån – ny praksis på vej? Nyt bindende svar fra Skatterådet betyder, at der måske skal betales lønsumsafgift ved koncerninterne udlån |
Dansk RevisionNye regler for registrering af brugere af køretøjer SKAT har offentliggjort en ny bekendtgørelse, der ændrer reglerne for registrering af køretøjsbrugere. |
EYSidste udkald for at søge momsrefusion i andre EU-lande for 2023 Fristen for at tilbagesøge moms af omkostninger betalt i andre EU-lande i 2023 udløber den 30. september 2024. |
EYBliv klar til de nye momsindberetningsregler for delvist momsfradrag Fra den 1. juli 2023 er der indført nye regler for virksomheder, der har både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. |
Sagen angik fastsættelsen af nyprisen ved indregistrering af et brugt køretøj. Landsskatteretten fandt, at der var en sammenhæng mellem registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7 (nu § 4, stk. 6), § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 2, og at denne sammenhæng indebar, at principper for fastsættelsen af nyprisen for køretøjer og oplysninger vedrørende nyprisen for køretøjer tilsvarende kunne være relevante på tværs af bestemmelserne for nye og brugte køretøjer. Landsskatteretten lagde samtidig til grund, at nyprisen i forhold til beregningen af værdiforringelse for et køretøj indgik i en sammenhæng, hvor det afgørende var, at beregningen af værditabet for et køretøj blev så retvisende som muligt i forhold til det konkrete køretøj. Landsskatteretten fandt endvidere, at nyprisen efter bestemmelserne i registreringsafgiftsloven var prisen i forhold til salg til en almindelig slutbruger, og at det i den forbindelse var væsentligt for beregningen, at der var den fornødne indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige faktorer, der indgik i beregningen. Der skulle således ske en sammenligning af køretøjets nypris inklusive afgift med køretøjets handelspris inklusive afgift for at fremkomme til et retvisende værditab. Dermed forelå der ikke den nødvendige indbyrdes sammenhæng, hvis der blev anvendt oplysninger om en nypris for et køretøj på én type marked, mens der blev anvendt oplysninger om en handelspris for køretøjet på en anden type marked. Som følge heraf kunne nyprisen for leasingkøretøjer ikke anvendes i den konkrete sag.
Der forelå ikke en konkret dokumenteret nypris for køretøjet, og fastsættelsen af nyprisen for køretøjet måtte derfor tage udgangspunkt i relevante oplysninger om nypriser på et frit marked, hvor der ikke kunne konstateres ét bestemt eksakt beløb på et givent tidspunkt som nyprisen for et sådant køretøj ved salg til slutbruger, idet der kunne konstateres prisforskelle. Der skulle herved foretages en afvejning og bedømmelse af relevansen og vægten af de respektive oplysninger, der indgik i grundlaget for et skøn over nyprisen, og relevante oplysninger til brug for fastsættelsen af køretøjets nypris var derfor ikke begrænset til alene at være køretøjets genberegnede nypris efter registreringsafgiftslovens § 9 a. Sammenhængen mellem bestemmelserne i registreringsafgiftsloven og principperne for afgiftsberegningen indebar, at også oplysninger om anmeldte standardpriser vedrørende nyprisen for køretøjer var relevante oplysninger og kunne indgå i grundlaget for et skøn over nyprisen, selvom oplysningerne ikke var frit tilgængelige for alle. Endvidere ville andre oplysninger om f.eks. importørens kalkulationer i forhold til vejledende udsalgspriser mv. i forhold til køretøjet kunne være relevante. Der kunne derimod ikke, med de fremkomne og fremlagte oplysninger om køretøjets nypris og i lyset af de foreliggende oplysninger om karakteren, indholdet og sammenligningsgraden mellem oplysningerne i Standardpriser.dk, alene lægges afgørende vægt på én bestemt oplysning i Standardpriser.dk. Ud fra et samlet skøn over de fremlagte og fremkomne oplysninger om nyprisen inklusive registreringsafgift for tilsvarende køretøjer fandt Landsskatteretten, at den af selskabet anmeldte nypris på 376.855 kr. måtte anses for at være udtryk for en reel og markedsdannende nypris for køretøjet, og at denne nypris derfor kunne anvendes i værditabsberegningen for køretøjet. Landsskatteretten ændrede Motorstyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.
