Kære læser !
En MomsMail der primært er præget af artikler og en god stribe afgørelser, herunder en del fra Afgørelsessiloen.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Varebiler - Gulpladebiler 2016
Høring af lovudkast om ændring af elafgiftsloven og forskellige andre love (indberetning af statsstøtte, lønsumsafgift m.m.)
Høring af udkast til lov om ændring af elafgiftsloven, fusionsskatteloven og selskabsskatteloven
The TBT Agreement: Where Did It Come from and Where Is It Going?
The Interpretation of 'Treatment No Less Favourable' Under Article III:4 of the GATT 1994 and Article 2.1 of the TBT Agreement: A Comparative Analysis
Article 2.2 of the TBT Agreement: More Complicated than Necessary?
From 'Standard-Takers' to 'Standard-Makers': Developing Countries and Least-Developed Countries? Perspectives in the Harmonization of Technical Regulations Through International Standards
The Question of Private Standards in World Trade Organization Law
Sealing Off Asbestos: The Appellate Body's Interpretation and Application of the 'Product Characteristics' Criterion Within the Definition of a 'Technical Regulation' in the TBT Agreement
Bindende svar
Godtgørelse - energiafgifter - rengøring
Domme
Indsættelser på bankkonti-uregistreret momspligtig virksomhed
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 40
1 ny sag
1 indstilling
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmVarebiler - Gulpladebiler 2016 Denne information omhandler skatte-, moms- og afgiftsregler for varebiler. |
FSR - danske revisorerIndberetning af statsstøtte FSR er enig i vigtigheden af, at danske virksomheder bidrager til at Danmark overholder sin forpligtelse til at indberette støttebeløb. Dette er særligt vigtigt henset til, at manglende indberetning kan få konsekvenser for muligheden for fremover at anvende gruppefritagelsesordninger. Da lovudkastet ikke lægger op til ændrede strafbestemmelser for manglende indberetning, foreslår FSR, at der i lovforslaget henvises til skattekontrollovens sanktioner i forbindelse med manglende indberetning til SKAT. Alternativt bør der indføres sanktionsbestemmelser i de omfattede afgiftslove. Endvidere foreslår FSR, at der foretages en præcisering af, hvilke statsstøtteordninger, der er omfattet af lovforslaget. Lønsumsafgift FSR hilser forslaget om erhvervsskolers fritagelse for lønsumsafgift velkomment, men anser det for retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at der i lovbemærkningerne henvises til en udvidelse af praksis. Dette bør ske gennem lovændring. FSR opfordrer til at Skatteministeriet i samarbejde med SKAT foretager den fornødne underretning og vejledning til de omfattede uddannelsesinstitutioner. |
FSR - danske revisorerHøring af udkast til lov om ændring af elafgiftsloven, fusionsskatteloven og selskabsskatteloven Ændring af bilaget til elafgiftsloven Forslaget lægger op til at lempe elafgiften for forlystelser mv. At visse erhverv får mulighed for godtgørelse af elafgift vil have store konsekvenser for de erhverv, som nu og fremadrettet omfattes af bilaget, idet disse erhverv ikke kan få godtgjorte afgift på elektricitet. Konsekvenserne synes at være i strid med formålet med lovændringen. FSR bemærker, at bilag 1 til elafgiftsloven kan ophæves i sin helhed henset til såvel bilagets udformning og fortolkningsproblemer som de administrative ulemper. En sådan ophævelse vil endvidere være i overensstemmelse med regerings målsætninger om regelforenkling. Ændring af fusionsskatteloven Høringsudkastet indeholder en væsentlig forringelse af mulighederne for spaltning uden tilladelse, da forslaget rammer langt bredere en formålet tilsigter. Lovforslaget vil medføre betydelige administrative og fordyrende omkostninger for erhvervslivet. Lovforslaget er i strid med regeringens arbejde for enklere regler, og FSR henstiller derfor til, at forslaget genovervejes og justeres, så det er i bedre overensstemmelse med formålet. Ændring af selskabsskatteloven FSR hilser første del af ændringsforslaget velkomment, idet det præciseres, at der uændret er skattemæssig fradragsret for henlæggelser til særlige bonushensættelser, også selv om de pågældende hensættelser regnskabsmæssigt fra og med 1. januar 2016 måtte henføres til overskudskapitalen. Det er FSR’s opfattelse, at forslagets anden del betyder, at sambeskatningsindkomsten ændres retroaktivt, når den overdragne virksomhed efterfølgende går konkurs. FSR forudser, at den foreslåede tilføjelse kan blive svær at administrere i praksis, idet den skattemæssige behandling af et eventuelt over- eller underskud fremover vil afhænge af selskabets videre udvikling i den resterende del af indkomståret, som sælger ikke nødvendigvis har indflydelse på. FSR anser forslaget for meget vidtrækkende og foreslår, at forslaget begrænses til at omfatte omgåelseslignende situationer. |
Global Trade and Customs JournalThe TBT Agreement: Where Did It Come from and Where Is It Going? Authors: Cherise M. Valles, Deputy Director, Advisory Centre on WTO Law, Geneva, Switzerland. |
