![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra MomsMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Få opkrævningen af din dækningsafgift ændret for 2024
Bindende svar
Karamelprodukt omfattet af afgift efter chokoladeafgiftsloven
Domme
Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 - dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelses § 4 - opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomhed med blandede aktiviteter
Byggeri for fremmed regning - afgiftspligtig person
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
EYFå opkrævningen af din dækningsafgift ændret for 2024 Har dækningsafgiften ændret sig i forhold til det, du betalte i 2023, kan du som ejer nu ansøge om foreløbig fastlåsning inden 8. marts. |
Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle svares afgift af det færdigproducerede produkt Dulche de leche efter chokoladeafgiftsloven. Produktet bestod af kondenseret mælk med tilsat sukker (45 %) samt bl.a. vaniljearoma.
Skatterådet fandt, at produktet var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som bl.a. omfatter "sukkervarer af enhver art".
Der blev lagt vægt på produktets høje sukkerindhold på 45 %, produktets søde smag og duft af karamel samt dets visuelle fremtræden som en sukkervare. Derudover blev der lagt vægt på, at produktet havde undergået en ikke uvæsentlig forarbejdning, hvorefter produktet var direkte anvendeligt, og kunne konsumeres uden yderligere forarbejdning.
Sagen angik opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden 2010-2012 for en fællesregistrering af selskaber i en koncern, der havde både lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, som ikke var lønsumsafgiftspligtige. Derfor skulle der ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ske en fordeling af fællesregistreringens lønsum på den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og de dagældende lønsumsafgiftsbekendtgørelsers § 4, stk. 2 og 4.
Fællesregistreringen havde foretaget en skønsmæssig fordeling af lønsummen for de ansatte i fællesregistreringen, som ifølge fællesregistreringen havde været beskæftiget i både den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden (såkaldt blandet lønsum), på grundlag af en omsætningsfordeling opgjort for hele fællesregistreringen under ét efter momslovens § 38, stk. 1.
Retten fandt, at fællesregistreringens skøn over fordeling af blandet lønsum var misvisende i forhold til medarbejdernes faktiske anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden, og at SKATs skønsmæssige fordeling gav et mere retvisende billede af det faktisk anvendte tidsforbrug end fællesregistreringens skøn. Retten lagde herved blandt andet vægt på de administrationsaftaler, som var indgået mellem de fællesregistrerede selskaber i henhold til bekendtgørelse nr. 904 af 1. september 2004 om koncerninterne transaktioner.
Retten fandt, at en aftale om overdragelse af en ejendom, hvorpå der skulle opføres en garage og ombygges et klubhus til en villa, var indgået senest den 25. august 2010, selvom slutseddel først blev underskrevet den 26. oktober 2010. Retten fandt videre, at skatteyderen (sælgeren af ejendommen) ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at støbning af fundamentet til garagen og ombygningen af klubhuset var påbegyndt før aftaleindgåelsen. Derfor var byggeriet omfattet af reglerne om byggeri for fremmed regning. Da skatteyderen måtte anses for en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, var byggeydelserne momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Straffesag - forsvarer - oplysninger om medsigtede - afslag på aktindsigt I en administrativ straffesag, hvor T var sigtet for at have overtrådt opkrævningslovens § 17, ved som direktør for et selskab i perioden den 30. juni 2017 til den 22. marts 2019 at have været ansvarlig for, at der ikke blev angivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af løn til selskabets ansatte, hvorved statskassen blev unddraget 197.277 kr. i A-skat og 47.433 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, anmodede T's beskikkede forsvarer Skattestyrelsen om at oplyse, om andre personer end sigtede var eller havde været sigtet i sagskomplekset. Skattestyrelsen oplyste forsvareren om, at det alene var T, der var sigtet i den pågældende periode, hvor hun var direktør i selskabet. Skattestyrelsen afslog at oplyse, om der var andre personer end T, der var eller havde været sigtet i sagskomplekset, og styrelsen henviste blandt andet til, at styrelsen efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, havde udleveret alle oplysninger i den sag, hvori T var sigtet, og at forsvareren derfor havde fået adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, told- og skatteforvaltningen havde tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, og at den af forsvareren ønskede oplysning ikke var omfattet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1. Forsvareren indbragte spørgsmålet for byretten. Byretten henviste til, at forsvarerens ret til sagens materiale følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, der svarer til retsplejelovens § 729a, stk. 3. Efter retspraksis, herunder U2021.1278 H, havde forsvareren ret til aktindsigt i alt materiale, som ikke kunne udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag, forudsat at forsvareren havde angivet et nærmere formål med anmodning. Det samme gjaldt, selvom anmodningen ikke angik samme sag i retsplejelovens § 729a, stk. 3's forstand, jf. U2019.2963H og TfK2022.87. Herefter, og da det ikke kunne udelukkes, at oplysningerne kunne have