Et selskab havde i perioden 1. juli 2017-31. december 2019 haft forskellige momspligtige aktiviteter, herunder formidling af salg af fast ejendom. Selskabet havde i denne forbindelse oppebåret en indtægt på 25.000.000 kr. ekskl. moms i januar 2020. Selskabet bogførte den 19. december 2019 en mæglerudgift, hvoraf købsmomsen udgjorde 531.250 kr. Det fremgik af fakturaen, at den indkøbte mæglerydelse vedrørte den ejendom, der havde været genstand for selskabets formidlingsydelse. Udgiften kunne derfor henføres direkte og umiddelbart til selskabets udgående transaktioner, hvorfor selskabet indrømmedes fuldt fradrag for købsmomsen på 531.250 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1. Som følge af, at selskabet både havde aktiviteter inden for og uden for momslovens anvendelsesområde, skulle selskabet indrømmes delvist fradrag for moms af generalomkostninger, jf. momslovens § 38, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angik momsperioderne i 2017 og 2018, idet retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den af Skattestyrelsen skønnede fradragsprocent i disse år jf. momslovens § 38, stk. 2. For så vidt angik momsperioderne i 2019, hjemvistes Skattestyrelsens opgørelse af den delvise fradragsprocent til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at selskabets formidlingshonorar vedrørende salg af fast ejendom på 25 mio. kr. ekskl. moms ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget heraf og således påvirke selskabets fradragsprocent for 2019, idet denne omsætning vedrørte år 2020.
Sagen angik, hvorvidt den nummerplade, som klageren havde monteret på sin motorcykel, var monteret bag på køretøjet eller på siden af køretøjet. Landsskatteretten fandt, at der ikke var holdepunkter for at fortolke registreringsbekendtgørelsens § 69, stk. 2 således, at der kunne stilles krav om, at nummerpladen skulle flugte med yderkanten af motorcyklens baghjul for, at nummerpladen kunne anses for at være monteret bag på køretøjet. Det var Landsskatterettens opfattelse, at selvom køretøjet ikke var typegodkendt, kunne de krav til montering og fastgørelse af bagnummerplader på motorcykler, der fremgik af forordning nr. 44/2014, anses for fortolkningsbidrag til, hvornår en nummerplade måtte anses for at være placeret bag på en motorcykel samt i øvrigt være synlig og let læselig. Motorstyrelsen havde i sin afgørelse lagt til grund, at nummerpladen var sidemonteret og havde derfor behandlet sagen som en anmodning om dispensation til at sidemontere nummerpladen. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, hvorvidt nummerpladen var monteret bag på køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 69, stk. 2. Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til Motorstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt nummerpladen var placeret bag på køretøjet samt i øvrigt opfyldte kravene for montering af en nummerplade på en motorcykel.
Sagen angik, om et selskabs produktion af spiritus kunne omfattes af moderationsordningen i spiritusafgiftslovens § 2, stk. 2-6.
Selskabet fremstillede ikke spiritus ved destillering, men ved forarbejdning af råspiritus. Landsskatteretten fandt, at bestemmelserne om anvendelsesområdet moderationsordningen i spiritusafgiftslovens § 2, stk. 2 og 3, måtte fortolkes sådan, at der skal være tale om fremstilling af spiritus ved egentlig destillering for, at små spiritusproducenter kan være omfattet af moderationsordningen. Der var således ikke i ordlyden, lovbemærkningerne eller Strukturdirektivet, herunder i forskellige sprogversioner af direktivet, grundlag eller støtte for at fortolke anvendelsesområdet udvidende for de begunstigende bestemmelser i spiritusafgiftsloven om moderationsordningen sådan, at andre små spiritusproducenter, der fremstiller spiritus på anden måde end ved egentlig destillering, kunne være omfattet af moderationsordningen. Selskabet var derfor ikke omfattet af ordningen. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Sagerne angik for det første hvorvidt en række udgifter til telefon- og internetabonnementer, køb af møbler, el-styringspanel til solpaneler og revisionshonorarer, udelukkende var anvendt til brug for sagsøgerens afgiftspligtige leverancer efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 1 og dermed kunne fragå ved opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren ikke efter de fremlagte afregningsbilag sammenholdt med sagsøgerens forklaring, havde godtgjort, at varerne og ydelserne var indkøbt udelukkende til brug for sagsøgerens momspligtige leverancer, og sagsøger kunne derfor ikke få fradrag for købsmomsen af de omhandlede indkøb.
