MomsMails

Andre services

MomsMail 2024, uge 15

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Moms ved viderefakturering af udenlandske udlæg
Principiel højesteretsdom om misbrug af momsreglerne

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
3 domme

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Moms ved viderefakturering af udenlandske udlæg

Det er intet problem at viderefakturere udlæg afholdt i udlandet, hvis de momsmæssige betingelser herfor er opfyldt. Er de ikke det, er det ofte en bedre løsning selv at bære udgiften mod en lidt højere pris på varen eller ydelsen.

Kammeradvokaten

Principiel højesteretsdom om misbrug af momsreglerne

Et forsikringsselskab og dets datterselskabet havde misbrugt momsreglerne. Selskaberne kunne derfor ikke støtte ret på den fordel, som en momsmæssig fællesregistrering indebar.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Momsfritagelse for EU-varesalg - fastlæggelse af begrebet "behørigt begrundet" - udkast til styresignal

23-1599535

Praksis for forståelsen af begrebet "behørigt begrundet", som anvendes i momslovens § 34, stk. 2, fastlægges i styresignalet. Efter bestemmelsen finder fritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for EU-varesalg ikke finder anvendelse, hvis leverandøren ikke har listeindberettet EU-salget, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for Skattestyrelsen.

Dom: Fradrag for moms

SKM2024.215.BR

Sagen angik, om sagsøgeren havde fradrag i medfør af momslovens § 37, stk. 1, for en moms, som var faktureret fra et interesseforbundet anpartsselskab. Sagsøgeren gjorde gældende, at fakturaen var betalt ved stiftelsen af en gældsforpligtelse. Retten fandt, at der i sagen forelå unormale forhold, og at der derfor påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Retten fandt videre, at denne bevisbyrde ikke var løftet. Endelig fandt retten, at Skattestyrelsen ikke havde handlet i strid med officialprincippet under henvisning til den forudgående partshøring og udførlige angivelse af manglende dokumentation.

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens dom ændres således, at de appelindstævnte virksomheder skal anerkende, at de ikke kan støtte ret på fællesregistreringen af virksomhederne. De appelindstævnte virksomheder skal til Skattestyrelsen efterbetale moms samt tilbagebetale rentegodtgørelse efter Landsskatterettens afgørelser. Skatteministeriet skal anerkende, at fællesregistreringen af de appelindstævnte virksomheder får virkning fra den 1. oktober 2014

Østre Landsret
Sag om, hvorvidt SKAT med rette har ophævet de sagsøgtes fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for fællesregistreringens etablering under henvisning til, at der foreligger misbrug

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2024.208.BR

Eftergivelse af gæld - gældsinddrivelseslovens § 13

Sagen angik, om skyldneren opfyldte betingelserne for eftergivelse af gæld til det offentlige efter gældsinddrivelseslovens § 13.

Retten fandt, at skyldneren ikke havde godtgjort, at der ingen udsigt var for skyldneren til at betale sin gæld, idet skyldneren, der var arbejdssøgende, havde været i arbejde som vikar gennem en længere årrække og ejede ubehæftet fast ejendom. De økonomiske betingelser for gældseftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Skyldnerens helbredsforhold eller andre forhold talte ikke i særlig grad for gældseftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

På den baggrund og da der i øvrigt ikke var grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse, blev Skatteministeriet frifundet.

Nye straffesager

SKM2024.217.ØLR

Straf - skattesvig - direktør - løn - udbytte

T var som hovedanpartshaver i et selskab, hvor T var direktør, som forhold 1 for indkomståret 2012 tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt rettidigt at meddele told-og skatteforvaltningen, at indkomsten var ansat for lavt, idet løn fra selskabet ikke var medtaget med 141.427 kr. Som forhold 2 var T for indkomståret 2013 tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt rettidigt at meddele told- og skatteforvaltningen, at indkomsten var ansat for lavt, idet løn fra selskabet ikke var medtaget med 712.033 kr., samt udbytte fra holdingselskabet med 1.000.000 kr.

Det offentlige blev herved unddraget 874.080 kr. i skat i alt.