betydning for sigtedes forsvar, afsagde byretten kendelse om, at Skattestyrelsen skulle afgive oplysninger til forsvareren om, hvorvidt der i sagen vedrørende selskabet var eller havde været andre sigtede. Byrettens kendelse blev kæret af Skattestyrelsen med påstand om, at Skattestyrelsen ikke pålægges at udlevere oplysninger om, hvorvidt der var eller havde været andre sigtede i sagen vedrørende selskabet. Skattestyrelsen henviste til, at oplysningen ikke var omfattet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, idet der ikke var tale om en oplysning tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, og at oplysningen havde betydning for hendes forsvar. Der var heller ikke nærmere redegjort for, på hvilken måde oplysningen kunne antages at have betydning for sagen, idet der alene var henvist til, at T skulle have adgang til at forholde sig til muligheden for ved sine udtalelser at inkriminere nære pårørende, jf. retsplejelovens § 171. T udtalte sig ikke i anledning af kæremålet. Landsretten udtalte, at efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, havde forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som told- og skatteforvaltningen havde tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen gav således den beskikkede forsvarer adgang til skattemyndighedernes sagsmateriale i samme omfang, som en forsvarer for en sigtet havde adgang til politiets sagsmateriale, jf. retsplejelovens § 729a. Oplysninger om andre sigtede i andre perioder end den, som vedrørte T, kunne ikke anses for oplysninger tilvejebragt til brug for behandlingen af sagen mod hende. Forsvarerens adgang til aktindsigt omfattede imidlertid også alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Der var ikke redegjort nærmere for, hvordan oplysninger om andre sigtede i andre perioder end den, som vedrører T, var af betydning for sagen, herunder med henblik på at belyse de omstændigheder, som hun var sigtet for. På denne baggrund ophævede landsretten byrettens kendelse. |
Journalnr: 17/0989805
Delvist momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT skønsmæssigt har fastsat selskabets fradragsprocent for fællesomkostninger til henholdsvis 10 % i 2013, 11 % i 2014 og 15 % i 2015, og at SKAT dermed alene har anerkendt delvist fradrag for moms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2024
Journalnr: 20/0015360
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2015 jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 og 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024
Journalnr: 22/0090006
Momsfradrag - dokumentation og private udgifter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af fire fakturaer udstedt til virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2024
Journalnr: 21/0037196
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører opgørelse af momstilsvaret i uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 07-03-2024 dom i C-341/22 Feudi di San Gregorio Aziende Agricole
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag af moms - begrebet afgiftspligtig person - princippet om afgiftsneutralitet - proportionalitetsprincippet - ikke-operativt selskab - national lovgivning, der nægter ret til fradrag for, tilbagebetaling af eller udligning af indgående moms
Den 07-03-2024 indstilling i C-87/23 Latvijas Informacijas un komunikacijas tehnologijas asociacija
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, 9, 28 og 73 - tjenesteydelse mod vederlag - begrebet afgiftspligtig person - økonomisk virksomhed - typologisk model - almennyttig forening, der organiserer og gennemfører uddannelsesprojekter, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling - levering af uddannelsestjenester ved anvendelse af underentreprenører - medregning af støttebeløbet i afgiftsgrundlaget
Den 14-03-2024 indstilling i C-639/22 Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht Fiscale Eenheid Achmea Y Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten BPL Pensioen BPFL
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - momsdirektiv - fritagelser - forvaltning af investeringsfonde - begreb - sammenlignelighed med et investeringsinstitut - pensionsfonde - investorernes investeringsrisiko
Den 14-03-2024 dom i C-336/22 f6 Cigarettenfabrik
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - den generelle ordning for punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 1, stk. 2 - yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - betingelser for at pålægge afgift - særlige formål, der forfølges med afgiften - punktafgifter på forarbejdet tobak - direktiv 2011/64/EU - artikel 14 - afgiftsregler - overholdelse af disse regler ved yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer - opvarmet tobak - national lovgivning, der fastsætter en anden afgiftsstruktur og -sats for opvarmet tobak end de, som gælder for kategorien »anden røgtobak«
Den 21-03-2024 dom i C-606/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Bydgoszczy (Possibilité de correction en cas de taux erroné)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - levering af fritids- og fitnessydelser - salg af adgangskort til tjenesteydelser, der bevises leveret ved indtastning i et kasseapparat og udstedelse af kasseboner - afgiftsgrundlag - fejl med hensyn til den korrekte afgiftssats - princippet om afgiftsneutralitet - berigtigelse af afgiftsskylden på grund af en ændring af momsgrundlaget - national praksis, hvorefter der i mangel af en faktura ikke kan ske berigtigelse af momsbeløbet og tilbagebetaling af for meget betalt moms - ingen risiko for tab af afgiftsindtægter - undtagelse om ugrundet berigelse
