MomsMail 2024, uge 27

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail. MomsMail holder nu sommerferie og udkommer næste gang 5. august.

God sommer og god læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Moms i konkursboer
Styresignal om moms og fast ejendom - dyrere at skifte hensigt til momsfri udlejning
Har I styr på jeres EU-salgslister?
OBS: Nye indberetningskrav for momsregistrerede virksomheder
CBAM holder ikke sommerferie

SKM-meddelelse
Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2024

Bindende svar
Godtgørelse af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler kombineret med et afgiftsfritaget solcelleanlæg, der ikke nettoafregner

Afgørelser
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar
Afslag på ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Moms i konkursboer

Konkursboer er selvstændigt momspligtige. Moms af salg, hvor der er sket levering før konkursdagen, men hvor fakturering sker efter denne, skal henføres til perioden inden konkursen, hvis kurator ikke har været involveret i leveringen.

Beierholm

Styresignal om moms og fast ejendom - dyrere at skifte hensigt til momsfri udlejning

Det kan blive dyrere at skifte hensigt til momsfri udlejning, efter bygningen er opført. Skattemyndighederne varsler med endnu et styresignal vedrørende moms og fast ejendom – heller ikke denne gang er indholdet krystalklart.

Deloitte

Har I styr på jeres EU-salgslister?

Hvis I sælger varer til andre EU-lande, er det relevant for jer at læse Skattestyrelsens nye styresignal om ”behørigt begrundet” fejl i forbindelse med indberetning til EU-salgsliste

NJORD Law Firm

OBS: Nye indberetningskrav for momsregistrerede virksomheder

Momsregistrerede virksomheder skal fremover oplyse om deres momsfrie aktiviteter efter momslovens § 13, stk. 1 én gang årligt via momsangivelsen, herunder om den anvendte delvise momsfradragsprocent.

PwC

CBAM holder ikke sommerferie

Det står ikke stille på CBAM-fronten. PwC stiller skarpt på kommende krav til rapporten og på kommende nye frister for rettelser til allerede submittede rapporter.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2024

SKM2024.360.SKTST

Listen over godkendte luftfartsselskaber for 2024 er opdateret med yderligere 1 selskab.

Skattestyrelsen har anerkendt, at i alt 23 luftfartsselskaber mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik og derfor står på listen for 2024.Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen, skal årligt ansøge Skattestyrelsen. Meddelelsen opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms på leverancer af og til de enkelte luftfartøjer.

 

Bindende svar: Godtgørelse af elafgift af elforbruget til opladning af elbiler kombineret med et afgiftsfritaget solcelleanlæg, der ikke nettoafregner

SKM2024.367.SR

Spørger, som var en ladestandervirksomhed, anmodede om at få bekræftet, at virksomheden kunne opnå godtgørelse af elafgift af elektricitet efter særordningen for elbiler, når elbilkunderne har egne solcelleanlæg, der kunne producere strøm til husstanden og det kollektive elnet. Når strømmen anvendes direkte i husstanden, vil den være afgiftsfritaget. Anmodningen omfattede dog ikke elbilkunder med egne solcelleanlæg, som var omfattet af den midlertidige afgiftsfritagelse under nettomålerordningen.

Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende, da det ift. Spørgers påtænkte situation ikke ville kunne fastlægges med sikkerhed, at der blev betalt elafgift af elforbruget i Spørgers ladestandere svarende til, at der var sikkerhed for, at der ikke blev ydet godtgørelse af en afgift, der ikke var betalt.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar

SKM2024.358.LSR

I en sag om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar, der var fastsat på baggrund af foreløbige fastsættelser efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, fandt Landsskatteretten det indledningsvist bevist, at afgørelserne om foreløbige fastsættelser var afsendt med fysisk post til en ophørt virksomhedsadresse, hvor klageren i mellemtiden var fraflyttet. Idet Skattestyrelsen ikke kunne redegøre for etablerede returpostprocedurer, herunder at der blev gjort notat om returnerede breve, fandt Landsskatteretten det ikke bevist, at afgørelserne var kommet frem til klageren. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten fandt, at klageren rettidigt havde anmodet om genoptagelse inden for 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren ikke havde fået tilstrækkelige konkrete oplysninger om de foretagne foreløbige fastsættelser eller de efterfølgende skyldige momsbeløb, som havde kunnet danne grundlag for klagerens kundskabstidspunkt.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar

SKM2024.357.LSR

I en sag om ekstraordinær genoptagelse af 8 momsperioder, hvor tilsvaret var fastsat på baggrund af foreløbige fastsættelser efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen som led i at dokumentere, at de oprindelige afgørelser var kommet frem, skal kunne oplyse, om den konkrete afgørelse er sendt med digital post eller med almindeligt brev. Landsskatteretten fandt konkret, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden ved at fremlægge en oversigt over breve modtaget fra "SKAT", idet det ikke ud af oversigten fremgik, hvad det enkelte brev omhandlede. Landsskatteretten fandt således, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Klageren burde imidlertid have reageret tidligere i forhold til den første momsperiode, da klageren allerede ved modtagelse af en rykkerskrivelse, hvor kravet var anført, fik kundskab til kravene fra den konkrete foreløbige fastsættelse. Landsskatteretten fandt derfor, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overskredet for denne periode, og Skattestyrelsens afslag på genoptagelse blev af den grund stadfæstet. For de resterende perioder fandt Landsskatteretten, at klageren rettidigt havde anmodet om genoptagelse. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren ikke havde fået tilstrækkelige konkrete oplysninger om de foretagne foreløbige fastsættelser eller de efterfølgende skyldige momsbeløb, som havde kunnet danne grundlag for indehaverens kundskabstidspunkt.

 

Afgørelse: Afslag på ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar

SKM2024.355.LSR

I en sag om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar, der var fastsat på baggrund af foreløbige fastsættelser efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen som led i at dokumentere, at de oprindelige afgørelser var kommet frem, skulle kunne oplyse, om den konkrete afgørelse var sendt med digital post eller med almindeligt brev. Retten lagde i den forbindelse ligeledes vægt på, at beviset for, at et brev er kommet frem, er forskelligt, alt efter om brevet er sendt digital eller med fysisk post.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de oprindelige afgørelser, der søgtes genoptaget, var kommet frem, og at der således forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Klageren burde imidlertid have reageret tidligere, da klageren allerede ved modtagelse af en modregningsafgørelse fra Gældsstyrelsen fik kundskab til kravene fra de foreløbige fastsættelser. Landsskatteretten fandt derfor, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overskredet, og Skattestyrelsens afslag på genoptagelse blev af den grund stadfæstet.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Højesteret ændrer landsrettens dom på betinget fængsel i 1 år, 2 års prøvetid, samfundstjeneste og en tillægsbøde på 790.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1 , idet forholdet henføres under moms- og lønsums-afgiftslånelovens § 9, stk. 3, jf. stk. 1, således at tiltalte straffes med en bøde på 325.000 kr.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0115093
Brugtmoms - salgs af køretøjer
Klagen vedrører opkrævning af yderligere moms som følge af, at klager ikke er anset for berettiget til at anvende brugtmomsreglerne ved salg af en række køretøjer. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 28-05-2024

Journalnr: 23/0040489
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2024

Journalnr: 22/0053937
Ændring af momstilsvaret
Klagen vedrører ændring af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster ændringen af salgsmomsen og godkender det påståede købsmomsfradrag i et beskedent omfang.
Afsagt: 04-06-2024

Journalnr: 21/0013544
Fritagelse for registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen ikke har imødekommet klagerens, et kommunalt tilbud under Børne- og Familieforvaltningen, ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-06-2024

Journalnr: 22/0024738
Godtgørelse af elafgift - lejede lokaler
Klagen vedrører nægtet godtgørelse af elafgift grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-06-2024

Journalnr: 23/0070165
Hæftelse for registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har pålagt klageren solidarisk hæftelse for betaling af fuld registreringsafgift for et køretøj jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet køretøjet anses for at være omfattet af registreringspligten, jf. registreringslovens § 2, stk. 1. Køretøjet skulle derfor inden anvendelsen på færdselslovens område have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-06-2024

Journalnr: 20/0005281
Mandskabsvogn
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har opkrævet yderligere registreringsafgift, idet Motorstyrelsen har fundet, at sagens køretøj på kontroltidspunktet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-06-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-07-2024 - 06-08-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-07-2024 dom i C-182/23 Makowit
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - artikel 9, stk. 1 - artikel 14, stk. 2, litra a) - levering af afgiftspligtige varer - overdragelse af ejendomsretten til et landbrugsareal mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til en afgørelse truffet af en offentlig myndighed - ekspropriering

Den 11-07-2024 dom i C-184/23 Finanzamt T II
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 2, nr. 1) - artikel 4, stk. 4, andet afsnit - afgiftspligtige personer - medlemsstaternes mulighed for at betragte personer, der i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person, der er betegnet som en »momsgruppe« - interne leveringer inden for momsgruppen - afgiftspålæggelse af disse ydelser - modtager af ydelserne, som ikke momsfradragsberettiget - risiko for tab af afgiftsindtægter