Global Trade and Customs JournalIn recent years, the World Trade Organization has witnessed several disputes dealing with the national treatment obligation under Article 2.1 of the Agreement on Technical Barriers to Trade. This obligation has not been interpreted in the same way as in Article III:4 of the General Agreement on Tariffs and Trade of 1994. Indeed, the Appellate Body has developed a legal standard for the term ‘treatment no less favourable’ under Article 2.1 of the TBT Agreement that differs from the one in Article III:4 of the GATT 1994. After describing the different legal standards under these two provisions and their respective application in the case law, this article reflects upon several questions. In particular, it examines the treatment of de jure/de facto discrimination under the TBT Agreement as compared to the GATT 1994, the exact meaning of ‘legitimate regulatory distinction’ as a non-treaty term created by the Appellate Body for purposes of Article 2.1 of the TBT Agreement, and the implications of the different rules on burden of proof for a complainant’s legal strategy when faced with discriminatory technical regulations. |
Global Trade and Customs JournalArticle 2.2 of the TBT Agreement: More Complicated than Necessary? Article 2.2 of the Technical Barriers to Trade Agreement requires that technical regulations shall not be more trade restrictive than necessary. The legal standard of Article 2.2 is composed of various elements which have been developed in World Trade Organization jurisprudence. This article explains the different components of Article 2.2, and presents a critical analysis of the issue of ‘risks of non-fulfilment’. |
Global Trade and Customs JournalThe Agreement on Technical Barriers to Trade (hereinafter ‘TBT Agreement’) pursues the harmonization of technical regulations – one of the most commonly used measures affecting trade – through the use of international standards. International standards are developed by international standardizing bodies outside the World Trade Organization. Developing countries and least-developed countries (LDCs), however, encounter several obstacles impeding their effective participation in international standard setting, and, as a result, tend to determine ex post, based on their trade flows, which international standards to follow. Therefore, they are often referred to as ‘standard-takers’ instead of ‘standard-makers’. This article argues that a detailed look at the text of the TBT Agreement and the TBT Committee Decision makes clear that concrete steps to remove these obstacles and to engage developing countries and LDCs in international standard setting must become a prerequisite for promoting documents prepared by standardizing bodies to the status of an international standard within the meaning of the TBT Agreement. |
Global Trade and Customs JournalThe Question of Private Standards in World Trade Organization Law There has been a remarkable increase in recent years in the number of private standards developed by private companies and non-governmental organizations. The increase of these private standards has a significant impact on international trade, thus creating an obstacle for exporters from developing country World Trade Organization (WTO) Members. For this reason, there have also been many controversial discussions on the issue of private standards in WTO Committees as well as in other international fora. In the WTO context, the most frequently asked question is whether private standards are covered by WTO agreements such as the Agreement on Technical Barriers to Trade or Agreement on Sanitary and Phytosanitary Measures. This article will discuss whether private standards are regulated under these agreements and whether they can be challenged under the WTO. |
Global Trade and Customs JournalPrior to EC – Seal Products, in all World Trade Organization (WTO) disputes involving claims under the Agreement on Technical Barriers to Trade (hereinafter ‘TBT Agreement’), the Appellate Body deemed every contested measure to be a ‘technical regulation’ within the meaning of the TBT Agreement. The interpretation of the term ‘technical regulation’ is very important to WTO Members seeking market access. It serves as a gateway to the TBT Agreement, which offers complainants litigation avenues different from, and additional to, those available under the General Agreement on Tariffs and Trade 1994. This article analyses the evolution of the Appellate Body’s interpretation and application of the term ‘technical regulation’ from EC – Asbestos to EC – Seal Products, particularly in respect of ‘product characteristics’. The Appellate Body’s ruling in EC – Seal Products may reflect certain misgivings about the inclusion of prohibited product characteristics within the scope of a ‘technical regulation’, in the EC – Asbestos ruling. At the same time, the EC – Seal Products approach appears to introduce a greater degree of case-specific weighing and balancing of a rule versus exceptions to arrive at a characterization of the measure as a whole. This arguably reduces the predictability as to whether a measure as a whole will qualify as a technical regulation under the ‘product characteristics’ criterion. Given this greater flexibility and the resulting uncertainty, a clarification of the term ‘their related process and production methods’ in the definition in Annex 1.1 to the TBT Agreement, as an alternative to the ‘product characteristics’ criterion, would have been helpful. However, in EC – Seal Products, the Appellate Body did not avail itself of the opportunity to provide this clarification. |
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers forbrug af gas til opvarmning af vand til rengøring af spørgers totebintank er omfattet af fritagelsen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3.
