![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail. Dette er den næstsidste MomsMail inden sommerferien.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Er du klar til at indberette momsfrie indtægter på momsangivelsen?
Nyt styresignal på vej – det kan blive dyrere at skifte hensigt til momsfri udlejning, efter bygningen er opført
Grøn trepart har indgået aftale om et grønt Danmark
Højesteret: 15 %-reglen gælder ikke for næringsejendomme
CO2e-afgiften kommer til landbruget i 2030
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - Praksisændring for begrebet "amatørsport i øvrigt" i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1 - Genoptagelse
Udkast til styresignal - Praksisændring for regulering/berigtigelse af fradrag vedrørende moms på investeringsgodet fast ejendom - Genoptagelse
Styresignaler
Styresignal om genoptagelse som følge af Østre Landsrets dom SKM2020.66.ØLR, vedrørende Motorstyrelsens praksis for værditabsberegninger ved ophør af leasingaftale
Styresignal - Momsfritagelse for EU-varesalg - fastlæggelse af begrebet "behørigt begrundet"
Afgørelser
Forhøjelse af momstilsvar - Nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører - Spørgsmål om forelæggelse for EU-domstolen
Investeringsforening - kollektiv investering - koncernforbundne enheder er én investor
Salgsmoms - Salg af tre biler - Salg af samlerobjekter, jf. ML § 70, stk. 1, 1. punktum, eller salg af personmotorkøretøjer, jf. ML § 71
Domme
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - købsmomsfradrag
Godtgørelse af kulafgift - fjernvarmeværk - produktion af spædevand
Momslovens § 37, stk. 1, og §§ 43-44 - fradragsret for moms af omkostninger til køb af byggegrund og opførelse af fast ejendom - regulering af fradrag for investeringsgoder
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmEr du klar til at indberette momsfrie indtægter på momsangivelsen? Når du skal indberette momsen for juni måned 2024, bliver du mødt af nye krav om indberetninger vedrørende dine momsfrie indtægter. |
BeierholmSkattemyndighederne varsler med endnu et styresignal vedrørende moms og fast ejendom – heller ikke denne gang er indholdet krystalklart |
DeloitteGrøn trepart har indgået aftale om et grønt Danmark Den 24. juni 2024 blev den grønne trepart enige om en aftale om et grønt Danmark, som sikrer en grøn omstilling af Danmarks arealer og fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark. |
NJORD Law FirmHøjesteret: 15 %-reglen gælder ikke for næringsejendomme Højesteret har for nylig afgjort, at gaveafgiften ved overdragelse af næringsejendomme som led i et generationsskifte ikke kunne beregnes efter +/- 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Afgiften skulle derfor opgøres ud fra ejendommenes handelsværdi. |
PwCCO2e-afgiften kommer til landbruget i 2030 Regeringen og parterne i den grønne trepart har indgået en historisk aftale om et Grønt Danmark. Det betyder bl.a. en CO2e-afgift for landbruget. Læs, hvad aftalen indebærer. |
Styresignalet beskriver en ændring af praksis vedrørende begrebet "amatørsport i øvrigt" i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1. På baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2024.239.LSR ændrer Skattestyrelsen praksis, hvorefter virksomheders aktivitet i form af salg af adgang til fitness til medlemmer, og hvor aktiviteten hovedsageligt finansieres ved medlemmernes betalinger, er omfattet af begrebet "amatørsport i øvrigt".
Skattestyrelsens praksis om såkaldt berigtigelse (samlet tilbagebetaling) af tidligere foretagne fradrag er blevet underkendt ved dom (SKM2024.335.BR). Skattestyrelsen ændrer på den baggrund praksis, så der fremover ikke skal ske berigtigelse (samlet tilbagebetaling) af det foretagne fradrag ved ændret anvendelse i forbindelse med ibrugtagning af fast ejendom, der er omfattet at reguleringsreglerne i momslovens §§ 43-44.
Når en afgiftspligtig person har opført en fast ejendom med henblik på salg og ændrer anvendelse til momsfri udlejning, skal der fremadrettet ske udtagningsbeskatning.
Styresignalet vedrører genoptagelse som følge af Østre Landsrets dom i sagen SKM2020.66.ØLR.
