MomsMails

Andre services

MomsMail 2024, uge 11

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Bindende svar
Momsfradrag af omkostninger til anvendelse af jernbanenettet

Afgørelser
Skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar
Overskudsvarme - kvadratmeterregel - ekstraordinær genoptagelse
Forhøjelse af selskabets momstilsvar - Moms af individuelle medlemsbetalinger for deltagelse i golfrejser

Domme
Rykkergebyr pålagt ved for sen betaling af grøn ejerafgift

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Momsfradrag af omkostninger til anvendelse af jernbanenettet

SKM2024.154.SR

Spørger driver virksomhed med bl.a. personbefordring, og anvender i denne forbindelse det danske jernbanenet, som forvaltes af Banedanmark. Spørger opkræves et vederlag af Banedanmark for anvendelsen af jernbanenettet, og vederlaget faktureres inklusive moms.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger - i henhold til momslovens § 38 - er berettiget til et delvist fradrag for den købsmoms, som Spørger betaler til Banedanmark. Der er herved henset til, at momsen opkræves af Banedanmark i strid med momsloven, idet Banedanmark ikke kan anses for en afgiftspligtig person i forbindelse med leveringen af adgangen til jernbanenettet, jf. momslovens § 3.

Leveringen af adgangen til jernbanenettet kan således ikke anses for offentlig forsyningsvirksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3. Ydelsen leveres derimod af en offentlig myndighed i denne egenskab, ligesom ydelsen ikke leveres i konkurrence med andre, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Afgørelse: Skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar

SKM2024.165.LSR

Et selskab, som købte og solgte metalskrot, havde ikke angivet moms i relation til omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 7, i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2016. Selskabet havde ved køb af metalskrot fra sælgere, som afleverede metalskrottet på selskabets plads, udstedt afregningsbilag. Det var ikke på baggrund af afregningsbilagene muligt at identificere sælgerne og dermed ikke muligt at konstatere, om sælgerne havde virksomhed etableret her i landet. Afregningen foregik elektronisk via bank. SKAT havde ved 97 % af banktransaktionerne fundet klare indikationer på, at sælgeren ikke var en privatperson. Landsskatteretten fandt, ligesom SKAT, at selskabet havde pligt til at afregne salgsmoms af købene af metalskrot, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 7.

Afregningsbilagene opfyldte ikke de materielle betingelser for købsmomsfradrag, særligt fordi det ikke var muligt at statuere, om sælgeren havde status af afgiftspligtig person. Selskabet havde ikke med objektive beviser godtgjort, at fradragsrettens materielle betingelse om sælgers status som afgiftspligtig person, og at der var handlet i denne egenskab, var opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, hvorefter der var nægtet fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37.

Selskabet havde sponsoreret en motionscykel til et idrætscenter. Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde opnået en reklameværdi ved et reklameskilt i centeret, og da udgifterne fandtes at stå mål med værdien heraf, fandt Landsskatteretten, at der var tale om et formål, som vedrørte den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser, hvorfor der ikke skulle ske udtagningsbeskatning.

Vedrørende påstået fradrag for købsmoms ved sponsorat af stepbænke, hvorpå der alene forelå en ordrebekræftelse, fandt retten det ikke dokumenteret, at der var afholdt købsmoms, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag, jf. momslovens § 37.

SKATs afgørelse overholdt ikke ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum, for 1. og 2. kvartal 2014.

Afgørelse: Overskudsvarme - kvadratmeterregel - ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.163.LSR

Sagen omhandlede et selskab, som udnyttede overskudsvarme fra kompressorer, idet den varme luft blev transporteret til andre rum ved hjælp af ventilatorer. Landsskatteretten fandt, at den nyttiggjorte varme luft kunne beregnes ud fra ventilatorernes maksimale energiforbrug. Det maksimale forbrug kunne dokumenteres ved at gange den maksimale driftstid med ventilatorernes effekt. En opgørelse af overskudsvarmeafgiftsgrundlaget, hvorefter det maksimale energiforbrug ganges med 2, var i overensstemmelse med den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 12, første punktum. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse.

Landsskatteretten tog desuden stilling til, om der var grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af el- og gasafgift efter skaffeforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse: Forhøjelse af selskabets momstilsvar - Moms af individuelle medlemsbetalinger for deltagelse i golfrejser

SKM2024.157.LSR

Et selskab drev virksomhed med at udvikle, etablere og drive professionelle netværk. Som led i denne virksomhed indkøbte selskabet hos et rejsebureau golfrejser, som netværksdeltagerne mod betaling deltog i. Spørgsmålet i sagen var, om selskabet var omfattet af særordningen i momslovens kapitel 16 a om "rejsebureauer", for hvilke afgiftsgrundlaget udgjorde rejsebureauets fortjenstmargen, det vil sige forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skulle betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, når disse leveringer direkte kom den rejsende til gode.