T forklarede, at han hele tiden havde set sig som ansat i selskabet, og at revisoren både stod for selskabets og hans private økonomi. Selskabet havde regnskabsdato den 30/6. Hans udlæg for selskabet blev gjort op på en mellemregningskonto i selskabet i slutningen af året, hvor han fik en ekstra lønudbetaling, og hvor bogholderiet lavede et ekstra posteringsark som en slags 13. lønseddel, hvor skatten for udlæggene blev betalt i den forbindelse. Han godkendte det ekstra posteringsark i forbindelse med regnskabet. Teksten i årsrapporten om, at selskabet ikke havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til kapitalejer, var ikke fremmed for ham. Det havde også stået i mange andre årsrapporter. Han havde ikke på noget tidspunkt tjekket sin selvangivelse og sin årsopgørelse i forhold til, hvor meget han havde fået udbetalt, fordi han altid havde fået det ekstra posteringsark, som den 13. lønseddel, hvor det blev korrigeret. Han havde været i den gode tro, at skatten blev betalt ved den ekstra lønudbetaling og havde en forventning om, at beløbene var indberettet rigtigt, fordi han havde revisorer til det, og han tjekkede ikke op på det.

Byretten fandt, at T efter sin forklaring havde været bevidst og vidende om, at oplysningerne om hans indkomst hos told- og skatteforvaltningen ikke var korrekte, idet T modtog lån af selskabet som følge af sine udlæg, og idet T flere gange i forbindelse med selskabets regnskab i årsrapporter blev gjort opmærksom på, at der ikke var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag heraf, ligesom T modtog ekstra posteringsark som en 13. lønseddel som korrigering af indkomsten. T kunne i den forbindelse have fået udleveret oplysningerne om den korrekte indkomst af bogholderiet i selskabet, således, at oplysningerne kunne indberettes korrekt til told- og skatteforvaltningen. Herefter, og da T efter sin forklaring bevidst havde undladt at sikre sig, at oplysningerne til told- og skatteforvaltningen var indberettet korrekt trods T's pligt hertil, fandtes T med forsæt at have unddraget det offentlige skat og fandtes ikke at have været i god tro som af T anført.

T idømtes 8 måneders fængsel, der blev gjort betinget af vilkår om samfundstjeneste i 150 timer samt en tillægsbøde på 870.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på det unddragne beløbs størrelse, men også som formildende omstændighed alderen på det begåede forhold og T's gode personlige forhold, herunder også at T ikke var tidligere straffet, hvorfor straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Anklageren nedlagde endelig påstand om formildelse således, at straffen nedsattes til 6 måneder, at samfundstjeneste ændredes til 120 timer, at længste tiden ændredes til 8 måneder, og at tillægsbøden nedsattes til 604.080 kr. på baggrund af en berigtigelse af tiltalen vedrørende forhold 2 således, at det unddragne beløb ændredes fra 797.840 kr. til 527.840 kr., idet der skulle tages højde for, at der var betalt 270.000 kr. i udbytteskat.

Landsretten stadfæstede byretsdommen og fandt T skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og forhold 2 som berigtiget under hovedforhandlingen. Landsretten lagde ved strafudmålingen afgørende vægt på størrelsen af de unddragne skatter. T idømtes 6 måneders betinget fængsel uden vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden blev nedsat til 300.000 kr. navnlig henset til sagsbehandlingstiden.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 24/0008323
Momsfradrag - mødeforplejning
Sagen angår, hvorvidt de af selskabet afholdt momsudgifter til mødeforplejning skal anses som afholdt i selskabet interesse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2024

Journalnr: 20/0011653
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten forhøjer momstilsvaret yderligere.
Afsagt: 07-03-2024

Journalnr: 21/0083029
Køretøj anvendt i strid med indregistreringen
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning registreringsafgift, da Motorstyrelsen har fundet, at køretøjet er blevet anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2024

Journalnr: 21/0108913
Rejsegods
Klagen vedrører Toldstyrelsens opkrævning af 14.943 kr. i spiritusafgift efter en kontrol ved den danske grænse. Landsskatteretten nedsætter afgiften med et mindre beløb.
Afsagt: 15-03-2024

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 15-04-2024 - 14-05-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 18-04-2024 dom i C-509/22 Girelli Alcool
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 7, stk. 4 - punktafgiftens forfald - overgang til forbrug - total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af en vare under en suspensionsordning - begrebet »hændelige omstændigheder« - tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndigheder - uigenkaldeligt tab, der skyldes simpel uagtsomhed udvist af en ansat hos en godkendt oplagshaver

Den 18-04-2024 dom i C-68/23 Finanzamt O (Bons à usage unique)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 30a og 30b - elektronisk leverede vouchere - vouchere til ét formål og vouchere til flere formål - forudbetalte kort eller voucherkoder, der er beregnet til køb af digitalt indhold, og som er påført en »lande«-identifikator, der kun gør det pågældende digitale indhold tilgængeligt i den omhandlede medlemsstat

Den 18-04-2024 dom i C-89/23 Companhia União de Crédito Popular
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - anvendelsesområde - økonomisk virksomhed - tjenesteydelser - artikel 135 - fritagelser i forbindelse med andre aktiviteter - ydelse af lån - auktionssalg af varer, der er pantsat - én enkelt ydelse - særskilte og uafhængige ydelser - hoved- eller sekundære ydelser