Østre Landsret underkendte i dommen Motorstyrelsens hidtidige praksis, hvor anmodning om regulering af leasingafgift efter dagældende registreringsafgiftslov § 3 b, stk. 7, skulle ske senest første arbejdsdag efter det tidspunkt, hvor køretøjet udgik af ordningen enten ordinært eller ved førtidig afbrydelse.
Landsretten fastslog, at der ikke i registreringsafgiftsloven eller anden lovgivning var fastsat en tilstrækkeligt klar særskilt frist for ansøgning i henhold til dagældende registreringsafgiftslovs § 3 b, stk. 7, der fraviger fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, på tre år efter det tidspunkt, hvor kravet om afgiftsgodtgørelse tidligst kunne rejses, dvs. fra leasingaftalens ophør. Styresignalet beskriver adgangen til genoptagelse som følge af Østre Landsrets dom.
Bemærk, at reglerne er ændret pr. 1. januar 2021, hvor der er indsat en eksplicit frist på 7 dage i loven, hvorfor styresignalet kun vedrører værditabsberegninger for køretøjer der udgik af ordningen eller hvor leasingaftalen ophørte før denne dato.
Praksis for forståelsen af begrebet "behørigt begrundet", som anvendes i momslovens § 34, stk. 2, fastlægges i styresignalet. Efter bestemmelsen finder fritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for EU-varesalg ikke finder anvendelse, hvis leverandøren ikke har listeindberettet EU-salget, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for Skattestyrelsen.
Selskabet H1 ApS klagede over Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabets momstilsvar var blevet forhøjet med 226.494 kr. som følge af, at selskabet havde modtaget og betalt fiktive fakturaer fra fem underleverandører.Selskabets repræsentant redegjorde for, at underleverandørerne havde udført arbejdet, og havde som støtte herfor fremlagt bl.a. fakturaer, mailkorrespondance og billeder. Selskabets repræsentant nedlagde påstand om afklaring af, om skattemyndigheden havde handlet i strid med neutralitetsprincippet, herunder navnlig spørgsmålet om bevisbyrde, ved forelæggelse af spørgsmålet for EU-domstolen.Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, da fakturaerne ikke indeholdt en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der manglede oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet var udført, samt hvem der havde udført arbejdet.Landsskatteretten fandt herudover, at en forelæggelse af spørgsmålet for EU‐domstolen ikke var nødvendig. Det skyldtes, at der ikke var tvivl om, hvorvidt selskabet havde opfyldt betingelserne for at kunne opnå fradrag for købsmoms for udgifterne til underleverandører. Herunder var der ikke tvivl om bevisbyrden eller fortolkningen af de krav, der stilles til at kunne udnytte fradragsretten.Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Et selskab havde klaget til Landsskatteretten over et bindende svar, hvorefter Skatterådet ikke kunne bekræfte, at de forvaltningsydelser, som selskabet leverede til en afdeling i et investeringsinstitut, var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, når afdelingen alene havde to investorer, som var koncernforbundne.
Landsskatteretten fandt, at to juridiske enheder, der er interesseforbundne, herunder økonomisk forbundne, momsretligt skal anses for én investor ved afgørelsen af, hvorvidt et investeringsinstitut har til formål at foretage kollektiv investering.
Et selskab, der drev køb og salg samt reparation af biler, herunder biler af modellen Porsche 356, havde anvendt brugtmomsordningen ved køb og salg af tre brugte Porscher (købt inden for EU). Skattemyndighederne anså selskabet for ikke at opfylde betingelserne for brugtsmomsordningen.
De tre Porscher ansås for at opfylde betingelserne for at være samleobjekter efter momslovens § 69, stk. 5, nr. 2. Spørgsmålet var herefter, om brugtmomsen skulle opgøres efter reglerne i momslovens § 70, stk. 1, om "brugte varer mv." eller efter momslovens § 71 om "brugte personmotorkøretøjer".
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at momslovens kapitel 17, herunder § 70 og henvisningen til § 71, skal forstås sådan, at den momsmæssige behandling af brugte personkøretøjer skal behandles efter § 71.
Et retsmedlem fandt, at opgørelsen af brugtmomsen er omfattet af ordlyden "brugte varer mv." jf. momslovens § 70, stk. 1, 1. pkt., og at samlerobjekterne i dette tilfælde derfor ikke er omfattet af momslovens § 71. Idet de tre omhandlede Porscher opfyldte betingelserne for samleobjekter, var der derfor ikke tale om en brugt bil omfattet af momslovens § 71.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertal.