Den 11-07-2024 indstilling i C-376/23 BALTIC CONTAINER TERMINAL
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EU-toldkodeksen - varer, der føres ud af en frizone - EU-retlige forpligtelser for indehaveren af en frizone - toldskyld ved tilsidesættelse af forpligtelser - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - berettiget forventning som følge af en fast administrativ praksis - rækkevidden af retskraften af en dom om annullation af en sanktion, som blev pålagt for en tilsidesættelse af toldretlige forpligtelser

 

Domme
C-179/23 Credidam

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - levering af tjenesteydelser mod vederlag - administrationsgebyr, der opkræves af en organisation for kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder med henblik på opkrævning, fordeling og betaling af vederlag til rettighedshavere - vederlag, der ikke er en del af en afgiftspligtig transaktion

Domstolens dom:

Artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

en organisation for kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder foretager en levering af ydelser som omhandlet i disse bestemmelser, når denne dels i henhold til loven modtager, fordeler og betaler rettighedshaverne det vederlag, som visse ved lov fastsatte brugere skylder rettighedshaverne, dels i disse vederlag indeholder et administrationsgebyr, som skal betales til denne af rettighedshaverne, og som har til formål at dække de omkostninger, der er forbundet med denne virksomhed, i det tilfælde, hvor de vederlag, der således opkræves for rettighedshavernes regning, ikke i dette direktivs forstand udgør modydelsen for tjenesteydelser, som leveres af disse samme rettighedshavere til fordel for disse brugere.

C-87/23 Latvijas Informacijas un komunikacijas tehnologijas asociacija

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - levering af ydelser mod vederlag - artikel 9, stk. 1 - begreberne »afgiftspligtig person« og »økonomisk virksomhed« - nonprofitorganisation, der gennemfører projekter finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - levering af uddannelsesydelser gennem underleverandører - medregning af tilskudsbeløbet i afgiftsgrundlaget - artikel 73

Domstolens dom:

1) Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

uddannelsesydelser, som faktureres af en nonprofitorganisation, som i det væsentlige er givet i underentreprise til tredjemand, og som har modtaget tilskud fra europæiske midler på op til 70% af det samlede beløb for disse ydelser, udgør levering af ydelser mod vederlag, uden at dette direktivs artikel 28 finder anvendelse, hvis der ikke foreligger en udtrykkelig fuldmagtsaftale, som gør det muligt at fastslå, at der er tale om en tjenesteydelse, som en afgiftspligtig person leverer i eget navn og for tredjemands regning.

2) Artikel 73 i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

tilskud, som en europæisk fond udbetaler til en tjenesteyder for en konkret tjenesteydelse, i overensstemmelse med denne bestemmelse indgår i afgiftsgrundlaget som en betaling modtaget fra tredjemand.

3) Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

en forenings status som nonprofitorganisation ikke er til hinder for, at denne forening, efter en analyse, der tager hensyn til samtlige omstændigheder ved foreningens virksomhed, og navnlig den omstændighed, at denne virksomhed kan sammenlignes med den typiske adfærd hos en erhvervsdrivende inden for samme sektor, kan anses for en afgiftspligtig person, der udøver økonomisk virksomhed i denne bestemmelses forstand.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Centralised Clearance for Import (CCI) goes live

Annual Report on Taxation (ART) 2024: tax mix takes on future challenges

EU-India advance cooperation on CBAM

New A.TR movement certificate rules for EU–Türkiye Customs Cooperation

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1801 af 28. juni 2024 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. juli 2024 og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1221

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af epoxyharpikser med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

Kommissionens forordning (EU) 2024/1825 af 1. juli 2024 om indførelse og forvaltning af et toldkontingent for sukker som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1392 om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer i henhold til associeringsaftalen mellem Unionen og Ukraine

Kommissionens forordning (EU) 2024/1827 af 1. juli 2024 om indførelse og forvaltning af et toldkontingent for æg som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1392 om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer i henhold til associeringsaftalen mellem Unionen og Ukraine

Rådets forordning (EU) 2024/1851 af 25. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2021/2278 om suspension af de toldsatser i den fælles toldtarif, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 for visse landbrugs- og industriprodukter

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1866 af 3. juli 2024 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af nye batteridrevne elkøretøjer til persontransport med oprindelse i Folkerepublikken Kina

Sag anlagt den 8. maj 2024 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island (Sag E-11/24)

Sag anlagt den 8. maj 2024 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island (Sag E-12/24)

 

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024

Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024

Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (Skattestraffesagsloven)
Oprettelsesdato: 01-07-2024
Høringsfrist: 22-08-2024

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 300

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)

Bilag 301

Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

Bilag 306

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love) (Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og nedsættelse af udligningsafgift, tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af implementering af cirkulationsdirektivet, tilpasning af regler for direkte linjer og regelforenkling m.v.)

