MomsMails

Andre services

MomsMail 2024, uge 10

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
CBAM - fristen er forlænget til 31. marts

Bindende svar
Tinglysningsafgift - fusion/opløsning mellem A/S, ApS og K/S omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a

Afgørelser
Efteropkrævning af registreringsafgift - Køretøjets indretning opfylder ikke betingelserne for afgiftsfritagelse

Domme
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfrist
Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 - dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4 - opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter - momslovens § 13, stk. 1, nr. 11

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

PwC

CBAM - fristen er forlænget til 31. marts

EU-Kommissionen forlænger én gang til fristen for indsendelse CBAM-rapporten for Q4 2023

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Tinglysningsafgift - fusion/opløsning mellem A/S, ApS og K/S omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a

SKM2024.128.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af adkomstændring ved en påtænkte fusion/opløsning vil være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.

I forbindelse med omstrukturering ændres driftsformen ved at sammenlægge aktiviteter i de tre selskaber i et selskab. Sammenlægningen skal ske ved at fusionere et A/S og et ApS. Samtidig med fusionen udtræder ApS'et som komplementar i et K/S, som derved opløses, og A/S'et vil blive adkomsthaver til en ejendom.

Afgørelse: Efteropkrævning af registreringsafgift - Køretøjets indretning opfylder ikke betingelserne for afgiftsfritagelse

SKM2024.143.LSR

Et selskab ejede et køretøj, hvoraf der i henhold til fritagelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, om mandskabsvogne ikke var betalt registreringsafgift. Efter fritagelsesbestemmelsen var det bl.a. et krav, at køretøjets personkabine skulle være indrettet til befordring af mindst fire personer. På kontroltidspunktet var der på det ene af køretøjets fire sæder monteret en vandret plade, hvorpå kunne placeres materiel. Landsskatteretten fandt, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke var indrettet til befordring af mindst fire personer, idet det ene sæde umiddelbart ikke kunne anvendes. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten vægt på, at pladen på sædet var fastgjort med en møtrik i en reol, som selskabet havde fastmonteret i personkabinen. Køretøjet opfyldte derfor ikke betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, om mandskabsvogne. Med henvisning til SKM2022.344.LSR fulgte Landsskatteretten ikke selskabets subsidiære påstand om, at køretøjet skulle afgiftsberigtiges som en varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, idet køretøjet på kontroltidspunktet ikke opfyldte betingelserne herfor.

Herefter, og da selskabet som ejer af køretøjet hæftede for registreringsafgiften, stadfæstede Landsskatteretten Motorstyrelsens afgørelse.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfrist

SKM2024.142.BR

En skatteyder havde ikke indberettet sin indkomst for indkomståret 2015 korrekt. SKAT foretog derfor en skønsmæssig forhøjelse på grundlag indsætninger på skatteyderens bankkonto. Først efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist anmodede skatteyderen om ekstraordinær genoptagelse. Spørgsmålet var herefter, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Retten fandt, at det ikke alene efter indholdet af en lægeerklæring om, at skatteyderen led af (red.fjernet.lidelse), og de afgivne forklaringer var godtgjort, at hans anmodning om genoptagelses var rettidig.

Retten udtalte videre, at det ved SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2015 blev anført, at der alene var registreret en indtægt i form af et honorar på 4.000 kr. for indkomståret og ingen indtægter i øvrigt, og at skatteyderen ved forslaget blev opfordret til at fremsende sine bemærkninger, hvilket ikke skete, hvorefter indkomsten blev fastsat ud fra indhentede kontoudtog hos hans pengeinstitutter.

Retten fandt, at det efter bevisførelsen, herunder en efterfølgende udarbejdet opgørelse over indtægter og udgifter, som ikke sås dokumenteret, ikke var godtgjort, at SKAT ved ansættelsen af skatteyderens indkomst for skatteåret 2015 havde begået fejl, eller at det ville være urimeligt at opretholde afgørelsen.

Retten fandt således, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 - dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4 - opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter - momslovens § 13, stk. 1, nr. 11

SKM2024.121.VLR

Sagen angik opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for 2011 og 2012 for bl.a. et bankselskab og et leasingselskab, som var fællesregistrerede for moms og lønsumsafgift. Fællesregistreringen havde både lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (hovedsageligt leasing) og andre aktiviteter, der ikke var lønsumsafgiftspligtige (almindelig bankvirksomhed). Derfor skulle der ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ske en fordeling af fællesregistreringens lønsum på den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og den dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4, stk. 2 og 4, som var gældende forud for den 1. marts 2013.

Fællesregistreringen havde foretaget denne fordeling på grundlag af en særligt opgjort omsætningsfordeling for hele fællesregistreringen under ét. SKAT fandt, at fællesregistreringens fordeling gav et misvisende billede af de ansattes faktiske tidsforbrug i henholdsvis den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. SKAT tilsidesatte derfor fællesregistreringens fordeling og erstattede den med en fordeling, som var baseret på SKAT's skøn over de ansattes tidsforbrug.