Sagen angik, om sagsøgerens virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2019-2021 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettigede. Retten fandt, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt i den pågældende periode. Retten henviste herved til, at den væsentligste del af virksomhedens underskud blev udgjort af fakturaer udstedt af et interesseforbundet selskab, at virksomheden havde givet underskud siden 2017, at virksomhedens varelager var søgt solgt fra 2019, og at virksomheden på baggrund af de oplyste regnskabstal ikke havde udsigt til at opnå fortjeneste.
Sagen angik endvidere, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for købsmomsfradrag for tre fakturaer udstedt af det interesseforbundne selskab. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den fakturerede ydelse udgjorde levering mod vederlag, hvorfor der ikke kunne anerkendes købsmomsfradrag. Retten henviste herved til sagsøgerens egen forklaring, hvormed det måtte lægges til grund, at den omhandlede rådgivning var udført af sagsøgeren selv, ligesom det interesseforbundne selskab ikke havde nogen ansatte.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Et fjernvarmeværk anvendte fjernvarme i forbindelse med fremstilling af spædevand, der blev tilført fjernvarmenettet.
I et fjernvarmesystem skal der som følge af bl.a. lækager, renovering og udbygning løbende tilføres vand, så der er tilstrækkeligt tryk i fjernvarmenettet.
Før vandet tilføres fjernvarmenettet, gennemgår det en proces med henblik på at nedsætte mængden af salte og ilt i vandet for derved at begrænse korrosion i (nedbrydning af) fjernvarmerørene. Som et led i denne proces opvarmes vandet ved brug af fjernvarme. Vandet betegnes efter endt behandling som spædevand.
Sagen angik, om et fjernvarmeproduktionsselskab efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, havde ret til tilbagebetaling af kulafgift for bl.a. de varer (kul mv.), der var forbrugt til fremstilling af den varme, der var anvendt til fremstilling af spædevand, som var ledt ind i returløbet på fjernvarmenettet.
Højesteret bemærkede, at det siden 1970'erne har været gennemgående, at energi, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, er afgiftsbelagt og ikke berettiger til godtgørelse. Højesteret henviste videre til, at afgiften på brændsler mv., der anvendes af fjernvarmeværker og andre varmeproducenter ved fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden til forbrugere, indgår i prisen for den leverede varme, og det må antages, at formålet med at pålægge en afgift, der ikke godtgøres, hovedsageligt har været at opnå en besparelse i energiforbruget hos de private husholdninger.
Endvidere henviste Højesteret til, at afgiftsmyndighederne i hvert fald siden 1985 har administreret afgiftslovene på den måde, at varmeproducerende virksomheder ikke kan opnå godtgørelse af afgift på energi, der er anvendt til fremstilling af spædevand, der tilføres fjernvarmenettet.
Højesteret bemærkede desuden, at det i forarbejderne til lovændringerne i 1995 af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, og af de tilsvarende bestemmelser bl.a. er anført, at virksomheder, der afsætter varme, efter de gældende regler som udgangspunkt ikke kan få nogen godtgørelse vedrørende den energi, der direkte er medgået til varmeleverancen, og at der ikke ved denne lovændring i 1995 skete ændringer i afgiftsmyndighedernes praksis om, at varmeproducerende virksomheder ikke var berettiget til tilbagebetaling af afgift på energiforbrug til fremstilling af spædevand, der tilføres fjernvarmenettet.
På denne baggrund og af de af landsretten anførte grunde fandt Højesteret, at spædevand, der tilføres fjernvarmenettet, er en del af den samlede varmeleverance, og at energiforbrug til fremstilling af spædevandet er omfattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt. Højesteret udtalte, at der ikke er grundlag for at forstå bestemmelsen på den måde, at kun energiforbrug til selve fremstillingen af fjernvarmen som sådan kan være omfattet.
Højesteret fandt endvidere, at fjernvarmeproduktionsselskabet heller ikke havde ret til afgiftsgodtgørelse efter kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1.
På denne baggrund blev landsrettens frifindende dom (SKM2023.343.ØLR) stadfæstet.