Sagerne angik videre, om sagsøgeren ved opgørelse af fradragsprocenten for fællesomkostninger, der vedrører både fradragsberettigede formål og for virksomheden uvedkommende formål, kunne medregne indtægter fra fakturaer udstedt til sagsøgerens kunde samt bestyrelseshonorarer for sagsøgers bestyrelsespost i et selskab. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at indtægterne vedrørte sagsøgerens momspligtige virksomhed, og indtægterne skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af fradragsprocenten for fællesomkostninger.
Endelig angik sagerne, om importerede solpaneler og tagsten til videresalg, samt sagsøgerens indkøb af advokatydelser fra Y1-land og Y2-land, kunne fragå ved opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3. For så vidt angik importen af solpaneler og tagsten, fandt retten, at sagsøgeren ikke alene ved sin forklaring havde godtgjort, at solpanelerne momsmæssigt var solgt videre fra sagsøgeren, navnlig henset til, at der var tale om salg mellem interesseforbundne parter. For så vidt angik indkøbet af advokatydelser fra Y1-land og Y2-land, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at advokatydelserne var indkøbt til brug for sagsøgerens momspligtige ydelser, navnlig henset til, at ydelserne ifølge fakturabeskrivelserne samt forklaringerne vedrørte et andet selskab.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Lønindeholdelse - Værdi af fri bil medregnes som indkomst og betalingsevne Sagen angik fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten i forbindelse med inddrivelse af klagerens gæld til det offentlige. Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelsesprocenten med rette var fastsat ved anvendelse af tabeltræk, da klageren ikke havde indsendt et budgetskema eller oplysninger om sine budgetforhold. Landsskatteretten fandt endvidere, at det var med rette, at Gældsstyrelsen havde indregnet værdien af fri bil og fri telefon i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgik i hans A-indkomst, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2011, offentliggjort som SKM2011.470.LSR. Landsskatteretten udtalte herefter, at det fulgte af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3, at når lønindeholdelsesprocenten var fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens stk. 1, ansås klageren for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Dette blev ikke ændret af, at der ved opgørelsen af klagerens nettoindkomst skulle indregnes værdien af fri bil og fri telefon. Landsskatteretten stadfæstede derfor Gældsstyrelsens afgørelse. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-09-2024 dom i C-639/22 Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht Fiscale Eenheid Achmea Y Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten BPL Pensioen BPFL
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - fritagelser - artikel 135, stk. 1, litra g) - forvaltning af investeringsforeninger - begreb - pensionsfonde - sammenlignelighed med et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - pensionsfonde - deltagernes investeringsrisiko - rækkevidde - nødvendigheden af at foretage en sammenligning med en pensionsfond, som den berørte medlemsstat betragter som en investeringsforening
Den 05-09-2024 dom i C-83/23 H GmbH (Droit direct au remboursement de la TVA)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - uretmæssigt faktureret og indbetalt moms - berigtigelse af fakturaen - leverandørens likvidation - momstilbagebetaling til leverandøren - afgiftsmyndighedens afslag på at tilbagebetale momsen direkte til kunden - prioritet med hensyn til ret til momstilbagebetaling - risiko for dobbelt momstilbagebetaling - risiko for tab af afgiftsindtægter
Den 05-09-2024 indstilling i C-331/23 Dranken Van Eetvelde
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 205 og artikel 273 - solidarisk hæftelse for en andens skyldige afgift - hæftelsens betingelser og omfang - ubetinget hæftelse uden hensyn til deltagelsen i den konkrete lovovertrædelse - udvidelse af hæftelsen til den skyldige afgift uden hensyn til et fradrag af indgående afgift - udvidet hæftelse med henblik på effektiv bekæmpelse af momssvig - forholdsmæssigheden af en sådan hæftelse - princippet om neutralitet - princippet om ne bis in idem