Den 18-04-2024 dom i C-133/23 Omya CZ
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 2, stk. 4, litra b), femte led - begrebet »mineralogiske processer« - elektricitet, der anvendes til drift af de maskiner, som anvendes til forarbejdning af kalksten udvundet fra stenbrud

Den 25-04-2024 dom i C-657/22 Bitulpetrolium Serv
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - beskatning i overensstemmelse med princippet om den faktiske anvendelse af disse produkter - bilag I - de i dette direktiv fastsatte minimumsafgiftssatser for energiprodukter - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra a) - afgiftspligtens indtræden - artikel 63 - momsens forfald - artikel 78, stk. 1, litra a) - afgiftsgrundlag - tilbageføring af energiprodukter til afgiftsoplaget - betingelser, som er fastlagt i national ret - supplerende punktafgift og supplerende moms, der pålægges som sanktion for manglende iagttagelse af disse betingelser - proportionalitetsprincippet

Den 25-04-2024 indstilling i C-741/22 Casino de Spa m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatte- og afgiftslovgivning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra i) - fritagelse af hasardspil og spil om penge - afgiftsfritagelsesbestemmelsens direkte virkning - sondring mellem onlinehasardspil og analoge hasardspil - sondring mellem forskellige former for onlinehasardspil (lotterier og andre onlinehasardspil) - afvisning af præjudicielle spørgsmål - tidsbegrænset opretholdelse af national lovgivning uden forudgående anmodning om præjudiciel afgørelse - momsfritagelse som støtte

Den 25-04-2024 indstilling i C-73/23 Chaudfontaine Loisirs
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra i) - fritagelse af hasardspil og spil om penge - afgiftsfritagelsesbestemmelsens direkte virkning - sondring mellem onlinehasardspil og analoge hasardspil - sondring mellem forskellige former for onlinehasardspil (lotterier og andre onlinehasardspil) - afvisning af præjudicielle spørgsmål - tidsbegrænset opretholdelse af national lovgivning uden forudgående anmodning om præjudiciel afgørelse

Den 25-04-2024 dom i C-207/23 Finanzamt X (Prélèvement og transmission d’un bien à titre gratuit)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - artikel 16 - udtagning af en vare fra virksomheden og vederlagsfri overdragelse heraf til en anden afgiftspligtig person - tørring af træ og opvarmning af aspargesmarker fra et kraftvarmeværk, der er tilsluttet et biogasanlæg - artikel 74 - afgiftsgrundlag - kostpris - begrænsning til kun at omfatte omkostninger, der er pålagt indgående moms

Den 08-05-2024 dom i C-241/23 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie (Contrepartie en actions)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 73 - levering af varer og tjenesteydelser - apportindskud i form af fast ejendom - beskatningsgrundlag - modpart - egenkapital - nominel værdi - udstedelseskurs

Indstillinger

C-709/22 Syndyk Masy Upadlosci A

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - bekæmpelse af momssvig - særlig foranstaltning - ordning med opdelte betalinger - den konkursramte afgiftspligtige persons momskonto - overførsel af midlerne på momskontoen efter kurators ansøgning - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 17, stk. 1 - ejendomsretten - artikel 51, stk. 1 - gennemførelse af EU-retten

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proportionalitetsprincippet, neutralitetsprincippet, retsstatsprincippet, retssikkerhedsprincippet, princippet om loyalt samarbejde og princippet om god forvaltning samt bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, navnlig artikel 395 og 206, samt bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til Polen til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, er ikke til hinder for en national retsforskrift og en national praksis, hvorefter kurator i et konkursbo nægtes tilladelse til at overføre de midler, der står på den afgiftspligtige persons momskonto, til den af kurator oplyste bankkonto, i det omfang den afgiftspligtige person har afgiftsrestancer.

C-709/22 Syndyk Masy Upadlosci A

Sagen omhandler:

Skal bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til, at Polen indfører en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226, i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem 1 , (herefter »Rådets afgørelse 2019/310«), bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 2 , (herefter »direktiv 2006/112«), og i særdeleshed artikel 395 og artikel 273 heri, samt proportionalitetsprincippet og [...]

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proportionalitetsprincippet, neutralitetsprincippet, retsstatsprincippet, retssikkerhedsprincippet, princippet om loyalt samarbejde og princippet om god forvaltning samt bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, navnlig artikel 395 og 206, samt bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til Polen til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, er ikke til hinder for en national retsforskrift og en national praksis, hvorefter kurator i et konkursbo nægtes tilladelse til at overføre de midler, der står på den afgiftspligtige persons momskonto, til den af kurator oplyste bankkonto, i det omfang den afgiftspligtige person har afgiftsrestancer.