Sagen angik i første række, om et selskab havde haft ret til at fradrage en købsmoms på knapt 7 mio. kr. ved selskabets køb af en grund samt efterfølgende opførelse af nye rækkehuse på grunden. Hvis selskabet havde haft ret hertil, var spørgsmålet i anden række, om reguleringen af det foretagne momsfradrag i forbindelse med selskabets efterfølgende momsfritagne udlejning af rækkehusene skulle ske samlet i det år, da rækkehusene blev taget i brug til momsfri udlejning, eller over 10 år. Sagen blev behandlet af 3 dommere i byretten.
Flertallet fandt det godtgjort, at selskabet erhvervede byggegrunden og opførte rækkehusene med henblik på et momspligtigt salg af rækkehusene som nye bygninger med tilhørende jord, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 9, litra a. Selskabet havde derfor fradragsret for momsen af købesummen for grunden og af opførelsesomkostningerne i medfør af momslovens § 37, stk. 1. Flertallet bemærkede videre, at fradragsretten bevares, når den én gang er opstået, selv om den påtænkte momspligtige virksomhed ikke realiseres. Under hensyn hertil, og da der efter ordlyden af momslovens §§ 43 og 44, samt forarbejderne til bestemmelsen ved ændring af anvendelse skal ske en regulering over 10 år, tog retten selskabets subsidiære påstand om hjemvisning af selskabets momstilsvar til følge, med henblik på, at der blev foretaget regulering af fradraget efter momslovens §§ 43-44.
Flertallet tilføjede, at den omstændighed, at Skattestyrelsen efter færdiggørelsen af de omhandlede rækkehuse havde ændret administrativ praksis angående principperne for reguleringen af momsfradrag vedrørende opførelse af fast ejendom, ikke kunne begrunde, at der skulle ske en samlet tilbagebetaling af momsfradraget, for så vidt angik de rækkehuse, som var blevet udlejet i samme regnskabsår, som de var opført.
Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, der havde nægtet selskabet fradrag.
Straf - told - valuta - grov uagtsomhed T var tiltalt for ved den 25. juni 2021 i forbindelse med udrejse fra Y7-Lufthavn til et land udenfor EU at have medbragt likvide midler for i alt 1.577.837 kr., hvilket beløb oversteg værdien af 10.000 €, uden forinden at have angivet beløbet overfor told- og skatteforvaltningen, idet han fremlagde ufuldstændig og ukorrekt dokumentation i forbindelse med angivelserne den 23. juni 2021 og den 25. juni 2021. T forklarede, at han havde forsøgt at gøre det korrekt. Hvis han ville snyde, havde han slet ikke henvendt sig til tolden. Beløbene var beløb han samlede ind for andre med henblik på, at de blev fordelt til deres respektive familier i udlandet, gennem en virksomhed i udlandet som T's virksomhed samarbejdede med. Det var de samme penge, der var tale om, da han foretog deklaration både den 23. og 25. juni i 2021, men den 25. juni 2021 var beløbet lidt højere, fordi han havde arbejdet den 24. juni 2021. Den 23. juni 2021 vidste T ikke, at han skulle medbringe en liste over alle donationerne. Tolden havde aldrig bedt om sådan en liste før. Da de bad om listen, tog han hjem, og så kom han tilbage igen den 25. juni 2021 med listen. Han havde tillige været igennem tolden med sådanne beløb i 2018, 2019 og 2020. Da var der ikke problemer med blanketterne. Det var rigtigt, at han brugte tre udtryk, når han skulle have penge gennem tolden: gaver, lån og pengeoverførsler. Et vidne, der var ansat i Toldstyrelsen, og som havde kontakten med T den 23. juni 2021 og den 25. juni 2021, forklarede, at beløbet på den blanket, som skulle udfyldes af T, var registreret som en donation, og der skulle derfor være et bilag vedlagt pengeangivelsen. Vidnet og en kollega forklarede T, at der skulle være en liste over donationerne, hvorefter T forlod tolden og kom tilbage et par timer senere, hvor han havde medbragt nogle af bilagene. Donationsbeløbet var 2 millioner (red.valuta.nr.1.fjernet), og bilagene skulle stemme overens med dette. Der var bilag for omkring 209.000 kr., så der manglede bilag for 1,8 millioner (red.valuta.nr.1.fjernet). T forlod tolden uden at rejse og kom igen den 25. juni 2021, og han havde nu lavet registreringen om til et lån med næsten samme beløb, men der var ikke nogen dokumenter vedlagt, som viste, at der var tale om et lån. Vidnet og en kollega ringede derfor til politiet og anmeldte det. Byretten fandt efter bevisførelsen herunder forklaring afgivet af Toldstyrelsens medarbejder, T skyldig i tiltalen. Det forhold, at T efterfølgende havde udført pengebeløb under angivelser "Money Transfer" kunne ikke føre til andet resultat. T idømtes en bøde på 375.000 kr. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten tiltrådte, at T ad to omgange forsøgte at udføre de samme likvide midler, og at han ikke deklarerede de likvide midler for told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med forordningen. T's manglende opfyldelse af forpligtelsen til at angive de omhandlede likvide midler kunne under de anførte omstændigheder i hvert fald tilregnes T som groft uagtsomt. Bødestraffen blev fastsat som en tillægsstraf til den indenretlige bødevedtagelse af 14. marts 2022 af en bøde på 18.750 kr. | |
Straf - tobaksafgift Straffesagen mod T1 og T2 handlede i det væsentlige om, hvordan der i et større netværk var indført og solgt ikke-afgiftsberigtigede kopicigaretter under et bestemt varemærke. Politiet havde lavet en lang række observationer af handler, ligesom der var aflyttet telefonsamtaler vedrørende handler, dronevideooptagelser og fund ved ransagninger af ikke-afgiftsberigtigede cigaretter og store kontantbeløb. T1 og T2 var i forening med andre, hvis sager blev behandlet særskilt, tiltalt for 19 forhold af overtrædelse af tobaksafgiftsloven af særlig grov karakter ved i forening, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen og at have overdraget, erhvervet, tilegnet eller anvendt ikke under i alt 2.018.340 cigaretter, hvoraf der ikke var betalt afgift på ikke under 3.563.187 kr., som skulle have været betalt efter loven. Derudover var T1 tiltalt for 7 yderligere tilfælde af overtrædelse af tobaksafgiftsloven af særlig grov karakter med 17.835.450 cigaretter i alt, hvoraf der ikke var betalt afgift på ikke under 31.486.702 kr. Det offentlige blev herved unddraget 35.049.889 kr. i tobaksafgift i alt. T1 var tillige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at være i besiddelse af 6.293 g hash med henblik på videresalg. T2 var tillige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt lov om forbud mod visse dopingmidler ved at være i besiddelse af 178 stk. morfinpiller, 30,7 g hash og 20 ulovlige dopingenheder med henblik på videresalg. Endelig var T1 og T2 hver for sig tiltalt for 2 forhold af varemærkekrænkelse af særlig grov karakter. I et mindre omfang erkendte de tiltalte, at der var tale om cigaretter. De tiltalte forklarede dog for en lang række af forholdene, at de ikke vidste, at der var cigaretter i kasserne, men at der blev leveret andre ting, bl.a. grænsevarer, reservedele, håndklæder og t-shirts. Byretten fandt det bevist, at T1 i hele perioden fra ca. december 2020 til september 2021 var T2's faste leverandør af ikke afgiftsberigtigede cigaretter. Som bevis henviste retten til indholdet af aflyttede telefonsamtaler, observationer af kasser og overdragelser, videooptagelser samt efterfølgende fund af meget store mængder ikke afgiftsberigtigede cigaretter hos både T1 og T2, der alle havde haft påskriften på cigaretmærket. Retten lagde tillige til grund, at hver kasse med cigaretter indeholdt 10.000 cigaretter. Byretten fandt herefter T1 skyldig i tiltalen dog med et mindre antal cigaretter. T1 idømtes fængsel i 4 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 24.000.000 kr. samt konfiskation. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes karakter og antal samt størrelsen af de unddragne beløb. Endvidere lagde byretten vægt på, at både overtrædelsen af afgiftslovgivningen og varemærkeloven var af særlig grov karakter. Endelig lagde retten vægt på, at T1 måtte betragtes som en hovedbagmand vedrørende distribution af kopicigaretter på det danske marked. Byretten fandt T2 skyldig i tiltalen, dog med en lille justering i antal cigaretter og afgiftsbeløbet. T2 idømtes 4 års fængsel, der omfattede en reststraf på 976 dage, samt en tillægsbøde på 2.900.000 kr. og konfiskation. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes karakter og antal samt størrelsen af de unddragne beløb. Endvidere lagde byretten vægt på, at både overtrædelsen af afgiftslovgivningen og varemærkeloven var af særlig grov karakter. T1 ankede dommen med påstand om frifindelse, idet han dog erkendte sig skyldig i forholdet vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer, og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans samt skærpelse. Landsretten lagde til grund, at der havde været tale om cigaretter i de tilfælde, hvor det af politiets observationer fremgik, at T2 og/eller T1 havde håndteret og overdraget sådanne helt tilsvarende kasser til andre personer. Der fandtes ikke grundlag for at antage, at kasserne indeholdt andet end cigaretter, og landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at de tiltaltes forklaring om levering af andre ting, ikke var støttet af de øvrige oplysninger i sagen, herunder politiets øvrige observationer, aflytninger og fund. T2 havde ikke anket sin dom. Spørgsmålet for landsretten var herefter om - og i givet fald i hvilket omfang - det var T1, der leverede de cigaretter, som T2 var dømt for at have videreoverdraget. Landsretten fandt ligesom byretten, at det var bevist, at T1 i perioden fra december 2020 til september 2021 var T2's faste leverandør af de omhandlede ikke-afgiftsberigtigede cigaretter. Landsretten stadfæstede byretsdommen med de ændringer, at tillægsbøden nedsattes til 23.600.000 kr., at forvandlingsstraffen for tillægsbøden forhøjedes til fængsel i 4 måneder, og at der hos T1, udbyttekonfiskeredes 7.665.000 danske kroner. |
Journalnr: 24/0008354
Tilbagebetaling af moms - overvæltning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms, idet momsen anses for endeligt overvæltet på selskabets kunder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2024
Journalnr: 22/0027205
Ændring af momstilsvaret
Klagen vedrører forhøjelse af salgsmoms og nedsættelse af købsmoms grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen af salgsmomsen og hjemviser ansættelsen af købsmomsen.
Afsagt: 30-05-2024
Journalnr: 21/0095455
Beregning af registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har givet afslag på anmodning om, at registreringsafgiften for sagens køretøj beregnes efter de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2024
Journalnr: 22/0097074
Godtgørelse af gasafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at nedsætte selskabets godtgørelse af gasafgift. Der er foretaget ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten hjemviser afgørelsen. Skattestyrelsen skal foretage en skønsmæssig ansættelse af det beløb, som selskabet skal tilbagebetale i gasafgift som følge af, at der er angivet godtgørelse for den del af gassen fra hovedmåler 2, der er forbrugt i de to fyr, der anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand.
Afsagt: 31-05-2024
Journalnr: 22/0079348
Registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har afvist klagerens anmodning om regulering af periodiske afgifter for sagens varebil, med tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-05-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-07-2024 dom i C-179/23 Credidam
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - levering af tjenesteydelser mod vederlag - administrationsgebyr, der opkræves af en organisation for kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder med henblik på opkrævning, fordeling og betaling af vederlag til rettighedshavere - vederlag, der ikke er en del af en afgiftspligtig transaktion
Den 04-07-2024 dom i C-87/23 Latvijas Informacijas un komunikacijas tehnologijas asociacija
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - levering af ydelser mod vederlag - artikel 9, stk. 1 - begreberne »afgiftspligtig person« og »økonomisk virksomhed« - nonprofitorganisation, der gennemfører projekter finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - levering af uddannelsesydelser gennem underleverandører - medregning af tilskudsbeløbet i afgiftsgrundlaget - artikel 73
Den 11-07-2024 dom i C-182/23 Makowit
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - artikel 9, stk. 1 - artikel 14, stk. 2, litra a) - levering af afgiftspligtige varer - overdragelse af ejendomsretten til et landbrugsareal mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til en afgørelse truffet af en offentlig myndighed - ekspropriering
Den 11-07-2024 dom i C-184/23 Finanzamt T II
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 2, nr. 1) - artikel 4, stk. 4, andet afsnit - afgiftspligtige personer - medlemsstaternes mulighed for at betragte personer, der i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person, der er betegnet som en »momsgruppe« - interne leveringer inden for momsgruppen - afgiftspålæggelse af disse ydelser - modtager af ydelserne, som ikke momsfradragsberettiget - risiko for tab af afgiftsindtægter