Landsskatteretten anførte, at selskabet drev virksomhed med at udvikle, etablere og drive professionelle netværk. En sådan virksomhed var ikke et rejsebureau. Der var hverken i lovens ordlyd eller andet sted støtte for et resultat, hvorefter selskabet kunne anses for et rejsebureau, der var omfattet af særordningen, i en situation som den foreliggende, hvor selskabet som led i netværksvirksomheden hos et rejsebureau indkøbte golfrejser, som netværksdeltagerne mod betaling deltog i. Allerede som følge heraf skulle selskabets afgiftsgrundlag opgøres efter momslovens almindelige regler, hvorfor det var med rette, at SKAT havde forhøjet selskabets salgsmoms.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.

Dom: Rykkergebyr pålagt ved for sen betaling af grøn ejerafgift

SKM2024.151.BR

Sagen angik, hvorvidt Skattestyrelsen havde pålagt et rykkergebyr vedrørende for sen betaling af grøn ejerafgift var pålagt med rette, herunder om gebyret efterfølgende er frafaldet.

Den afgiftspligtige gjorde under sagen gældende, at et rykkergebyr vedrørende for sen betaling af grøn ejerafgift var pålagt med urette, idet opkrævningen var sendt for sent til ham i Betalingsservice. Den afgiftspligtige gjorde desuden gældende, at Skattestyrelsen havde frafaldet rykkergebyret.

Retten fandt, at Skatteministeriet havde godtgjort, at gebyret er pålagt med rette, og at det af den afgiftspligtige anførte om, at gebyret var frafaldet, ikke kunne føre til andet resultat.

Referater fra kontaktudvalg

Momskontaktudvalg, Referat Momskontaktudvalgsmøde Den 27. Februar 2024

Nye straffesager

SKM2024.164.ØLR

Straffesag - forsvarer - salær - betalingspligt

T havde modtaget og vedtaget en bøde på 110.000 kr. i en administrativ straffesag om overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 82, stk. 1. T havde haft beskikket en forsvarer.

Byretten fastsatte salæret til 7.990 kr. med tillæg af moms og afgjorde, at beløbet skulle betales endeligt af det offentlige.

Skattestyrelsen kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at salæret betales endeligt af T. T fremkom ikke med bemærkninger til kæremålet. Det fremgår af landsrettens kendelse, at dommeren ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Landsretten fandt, at udgifterne til forsvarerens salær skulle betales af T, idet bødeforlægget efter det oplyste var i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen, og idet der ikke sås at være oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandslovens § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

SKM2024.167.VLR

Straf - skat - Tast Selv - indskud på iværksætterkonto - ordblind - underskud til fremførsel - sandsynlighedsforsæt

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2016, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T via Tast Selv den 18. marts 2017 indberettede indskud på iværksætterkonto på 999.999 kr., som han ikke var berettiget til. Det offentlige blev herved unddraget 384.671 kr. i skat.

T forklarede, at det var ham, der havde foretaget indberetning den 18. marts 2017 via Tast Selv. Han prøvede at skrive et højt beløb, og det højeste tilladte var 999.999 kr. Han fandt først efterfølgende ud af, at han var ordblind. Han prøvede at skrive væsentligt højere tal. Han mente, at man altid skulle drømme stort. Han mente, at indtastningen ikke ændrede ved det månedlige fradrag. Han troede ikke, at han fik nogen skattemæssige fordele. Han troede bare, at det var noget som told- og skatteforvaltningen skulle oplyses om. Det var ikke hans hensigt at bedrage nogen, og han vidste ikke, hvad underskudsfremførsel var. Han havde tidligere brugt Tast Selv til at indberette kørselsfradrag. Han troede, at han skulle fortælle, hvis han sparede penge op, og han ville fortælle told- og skatteforvaltningen, at han gerne ville etablere en virksomhed. Der kom en advarselslampe ved indberetningen, og han ringede efterfølgende til told- og skatteforvaltningen, der aldrig vendte tilbage som lovet.

Byretten fastslog, at T havde erkendt, at han angav fradraget på 999.999 kr. i rubrik 27, og der var ingen rimelig tvivl om, at der ikke var nogen realitet bag det indberettede fradrag. Retten henviste til, at T havde forklaret, at han tidligere havde indberettet kørselsfradrag, og han fandtes derfor bekendt med, at fradrag havde betydning for skatteansættelsen. Der var synlige forskelle på de fremlagte årsopgørelser, herunder viste årsopgørelsen efter T's indberetning, at T skulle have 6.487 kr. tilbage i skat mod 0 kr. i den korrekte årsopgørelse, og at T fik et underskud på 961.677 til fremførelse i skattepligtig indkomst. Retten fandt det herefter ubetænkeligt, at tilsidesætte T's forklaring om, at han troede, at en påtænkt opsparing i en ikke nærmere defineret fremtid skulle indberettes som et fradrag. Under disse omstændigheder fandt retten det bevist, at T som minimum måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ikke var berettiget til et fradrag på 999.999 kr., og at han ved en sådan indberetning unddrog det offentlige skat. Byretten fandt herefter T skyldig i tiltalen.