Domme

C-316/22 Gabel Industria Tessile og Canavesi

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/118/EF - artikel 1, stk. 2 - punktafgifter - elektricitet - national lovgivning om indførelse af en tillægspunktafgift på elektrisk energi - ingen særlige formål - tillægsafgift, som de nationale retsinstanser anser for at være i strid med direktiv 2008/118/EF - den endelige forbrugers tilbagesøgning af den uretmæssigt betalte afgift er kun mulig hos leverandøren - artikel 288 TEUF - direkte virkning - effektivitetsprincippet

Domstolens dom:

1) Artikel 288, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at en national retsinstans i en tvist mellem private undlader at anvende en national bestemmelse, hvorved der er blevet indført en indirekte afgift, som er i strid med en klar, præcis og ubetinget bestemmelse i et direktiv, der ikke er blevet gennemført eller er blevet ukorrekt gennemført, medmindre andet er fastsat i national ret, eller den enhed, over for hvilken det er blevet gjort gældende, at afgiften er ulovlig, er undergivet statens myndighed eller kontrol eller har beføjelser, som er særligt vidtgående i forhold til dem, der følger af de bestemmelser, som finder anvendelse i forholdet mellem private.
2) Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning, der ikke gør det muligt for den endelige forbruger direkte fra medlemsstaten at kræve tilbagebetaling af den yderligere økonomiske byrde, som denne forbruger har båret som følge af, at en leverandør i overensstemmelse med en i national ret indrømmet mulighed har overvæltet en afgift, som vedkommende selv havde betalt med urette, men som kun gør det muligt for en sådan forbruger at anlægge et civilt søgsmål med påstand om tilbagesøgning af urigtigt erlagte beløb mod en sådan leverandør, når den uretmæssige karakter af denne betaling er en følge af, at den nævnte afgift er i strid med en klar, præcis og ubetinget bestemmelse i et direktiv, der ikke er blevet gennemført eller er blevet ukorrekt gennemført, og når denne ugyldighedsgrund, fordi det er umuligt som sådan at påberåbe sig et direktiv i en tvist mellem private, ikke lovligt kan påberåbes inden for rammerne af et sådant søgsmål.

C-122/23 Legafact

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - omsætningsafgifter - særordning for små virksomheder - årsomsætning - forskelsbehandling af afgiftspligtige personer - national lovgivning, der pålægger en person moms i tilfælde af for sen indgivelse af en ansøgning om registrering - straffende karakter

Domstolens dom:

1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009,
skal fortolkes således, at
det ikke er til hinder for en national lovgivning, der er vedtaget af en medlemsstat i henhold til dette direktivs artikel 287 i den ændrede affattelse, og som gør indrømmelse af den fritagelse for merværdiafgift (moms) for små virksomheder, der er fastsat i nævnte direktiv i den ændrede affattelse, betinget af, at den afgiftspligtige person, hvis årlige omsætning eller omsætning målt i løbet af en periode på to på hinanden følgende måneder overstiger det beløb, der er angivet for denne medlemsstat i denne bestemmelse, indgiver en ansøgning om momsregistrering inden for en fastsat frist.
2) Direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162,
skal fortolkes således, at
det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig persons tilsidesættelse af forpligtelsen til i de i denne domskonklusions punkt 1 omhandlede tilfælde rettidigt at indgive en ansøgning om merværdiafgiftsregistrering (moms) har som konsekvens, at der opstår en afgiftsskyld, forudsat at denne lovgivning, såfremt og i det omfang den ikke er begrænset til at opkræve moms af de transaktioner, der er foretaget i den periode, hvor denne afgift ville være blevet faktureret, hvis den afgiftspligtige person havde opfyldt sin forpligtelse til at lade sig momsregistrere inden for fristen, dels overholder princippet om effektivitet ved bekæmpelsen af overtrædelser af de harmoniserede momsregler, dels opfylder proportionalitetskravene i overensstemmelse med Domstolens praksis.

C-770/22 OSTP Italy

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - domme afsagt i første instans om annullation af toldforanstaltninger vedrørende Den Europæiske Unions traditionelle egne indtægter - disse dommes umiddelbare eksigibilitet - ingen suspension af fuldbyrdelsen af domme

Domstolens dom:

Artikel 43-45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter domme afsagt i første instans, som endnu ikke er blevet endelige, er umiddelbart eksigible, når der er tale om Den Europæiske Unions traditionelle egne indtægter.