Den 11-07-2024 indstilling i C-376/23 BALTIC CONTAINER TERMINAL
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EU-toldkodeksen - varer, der føres ud af en frizone - EU-retlige forpligtelser for indehaveren af en frizone - toldskyld ved tilsidesættelse af forpligtelser - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - berettiget forventning som følge af en fast administrativ praksis - rækkevidden af retskraften af en dom om annullation af en sanktion, som blev pålagt for en tilsidesættelse af toldretlige forpligtelser
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 14, 15 og 24 - ladestationer til elkøretøjer - tilvejebringelse af udstyr til opladning af elkøretøjer, levering af den nødvendige elektricitet samt ydelse af teknisk bistand og IT-tjenester - kvalificering som »levering af varer« eller »levering af ydelser« - artikel 14, stk. 1, artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 28 - leverandøren af udstyrets karakter og rolle ved leveringen
Generaladvokatens indstilling:
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
opladning af et elkøretøj via et netværk af ladestationer, som brugeren har adgang til via et abonnement, der er indgået med en anden virksomhed end ladestationsoperatøren, indebærer, at den elektricitet, der forbruges, leveres af denne operatør til brugeren, og at den virksomhed, der tilbyder adgang til disse ladestationer, i forbindelse med denne levering handler som kommissionær som omhandlet i direktivets artikel 14, stk. 2, litra c).
Alternativt, hvis de to betingelser i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra c), ikke er opfyldt, bør det i stedet lægges til grund, at leveringen af elektricitet til brugeren er foretaget af den virksomhed, der giver brugeren adgang til et netværk af ladestationer som omhandlet i direktivets artikel 14, stk. 1.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - toldunion - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - kabler af optiske fibre - underposition 8544 70 00 og 9001 10 90 - ændringer til de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur - retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
Domstolens dom:
1) Underposition 8544 70 00 og 9001 10 90 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000, i den affattelse, der følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1925 af 12. oktober 2017,
skal fortolkes således, at
den ikke omfatter et optisk fiberkabel, der består af en optisk kerne og et optisk overtrækslag med et første indvendigt lag af blødt akrylat, der er dækket af et andet lag farvet hårdt akrylat.
2) Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
skal fortolkes således, at
de ikke er til hinder for, at toldmyndighederne i en medlemsstat foretager opkrævning af told og afgifter, som en afgiftspligtig person skal betale som følge af en ifølge disse myndigheder ukorrekt tarifering af en vare i en underposition i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 254/2000 i den affattelse, der følger af Kommissionens gennemførelsesforordning 2017/1925, selv når afgørelser vedrørende bindende tariferingsoplysninger, der er udstedt til andre afgiftspligtige personer af disse myndigheder og af toldmyndighederne i andre medlemsstater, samt retsafgørelser truffet i andre medlemsstater ikke afviger fra en sådan tarifering.
Revision of the Energy Taxation Directive: Fit for 55 package
Bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v., BEK nr 848 af 26/06/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven
Oprettelsesdato: 26-06-2024
Høringsfrist: 22-08-2024
Bilag 289 | Publikation: Kontrol med udenlandske netbutikker, fra skatteministeren |
Bilag 290 |
Bilag 293 |
Bilag 295 |
Bilag 296 |
Spm. 217 |
Spm. 524 |
Spm. 525 | Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen prioriterer opdatering af regneprincipperne? Svar |
Spm. 530 |
Spm. 531 |
Spm. 532 |
Spm. 533 |
Spm. 534 |
Spm. 535 |
Spm. 536 |
Spm. 538 |
Spm. 539 |
Spm. 541 |
Spm. 542 |
Spm. 544 |
Spm. 549 |
Spm. 557 | Vil ministeren oplyse, hvorvidt der gælder særlige regler for eftergivelse af gæld for mindreårige? Svar |
Spm. 563 |
Spm. 564 |
Spm. 568 |
Spm. 569 |
Spm. 570 |
Spm. 571 |
Spm. 572 |
Spm. 574 |
Spm. 575 |
Spm. 588 |
Spm. 589 |