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde udøvet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed og skulle svare moms af beløb, der var indbetalt på hans egen bankkonto og på en bankkonto, hvortil han havde fuldmagt.Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til de grunde, byretten havde anført. Også landsretten fandt således, at appellanten ikke havde godtgjort, at beløbene indbetalt på de to konti ikke tilhørte ham, og at de indbetalte beløb hidrørte fra udøvelse af en momspligtig rengøringsvirksomhed, som appellanten var involveret i, og som han således skulle svare moms af.Den under sagen for landsretten afgivne forklaring fra den tidligere direktør af et af de rengøringsselskaber, der havde indbetalt penge på de to bankkonti, fandt landsretten ikke kunne føre til et andet resultat.
Straf - skattesvig - hævninger - arveforskud | |
Straf - skattesvig - momssvig - frifindelse - uregistreret virksomhed - bevisets stilling |
Journalnr: 15/0742914
Stykgods fra Norge
SKAT har opkrævet told og importmoms af 10.179 kg uspecificeret stykgods, der blev indført fra Norge til Danmark uden at blive frembudt for toldmyndighederne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-08-2016
Journalnr: 13/0215622
Genoptagelse af momstilsvaret
SKAT har ikke genoptaget momsansættelserne for indkomståret 2009 eller 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen for indkomståret 2009 men pålægger SKAT at genoptage momsansættelsen for indkomståret 2010.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 14/2050954
Momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar, idet SKAT ikke har kunnet godkende virksomhedens momsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2016
Journalnr: 13/0205346
Energiafgift - måling med tilbagevirkende kraft
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om måling med tilbagevirkende kraft til fordeling af el- og gasforbrug mellem almindelig proces og metallurgisk proces, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 8, og gasafgiftslovens § 10, stk. 8. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-09-2016
Journalnr: 14/2217308
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 3.000.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 2.000.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 46.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 14/2658157
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 4.700.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 4.000.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 72.160 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 14/2666657
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - fordringspant med en hovedstol på 900.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - fordringspant med en hovedstol på 1.500.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 14.900 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 14/3961793
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 1.000.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 450.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 16.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 13/4277583
Tinglysningsafgift - skadesløsbrev
SKAT har truffet afgørelse om, at der for tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 750.000 kr. til afløsning af et skadesløsbrev - virksomhedspant med en hovedstol på 500.000 kr. skal betales tinglysningsafgift på 12.700 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke foreligger et tilsvarende pantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 16/0670903
Sikkerhedsstillelse
Klageren har anmodet om, at klage over SKATs afgørelse om størrelse af sikkerhedsstillelse samt klage over SKATs efterfølgende frigivelse af de pågældende varer tillægges opsættende virkning. Landsskatteretten tillægger ikke klagerne opsættende virkning.