Bilag 307

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil (Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo)

Bilag 308

Lovudkast om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love(Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), fra skatteministeren

Bilag 309

Henvendelse af 1/7-24 fra Robin Kofod Eggli og Steffen Bang, Autofair ApS om Forslag til Lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineral olieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (anmodning om foretræde)

Bilag 310

Årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2023, fra skatteministeren

Bilag 311

Skriftlig orientering om gældsmøde i august 2024 om en sag, der vedrører Udbetaling Danmarks og Gældsstyrelsens administration af opkrævning og inddrivelse af krav på underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag), fra skatteministeren, beskæftigelsesministeren og social- og boligministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 552

Vil ministeren oplyse, hvor mange mindreårige der har gæld hos Gældsstyrelsen og gældens størrelse? Herunder bedes redegjort for udviklingen i perioden 2015-2024.  Svar  

Spm. 553

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for mindreåriges mulighed for at pådrage sig gæld indenfor de respektive områder, hvor mindreårige har gæld og dertil bedes ministeren redegøre for, på hvilke områder mindreårige ikke kan påtage sig gæld?  Svar  

Spm. 554

Vil ministeren oplyse hvilke regler, som gælder for mindreåriges mulighed for tilbagebetaling af gæld?  Svar  

Spm. 555

Vil ministeren redegøre for rentetilskrivningen vedrørende mindreåriges gæld hos Gældsstyrelsen, herunder hvorvidt der gælder særlige regler for tilskrivning af renter vedrørende mindreåriges gæld?  Svar  

Spm. 556

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af mindreåriges gæld hos Gældsstyrelsen, der skyldes rentetilskrivning? Herunder bedes redegjort for udviklingen i perioden 2015-2024.  Svar  

Spm. 559

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af gælden hos anbragte mindreårige, som er oparbejdet under anbringelsen udenfor hjemmet?  Svar  

Spm. 561

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de mindreåriges gæld som er oparbejdet, mens de har modtaget forebyggende foranstaltninger, jf. serviceloven § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, nu støttende indsatser, jf. barnets lov § 32?  Svar  

Spm. 568

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 191 (folketingsåret 2021-22) beregne mindreprovenu ved at indføre nulmoms alene på trykte bøger og tage højde for de afledte positive effekter af mersalg?  Svar  

Spm. 569

Vil ministeren redegøre for antallet af henvendelser til Gældsstyrelsen vedr. lønindeholdelse f.eks. anmodninger om genberegning, anmodninger om individuelle betalingsvurderinger, klager mv. siden varslingen om øget lønindeholdelse i 2023? Herunder bedes redegjort for henvendelserne opdelt på mail og pr. telefon.  Svar  

Spm. 575

Vil ministeren redegøre for muligheden for at lave et rentetilskrivningsstop vedr. ikke-inddrivelsesparat gæld med tilbagevirkende kraft? Herunder bedes redegjort for muligheden for at slette gæld, der skyldes rentetilskrivning vedr. gæld, som borgerne ikke har haft mulighed for at afdrage på.  Svar  

Spm. 601

Vil ministeren redegøre for skyggeprisen på CO2-afgifterne i udspil fra grøn trepart?  Svar  

Spm. 602

Vil ministeren redegøre for, hvordan det påtænkte bundfradrag i udspillet fra grøn trepart kan sikre de rette incitamenter til grøn omstilling frem for en tilsvarende lavere afgift?  Svar  

Spm. 603

Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvor meget det koster at udlede CO2 i alle sektorer i Danmark inklusiv i landbruget, hvis den foreslåede CO2-afgift fra grøn trepart implementeres?  Svar  

Spm. 604

Vil ministeren fremlægge en plan for implementeringen af CO2-afgiften, og herunder – evt. med inddragelse af klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren – oplyse hvilke resultater afgiften forventes af skabe for både klima og natur?  Svar  

Spm. 605

Vil ministeren – med inddragelse af andre relevante ministre – klargøre, hvilke områder i udspil fra grøn trepart der er forligsbelagte?  Svar  

Spm. 606

Vil ministeren – med inddragelse af andre relevante ministre – redegøre for overlap mellem udspillet fra grøn trepart og andre aftaler indenfor både klima, miljø, skat og finans?  Svar