T idømtes 60 dages fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 150.000 kr. Tillægsbøden ville normalt udgøre 375.000 kr., men under hensyn til sagsbehandlingstidens længde, som oversteg 5 år fra den strafbare handling, nedsattes tillægsbøden. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på værdien af det indtastede fradrag, sagsbehandlingstidens længde og T's personlige forhold.

T ankede dommen og påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, navnlig således at tillægsbøden blev forhøjet.

Til brug for domsforhandlingen ved landsretten afgav Skattestyrelsen en udtalelse vedrørende fiktive beregninger af skatteværdien af underskud med baggrund i ændringer i Den juridiske vejledning. Skattestyrelsens beregning fastslog, at underskuddet var 307.737,64 kr. i stedet for 384.670,80 kr., og unddragelsen blev derfor for landsretten berigtiget til 307.736,64 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med hensyn til skyldsspørgsmålet, men nedsatte fængselsstraffen til 40 dage under hensyn til forholdets karakter og oplysningerne om størrelsen af det unddragne beløb. Tilsvarende blev antal ulønnede samfundstjenestetimer nedsat fra 80 til 60 dage. Landsretten idømte straffen som en tillægsstraf til T's tidligere domme og bødevedtagelse for perioden fra den 8. marts 2018 til den 19. april 2021 vedrørende navnlig overtrædelse af færdselsloven, jf. straffelovens § 89.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0036656
Forhøjelse af momstilsvaret
Klagen vedrører skønnet forhøjelse af salgsmoms og ikke godkendt fradrag for købsmoms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-02-2024

Journalnr: 22/0105267
Momsfradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-02-2024

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 18-03-2024 - 16-04-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-03-2024 dom i C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - levering af fritids- og fitnessydelser - salg af adgangskort til tjenesteydelser, der bevises leveret ved indtastning i et kasseapparat og udstedelse af kasseboner - afgiftsgrundlag - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - princippet om afgiftsneutralitet - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis, hvorefter der i mangel af en faktura ikke kan ske berigtigelse af momsbeløbet og tilbagebetaling af for meget betalt moms - ingen risiko for tab af afgiftsindtægter - undtagelse om ugrundet berigelse

Den 11-04-2024 dom i C-316/22 Gabel Industria Tessile og Canavesi
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/118/EF - artikel 1, stk. 2 - punktafgifter - elektricitet - national lovgivning om indførelse af en tillægspunktafgift på elektrisk energi - ingen særlige formål - tillægsafgift, som de nationale retsinstanser anser for at være i strid med direktiv 2008/118/EF - den endelige forbrugers tilbagesøgning af den uretmæssigt betalte afgift er kun mulig hos leverandøren - artikel 288 TEUF - direkte virkning - effektivitetsprincippet

Den 11-04-2024 indstilling i C-709/22 Syndyk Masy Upadlosci A
Fiskale bestemmelser

Skal bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til, at Polen indfører en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226, i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem 1 , (herefter »Rådets afgørelse 2019/310«), bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 2 , (herefter »direktiv 2006/112«), og i særdeleshed artikel 395 og artikel 273 heri, samt proportionalitetsprincippet og [...]

Den 11-04-2024 dom i C-122/23 Legafact
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - omsætningsafgifter - særordning for små virksomheder - årsomsætning - forskelsbehandling af afgiftspligtige personer - national lovgivning, der pålægger en person moms i tilfælde af for sen indgivelse af en ansøgning om registrering - straffende karakter

Den 11-04-2024 dom i C-770/22 OSTP Italy
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - domme afsagt i første instans om annullation af toldforanstaltninger vedrørende Den Europæiske Unions traditionelle egne indtægter - disse dommes umiddelbare eksigibilitet - ingen suspension af fuldbyrdelsen af domme

Indstillinger

C-639/22 Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht Fiscale Eenheid Achmea Y Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten BPL Pensioen BPFL

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - momsdirektiv - fritagelser - forvaltning af investeringsfonde - begreb - sammenlignelighed med et investeringsinstitut - pensionsfonde - investorernes investeringsrisiko