Afsagt: 30-08-2016
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-10-2016 dom i C-576/15 Maya Marinova
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, stk. 1, litra a) – artikel 9, stk. 1 – artikel 14, stk. 1 – artikel 73, 80 og 273 – princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet – momssvig – uregelmæssig regnskabsførelse – hemmeligholdelse af leveringer og indtægter – fastsættelse af beskatningsgrundlaget
Tidligere dokument: C-576/15 Maya Marinova - DomDen 05-10-2016 dom i C-412/15 TMD
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse – artikel 132, stk. 1, litra d) – levering af organer, blod og mælk fra mennesker – rækkevidde – blodplasma fra mennesker behandlet og anvendt til industrielle formål
Tidligere dokument: C-412/15 TMD - DomDen 06-10-2016 indstilling i C-274/15 Kommissionen mod Luxembourg
Fiskale bestemmelser
Afgiftsret – moms – artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF – afgiftsfritagelse for visse gruppers ydelser til deres medlemmer – præstation af ydelser, som er direkte nødvendige for en afgiftsfritaget eller ikke-afgiftspligtig transaktion – gruppens medlemmers fradrag af indgående afgift – et medlems handlen i eget navn for gruppens regning
Tidligere dokument: C-274/15 Kommissionen mod Luxembourg - DomDen 12-10-2016 dom i C-340/15 Nigl m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 4, stk. 1 og 4 – direktiv 2006/112/EF – artikel 9 og 11 – begrebet »afgiftspligtig person« – civilretlige selskaber, der markedsfører deres produkter under et fælles mærke og via et kapitalselskab – begrebet »selvstændige virksomheder« – afvisning af status som afgiftspligtig person – tilbagevirkende kraft – sjette direktiv 77/388 – artikel 25 – direktiv 2006/112 – artikel 272 og 296 – standardsatsordning for landbrugere – udelukkelse fra standardsatsordningen – tilbagevirkende kraft
Tidligere dokument: C-340/15 Nigl m.fl. - DomDen 20-10-2016 indstilling i C-573/15 Oxycure Belgium
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – princip om afgiftsneutralitet – lægebehandling ved hjælp af ilt – nedsat momssats – balloner og andre iltbeholdere – normalsats for moms – iltkoncentrator – begrebet »handicap
Tidligere dokument: C-573/15 Oxycure Belgium - DomDen 20-10-2016 dom i C-24/15 Plöckl
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – afgifter – merværdiafgift – sjette direktiv – artikel 28c, punkt A, litra a) og d) – overførsel af varer inden for Den Europæiske Union – ret til fritagelse – manglende overholdelse af en forpligtelse til at angive et momsregistreringsnummer tildelt af bestemmelsesmedlemsstaten – ingen konkrete holdepunkter for at antage, at der foreligger afgiftssvig – afslag på at indrømme fritagelsen – spørgsmålet, om afslaget er tilladt
Tidligere dokument: C-24/15 Plöckl - DomDen 26-10-2016 indstilling i C-679/15 Ultra-Brag
Toldunion
EF-toldkodeks – artikel 202, stk. 3 – artikel 212a – toldskyld opstået som følge af ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer – debitorbegrebet – medarbejder hos juridisk person ansvarlig for ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer – en ansats adfærd og viden tilregnes arbejdsgiver
Tidligere dokument: C-679/15 Ultra-Brag - DomDen 27-10-2016 indstilling i C-126/15 Kommissionen mod Portugal
Fiskale bestemmelser
Fiskale bestemmelser – forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak – direktiv 2008/118/EF – artikel 7, artikel 9, stk. 1, og artikel 39, stk. 3 – begrænsning af markedsføring og salg – afgiftsmærker – proportionalitet
Tidligere dokument: C-126/15 Kommissionen mod Portugal - Dom
Er direktiv 77/388/EØF og direktiv 2006/112/EF under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for en national lovgivning eller en afgiftspraksis, hvorefter ordningen for omvendt betalingspligt (forenklingsforanstaltninger) – som på det pågældende tidspunkt var obligatorisk for så vidt angår transaktioner vedrørende grunde mellem momspligtige personer – ikke finder anvendelse på en person, der er blevet undergivet en afgiftskontrol og efter denne kontrol er blevet momsregistr... |
Sagen omhandler:
Merværdiafgift – direktiv 77/388/EØF – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n) – fritagelser til fordel for visse kulturelle tjenesteydelser – medlemsstaternes skønsmæssige beføjelse til at vælge, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan fritages
Generaladvokatens indstilling:
1. Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 92/77/EØF af 19. oktober 1992, skal fortolkes således, at begrebet »visse kulturelle tjenesteydelser« giver medlemsstaterne mulighed for at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan være omfattet af en merværdiafgiftsfritagelse.
Det tilkommer den nationale ret under hensyntagen til indholdet af de pågældende tjenesteydelser bl.a. at afgøre, om udelukkelsen af den indstævnte i hovedsagen fra merværdiafgiftsfritagelse er i overensstemmelse med princippet om afgiftsneutralitet, og navnlig om den medfører en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forhold til andre aktører, der præsterer de samme tjenesteydelser under tilsvarende vilkår, og som er merværdiafgiftsfritaget i forhold til disse tjenesteydelser.
2. Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 92/77, kan således ikke påberåbes direkte af en afgiftspligtig ved en national ret, når den berørte medlemsstat har undladt at gennemføre det i national ret inden for de fastsatte frister.
Bilag 287 |
Spm. 640 |
Spm. 641 |
Spm. 717 |
Spm. 718 |
Spm. 719 |
Spm. 721 |
Spm. BC |