Landsretten fandt, at fællesregistreringens fordeling af lønsummen ikke gav et retvisende skøn over de ansattes faktisk anvendte tidsforbrug. Landsretten lagde herved blandt andet vægt på, at den andel af de bankansattes arbejde, som vedrørte fremskaffelse af kapital til leasingaktiviteterne ved indlån fra bankkunder, ikke kan henføres til de momspligtige leasingaktiviteter, idet aktiviteterne med indlån er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, og dermed lønsumsafgiftspligtige efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., uanset om indlånsmidlerne efterfølgende anvendes til momspligtige eller momsfritagne aktiviteter.

Endvidere fandt landsretten, at SKAT's skøn var baseret på relevante og saglige kriterier, som var egnede til at belyse det faktisk anvendte tidsforbrug, og at skønnet var mere retvisende end bankens skøn.

Landsretten fandt på den baggrund, at det var med rette, at SKAT havde tilsidesat bankens skøn og sat et andet skøn i stedet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0112566
Registreringsafgift
Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har fundet, at sagens køretøj blev anvendt til andet end erhvervsmæssig personbefordring og derfor skal afgiftsberigtiges med fuld registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. § 2, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2024

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 11-03-2024 - 09-04-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 14-03-2024 indstilling i C-639/22 Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht Fiscale Eenheid Achmea Y Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten BPL Pensioen BPFL
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - momsdirektiv - fritagelser - forvaltning af investeringsfonde - begreb - sammenlignelighed med et investeringsinstitut - pensionsfonde - investorernes investeringsrisiko

Den 14-03-2024 dom i C-336/22 f6 Cigarettenfabrik
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - den generelle ordning for punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 1, stk. 2 - yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - betingelser for at pålægge afgift - særlige formål, der forfølges med afgiften - punktafgifter på forarbejdet tobak - direktiv 2011/64/EU - artikel 14 - afgiftsregler - overholdelse af disse regler ved yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - opvarmet tobak - national lovgivning, der fastsætter en anden afgiftsstruktur og -sats for opvarmet tobak end de, som gælder for kategorien »anden røgtobak«

Den 21-03-2024 dom i C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - levering af fritids- og fitnessydelser - salg af adgangskort til tjenesteydelser, der bevises leveret ved indtastning i et kasseapparat og udstedelse af kasseboner - afgiftsgrundlag - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - princippet om afgiftsneutralitet - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis, hvorefter der i mangel af en faktura ikke kan ske berigtigelse af momsbeløbet og tilbagebetaling af for meget betalt moms - ingen risiko for tab af afgiftsindtægter - undtagelse om ugrundet berigelse

Indstillinger

C-87/23 Latvijas Informacijas un komunikacijas tehnologijas asociacija

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, 9, 28 og 73 - tjenesteydelse mod vederlag - begrebet afgiftspligtig person - økonomisk virksomhed - typologisk model - almennyttig forening, der organiserer og gennemfører uddannelsesprojekter, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling - levering af uddannelsestjenester ved anvendelse af underentreprenører - medregning af støttebeløbet i afgiftsgrundlaget

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at der ved en samlet betragtning i henhold til denne bestemmelse kræves en sammenligning mellem den konkrete virksomhed og den virksomhed, der udøves af en typisk afgiftspligtig person inden for det pågældende erhverv (i den foreliggende sag en leverandør af uddannelsestjenester). På grund af den sammenlignelige måde, uddannelsestjenesterne blev leveret på, hersker der i det konkrete tilfælde ikke tvivl om, at der har fundet selvstændig økonomisk virksomhed sted.
2) Momsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), kræver ikke, at leverandøren skal levere tjenesteydelsen personligt. Han kan også anvende en selvstændig tredjemand som underentreprenør, som udfører tjenesteydelsen i henholdsvis under hans navn. Såfremt der foreligger en aftale, hvorefter en tjenesteydelse indkøbes eller sælges i eget navn, men for en tredjemands regning, finder momsdirektivets artikel 28 anvendelse, som ændrer genstanden for kommissionærens levering og i tilfælde af en salgskommission også denne leverings retning.
3) Den støtte, som en fond betaler for en konkret tjenesteydelse til bestemte leverandører af tjenesteydelser, er som en betaling fra en tredjemand, som leverandøren modtager for denne tjenesteydelse, i henhold til momsdirektivets artikel 73 omfattet af afgiftsgrundlaget.

Domme

C-341/22 Feudi di San Gregorio Aziende Agricole

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - begrebet afgiftspligtig person - princippet om afgiftsneutralitet - proportionalitetsprincippet - ikke-operativt selskab - national lovgivning, der nægter ret til fradrag for, tilbagebetaling af eller udligning af indgående moms

Domstolens dom:

1) Artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke kan føre til, at en person, som i en given afgiftsperiode udfører merværdiafgiftspligtige (moms) transaktioner, hvis økonomiske værdi ikke når den i en national lovgivning fastsatte tærskel, som svarer til det afkast, der med rimelighed kan forventes af de aktiver, som denne person råder over, fratages sin egenskab af afgiftspligtig person.
2) Artikel 167 i direktiv 2006/112 samt princippet om momsens neutralitet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den afgiftspligtige person fratages retten til at fradrage den indgående moms på grund af, at det beløb for momspligtige transaktioner, som denne afgiftspligtige person har gennemført i senere omsætningsled, anses for utilstrækkeligt.