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en investeringsfond, der kan sammenlignes med et investeringsinstitut og dermed en »investeringsforening«, er en investeringsfond, der i det store og hele opfylder kriterierne i artikel 1, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Dette forudsætter navnlig, at investeringsfonden er åben for offentligheden, at der ligesom for et investeringsinstitut foreligger en indløsningspligt, og at investorerne bærer en sammenlignelig investeringsrisiko. Sidstnævnte afhænger i væsentlig grad af, om pensionstilsagnet hovedsageligt omhandler garanterede ydelser eller ydelser, der afhænger af udviklingen i værdien af den investerede kapital.
2) Ved anvendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for så vidt angår fonde, der ikke er investeringsinstitutter, skal det ikke blot afgøres, om disse kan sammenlignes med investeringsinstitutter, men også om de kan sammenlignes med andre fonde, som ganske vist ikke er investeringsinstitutter, men som af medlemsstaterne betragtes som investeringsforeninger. Medlemsstaten kan fritage forvaltningen af sådanne investeringsforeninger under iagttagelse af neutralitetsprincippet. Dette princip er imidlertid ikke til hinder for en saglig sondring mellem de forskelligt strukturerede søjler i det pågældende pensionssystem og navnlig mellem garanterede pensionstilsagn på den ene side og pensionstilsagn, der afhænger af udviklingen i værdien af den investerede kapital, på den anden side.

C-639/22 Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht Fiscale Eenheid Achmea Y Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten BPL Pensioen BPFL

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - momsdirektiv - fritagelser - forvaltning af investeringsfonde - begreb - sammenlignelighed med et investeringsinstitut - pensionsfonde - investorernes investeringsrisiko

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en investeringsfond, der kan sammenlignes med et investeringsinstitut og dermed en »investeringsforening«, er en investeringsfond, der i det store og hele opfylder kriterierne i artikel 1, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Dette forudsætter navnlig, at investeringsfonden er åben for offentligheden, at der ligesom for et investeringsinstitut foreligger en indløsningspligt, og at investorerne bærer en sammenlignelig investeringsrisiko. Sidstnævnte afhænger i væsentlig grad af, om pensionstilsagnet hovedsageligt omhandler garanterede ydelser eller ydelser, der afhænger af udviklingen i værdien af den investerede kapital.
2) Ved anvendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for så vidt angår fonde, der ikke er investeringsinstitutter, skal det ikke blot afgøres, om disse kan sammenlignes med investeringsinstitutter, men også om de kan sammenlignes med andre fonde, som ganske vist ikke er investeringsinstitutter, men som af medlemsstaterne betragtes som investeringsforeninger. Medlemsstaten kan fritage forvaltningen af sådanne investeringsforeninger under iagttagelse af neutralitetsprincippet. Dette princip er imidlertid ikke til hinder for en saglig sondring mellem de forskelligt strukturerede søjler i det pågældende pensionssystem og navnlig mellem garanterede pensionstilsagn på den ene side og pensionstilsagn, der afhænger af udviklingen i værdien af den investerede kapital, på den anden side.

C-709/22 Syndyk Masy Upadlosci A

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - bekæmpelse af momssvig - særlig foranstaltning - ordning med opdelte betalinger - den konkursramte afgiftspligtige persons momskonto - overførsel af midlerne på momskontoen efter kurators ansøgning - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 17, stk. 1 - ejendomsretten - artikel 51, stk. 1 - gennemførelse af EU-retten

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proportionalitetsprincippet, neutralitetsprincippet, retsstatsprincippet, retssikkerhedsprincippet, princippet om loyalt samarbejde og princippet om god forvaltning samt bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, navnlig artikel 395 og 206, samt bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til Polen til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, er ikke til hinder for en national retsforskrift og en national praksis, hvorefter kurator i et konkursbo nægtes tilladelse til at overføre de midler, der står på den afgiftspligtige persons momskonto, til den af kurator oplyste bankkonto, i det omfang den afgiftspligtige person har afgiftsrestancer.

Domme

C-336/22 f6 Cigarettenfabrik

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - den generelle ordning for punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 1, stk. 2 - yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - betingelser for at pålægge afgift - særlige formål, der forfølges med afgiften - punktafgifter på forarbejdet tobak - direktiv 2011/64/EU - artikel 14 - afgiftsregler - overholdelse af disse regler ved yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - opvarmet tobak - national lovgivning, der fastsætter en anden afgiftsstruktur og -sats for opvarmet tobak end de, som gælder for kategorien »anden røgtobak«

Domstolens dom:

Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF
skal fortolkes således, at
begrebet »yderligere indirekte afgift, der opkræves til særlige formål af en punktafgiftspligtig vare«, omfatter en tillægsafgift på opvarmet tobak, som beløber sig til 80% af den punktafgift, der finder anvendelse på cigaretter, med fradrag af den punktafgift, der finder anvendelse på opvarmet tobak.