Den 05-09-2024 dom i C-344/23 BIOR
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - forordning (EF) nr. 1186/2009 - fritagelse for importafgifter - artikel 46 - etiketter beregnet til mærkning af fisk - begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat« - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 3926 90 92 og 3926 90 97
Den 12-09-2024 indstilling i C-573/22 Foreningen C m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 370 og bilag X, del A, nr. 2) - undtagelse - anvendelsesområde - offentlige radio- og fjernsynsforetagenders virksomhed, der finansieres af en obligatorisk afgift, der pålægge indehavere af radio- og fjernsynsapparater
Den 12-09-2024 dom i C-709/22 Syndyk Masy Upadlosci A
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 273 og 395 - gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 - bekæmpelse af momssvig - ordning med opdelte betalinger - den konkursramte afgiftspligtige persons momskonto - overførsel af midlerne på momskontoen efter kurators anmodning
Den 12-09-2024 dom i C-741/22 Casino de Spa m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra i) - fritagelser - væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge - betingelser og grænser - princip om afgiftens neutralitet - opretholdelse af virkningerne af en national lovgivning - retten til tilbagebetaling - ugrundet berigelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - krav om tilbagebetaling af gebyret i form af skadeserstatning
Den 12-09-2024 dom i C-73/23 Chaudfontaine Loisirs
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra i) - fritagelser - væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge - betingelser og grænser - princippet om afgiftsneutralitet - opretholdelse af virkningerne af en national lovgivning - ret til tilbagebetaling - ugrundet berigelse
Den 12-09-2024 dom i C-243/23 Drebers
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 187 - regulering af fradrag - forlænget reguleringsperiode for investeringsgoder i form af fast ejendom - begrebet »investeringsgoder« - artikel 190 - medlemsstaternes mulighed for at betragte ydelser med egenskaber svarende til dem, der normalt tilskrives investeringsgoder, som investeringsgoder - udvidelses- og renoveringsarbejder på en ejendom - mulighed for i henhold til national ret at sidestille sådanne arbejder med opførelse eller erhvervelse af fast ejendom - begrænsninger - direkte virkning af artikel 190 - skønsmargen
Den 12-09-2024 dom i C-248/23 Novo Nordisk (TVA – Contributions payées en vertu d’une obligation légale)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 90, stk. 1 - nedsættelse af afgiftsgrundlaget i tilfælde af afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted - bidrag, som en medicinalvirksomhed betaler til den statslige sygeforsikringsinstitution - national skatte- og afgiftslovgivning, der udelukker, at bidrag, som en medicinalvirksomhed betaler til en offentlig sygeforsikringsinstitution i medfør af en lovbestemt forpligtelse, kan fradrages i afgiftsgrundlaget
Den 12-09-2024 dom i C-429/23 NARE-BG
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag - angivelses- og betalingsfrister for visse skatter og afgifter - forlængelse på grund af covid-19-pandemien - afslag på udøvelse af retten til momsfradrag - præklusion - ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om momsens neutralitet
Draft Commission amending Commission Implementing Regulation (EU) 2023/1618
Bilag 330 |
Bilag 331 | Publikation fra Skattestyrelsen, august 2024: Kontroller mod kædesvig |
Spm. 572 |
Spm. 607 |
Spm. 608 |
Spm. 612 |
Spm. 613 |
Spm. 614 |
Spm. 643 | Vil ministeren oplyse, hvor mange veteranbiler der i dag er indregisteret i Danmark? Svar |
Spm. 644 |
Spm. 645 |
Spm. 646 |
Spm. 648 |
Spm. 649 |
Spm. 650 |
Spm. 653 |