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - Rådets direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Rådets direktiv 2018/822 - potentielt aggressive grænseoverskridende ordninger - udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud - indberetningspligt - automatisk udveksling af oplysninger - artikel 49 i chartret om grundlæggende rettigheder - det strafferetlige legalitetsprincip - indberetningspligtens klarhed og præcision - chartrets artikel 7 - ret til respekt for privatlivet - hvorvidt der foreligger indgreb i privatlivet, og begrundelsen herfor - mellemmænd - advokaters tavshedspligt - fritagelsens anvendelsesområde
Generaladvokatens indstilling:
Sammenfattende foreslår jeg, at Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål, som Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol, Belgien) har forelagt, således, at behandlingen af disse spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - fravigelse fastsat i artikel 90, stk. 2 - afgiftsgrundlag - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - ikke-betaling eller kun delvis betaling af prisen - præklusionsfrist for anmodning om efterfølgende nedsættelse af momsgrundlaget - tidspunkt, fra hvilket præklusionsfristen begynder at løbe - den afgiftspligtige persons ret til forrentning
Domstolens dom:
C-676/22 B2 Energy1) Artikel 90 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med princippet om afgiftens neutralitet, proportionalitetsprincippet og effektivitetsprincippet, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som fastsætter en præklusionsfrist for indgivelse af en anmodning om tilbagebetaling af merværdiafgift (moms) som følge af en nedsættelse af momsgrundlaget i tilfælde af ikke-betaling eller kun delvis betaling, hvis udløb bevirker, at en utilstrækkeligt opmærksom afgiftspligtig person straffes, på den betingelse, at denne frist først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor denne afgiftspligtige person uden at udvise manglende agtpågivenhed kunne have gjort retten til nedsættelse gældende. Når der ikke findes nationale bestemmelser vedrørende de nærmere regler for udøvelse af denne ret, skal en sådan præklusionsfrists begyndelsestidspunkt fremgå klart for den afgiftspligtige person med rimelig sandsynlighed.
2) Artikel 90, stk. 1, og artikel 273 i direktiv 2006/112, sammenholdt med princippet om afgiftens neutralitet og proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at disse bestemmelser, når der ikke findes specifikke nationale bestemmelser, er til hinder for skatte- og afgiftsmyndighedens krav, der består i, at nedsættelsen af merværdiafgiftsgrundlaget (momsgrundlaget) i tilfælde af ikke-betaling eller kun delvis betaling af en faktura udstedt af en afgiftspligtig person er betinget af, at denne afgiftspligtige person forinden berigtiger den oprindelige faktura, og at vedkommende forudgående giver meddelelse til debitor om sin hensigt om at ophæve momsen, såfremt det er umuligt for denne afgiftspligtige person at foretage en sådan berigtigelse rettidigt, og denne umulighed ikke kan tilregnes denne.
3) Artikel 90, stk. 1, i direktiv 2006/112, sammenholdt med princippet om afgiftens neutralitet, skal fortolkes således, at en eventuel ret til nedsættelse af merværdiafgiftsgrundlaget (momsgrundlaget) i tilfælde af ikke-betaling eller kun delvis betaling af en faktura udstedt af en afgiftspligtig person giver ret til tilbagebetaling af den moms, som denne har betalt med tillæg af morarenter, og at når der ikke i en medlemsstats lovgivning findes nærmere regler for anvendelse af eventuelt skyldige renter, udgør det tidspunkt, fra hvilket den afgiftspligtige person gør sin ret til nævnte nedsættelse gældende i forbindelse med en momsangivelse for den på dette tidspunkt igangværende afgiftsperiode, begyndelsestidspunktet for beregningen af disse renter.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 138, stk. 1 - fritagelse i forbindelse med leveringer af varer inden for Fællesskabet - afslag på indrømmelse af fritagelsen - beviser - vareleverandør, der ikke beviser, at varerne er blevet leveret til den modtager, som er angivet i skatte- og afgiftsdokumenterne - leverandør, der fremlægger andre oplysninger, som beviser den faktiske modtagers egenskab af afgiftspligtig person
Domstolens dom:
Artikel 138, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
en leverandør, der er etableret i en medlemsstat, og som har leveret varer til en anden medlemsstat, skal nægtes fritagelse for merværdiafgift, når denne leverandør ikke har godtgjort, at varerne blev leveret til en modtager med egenskab af afgiftspligtig person i sidstnævnte medlemsstat, og når de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den nævnte modtager havde denne egenskab, ikke foreligger på baggrund af de faktiske omstændigheder og oplysninger, som leverandøren har fremlagt.
EU Traders offered online access to the new central PoUS system
Fifth meeting of the Customs Programme Committee
Bilag 7 |
Spm. 2 |
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 162 | Plancher fra seminar i Skatteministeriet den 21. februar 2024 |
Bilag 163 | Henvendelse af 24/4-24 fra Svend Linhus, Odense C, om vægtafgift på elbiler |
Bilag 164 | Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform |
Bilag 165 | Plancher fra møde den 28. februar 2023 med Ekspertgruppen for en grøn skattereform |
Spm. 275 |
Spm. 281 |
Spm. 309 |
Spm. 310 |
Spm. 311 |
Spm. 346 |
Spm. 347 |
Spm. 351 |
Spm. 354 |
Spm. 355 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. H |
Spm. I |
Spm. J |